af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet
Martin Modeus, kommende ærkebiskop i Sverige, har i et såkaldt ”hyrdebrev” beskrevet sin vision om at skabe ”levende menigheder” i stiftet. Strategien for at nå der til har han sammenfattet i ”syv bevægelser”. Jeg hørte om disse tanker, da jeg sammen med Kirkefondets to udviklingskonsulenter var i Oslo for at mødes med andre, der i de nordiske lande arbejder med kirke- og menighedsudvikling. Martin Modeus er i dansk sammenhæng bl.a. kendt for de to bøger ”Menneskelig gudstjeneste” og ”Gudstjenestens kerneværdier”.
En vision for kirken?
Modeus mener, at der i den svenske kirke er disse ”syv bevægelser”, som er og kan være med til at forvandle kirken fra at være 1900-tallets statskirke til at være et fællesskab, som vidner om Guds storhed i verden. Danske biskopper begiver sig normalt ikke af med at forfatte hyrdebrev for deres stifter, men derimod hænder det, at de udtaler sig om deres visioner for kirken. Det gjorde tidligere biskop Niels Henrik Arendt, da han i en blog på kristendom.dk f.eks. skrev: ”Jeg håber på en kirke, der vil have mod til at være "i verden", selvom den ikke er "af verden", og jeg ønsker mig en kirke, der er til stede der, hvor mennesker er.” Den nuværende biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, har i samarbejde med stiftsrådet udarbejdet en række visioner – f.eks. at man drømmer om en kirke, der ”skaber håb og fællesskab for udsatte mennesker”. Og i det netop overståede bispevalg i Roskilde stift, sagde en af kandidaterne, Anna Kluge, at hun som biskop vil arbejde for at ”skabe en ny vision, der kan samle og inspirere folk med mange forskellige teologiske ståsteder og arbejdsvilkår”
Inspiration fra Sverige
Om det så skal kaldes hyrdebrev eller visioner, det ved jeg ikke – men jeg synes, at der er god inspiration at hente i Martin Modeus’ ”syv bevægelser” – også for en dansk folkekirke. Her trækkes blot nogle af de syv ”bevægelser” frem – f.eks. den bevægelse, at de lokale kirker går fra at være aktivitetsproducenter til at være livsfællesskaber. Her udfordres de lokale menigheder til at fokusere mindre på at være ”producenter” af kirkelige aktiviteter for dem, som er ”konsumenter” og deltagere i de af menighedsrådet tilrettelagte tiltag. Modeus taler for, at menigheden i højere grad bliver et fællesskab, som samles om og deler ”håbets tegn”.
En anden bevægelse handler om, at de ansatte skal gå fra at være dem, der udfører og gør alt til at være dem, som gør det muligt at noget kan ske. Alle i og omkring den lokale kirke – både ansatte og lægfolk – har talenter og kompetencer, som kan sættes i spil for kirkens liv og vækst. Derfor er det en god ”bevægelse” at gå fra mindre detalje-styring til i højere grad at støtte, inspirere og udruste alle til at tage egne initiativer for at lade Guds kærlighed blive synlig i verden.
Desuden taler Modeus om en bevægelse fra ensartethed til mangfoldighed. Mennesker og menigheder er forskellige – og det bør f.eks. komme til udtryk ved, at gudstjenester er forskellige. Der skal værnes om det lokale på en sådan måde, at ritualbogen kun sætter en ramme for, at gudstjenester kan udformes forskelligt i en hensyntagen til de lokale forhold.
Se mere på: https://www.svenskakyrkan.se/linkopings-stift/biskop-martins-herdabrev - og god arbejdslyst med at skabe bevægelser i jeres lokale kirke
Henrik Bundgaard Nielsen
Generalsekretær - Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B