Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Ifølge en ny undersøgelse om danskernes forhold til folkekirken – foretaget af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: 
https://www.fkuv.dk/undersoegelser-og-viden/udgivelser-og-rapporter/religiositet-og-forholdet-til-folkekirken-2020 – så ser 86 % af folkekirkens medlemmer gerne, at folkekirken prioriterer at hjælpe syge, gamle og socialt udsatte. 69 % ønsker fokus på, at folkekirken arrangerer kirkelige tilbud for børn og unge, mens 64 % gerne ser en prioritering af deltagelse i internationalt hjælpearbejde. Disse tal er interessante, idet mange af disse opgaver ikke traditionelt kun og ikke alene løses af den officielle folkekirke. 

Der er brug for de frie kirkelige organisationer!
Derimod er der i Danmark en lang tradition for det, som Mogens Mogensen i 2007 kaldte ”den danske model”, hvor ”folkekirken – i et samspil mellem den officielle folkekirke og de frie kirkelige organisationer – kan løse de opgaver, som vi står overfor i dag.” Også i 2007 påpegede daværende departementschef i Kirkeministeriet, Jacob Heinsen, at der er ”mange fordele” i den arbejdsdeling hvor den officielle folkekirke primært ”har taget sig af gudstjenester og de kirkelige handlinger, mens organisationerne har stået for kirkelig undervisning, diakoni og mission.” Og i betænkning 1477 om ” Opgaver i sogn, provsti og stift” fremhæves, at ”den større handlefrihed og det engage-ment, der typisk kendetegner de frivillige organisationer, kan være en særlig fordel.”
Jeg håber, at der i de fremadrettede konklusioner på og diskussioner af den netop offentliggjorte undersøgelse kommer et fornyet fokus på, forståelse for og støtte (også fra politisk hold!) til det store og værdifulde arbejde, som udføres i de mange folkekirkelige organisationer indenfor områder som undervisning, dåbsoplæring, diakoni, socialt omsorgsarbejde, kirkeudvikling, dialog og kommunikation.

Hvad er kerneopgaverne?
De prioriteringer af folkekirkens opgaver, som folkekirkens medlemmer tilsyneladende går ind for, er også interessante, fordi de afspejler de såkaldte kerneopgaver for folkekirken, som ofte beskrives som gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. Der foreligger ikke en ”officiel” prioritering af disse opgaver – omend fokus i den officielle folkekirke helt klart ligger på gudstjenester, kirkelige handlinger og undervisning. Og når 86 % af folkekirkens medlemmer finder det vigtigt, at vedligeholde kirkegårdene godt, så afspejler det (desværre) de faktuelle forhold, hvor store dele af folkekirkens økonomi og ressource på dette område – og på bygningsvedligeholdelse

Ikke flere – men anderledes gudstjenester
37 % har svaret, at de finder det vigtigt ”at organisere gudstjeneste hver søndag i alle menigheder”. Mange vil sikkert tolke det i retning af medlemmernes nedvurdering af behovet for gudstjeneste. Men det vil for mig at se være en forhastet fortolkning. For jeg ville – trods mit engagement i folkekirkens gudstjeneste – og som jævnlig deltager i disse – ikke svare ja til det stillede spørgsmål. For mig er det ikke vigtigt, at der hver søndag er gudstjeneste i alle menigheder. Jeg vil hellere samle ressourcerne og prioritere lidt færre søndagsgudstjenester i områder med mange kirker og få ind-byggere for at få mulighed for at have flere hverdagsgudstjenester mm. For det er også, hvad folkemedlemmerne ønsker – hvis de da vel at mærke var blevet spurgt om det – jvf. at 63 % ønsker en prioritering af nye gudstjenesteformer.

Ikke missionere – men kommunikation, dialog og samtale?
Endelig skal det bemærkes, at begrebet mission scorer lavt i og med, at kun 12 % ser det vigtigt, at folkekirken prioriterer at missionere. Jeg tror desværre, at der her er tale om en form for begrebsblokering, hvor mange ikke er klar over, at megen moderne forståelse af mission ude i den tredje verden ligger meget tæt op af det, som 64 % af medlemmerne prioriterede højt – nemlig folkekirkens engagement i internationalt hjælpearbejde. F.eks. en organisation som Danmission beskriver deres arbejde som udbredelse af kristen tro, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Og gad vide hvad svarprocenten var, hvis vi spurgte folkekirkemedlemmerne om i hvor grad folkekirken skal prioritere ressourcer på at fortælle om og kommunikere de kristne grundværdier bredt ud i vort samfund? Mon så ikke vi var var kommet over 12 %? Det kunne også være et interessant spørgsmål at stille. 

Der er mange spændende tal og oplysninger i undersøgelsen, som samtidig åbner for mange andre ting, som det vil være spændende at undersøge – f.eks. hvilken betydning de frie kirkelige organisationer har i det store samlede billede af folkekirken. Den undersøgelse er vi nogen, der vil glæde os til at se!