Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

I denne uge afleverede Kirkefondet en rapport med titlen ”Et bæredygtigt sogn i storpastoratet?” til stiftsrådet i Aalborg Stift. Det var resultatet af en undersøgelse, som med støtte fra Aalborg Stift, blev sat i gang i begyndelsen af 2021. Formålet var at undersøge, hvad dannelse af storpastorater betyder for de ansatte, for menighedsråd og frivillige, for gudstjenestedeltagere og folkekirkemedlemmer generelt og kirkernes samarbejdspartnere. Gennem interviews i to storpastorater i Aalborg Stift er der skaffet viden om, hvad der sker ved dannelse af storpastorater. De indhøstede erfaringer skal nu omsættes til redskaber/metoder til brug ved fremtidige storpastoratsdannelser. Sideløbende har Kirkefondet været engageret i en lignende undersøgelse i Aarhus Stift sammen med ansatte fra FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter). Der er arbejdet ud fra den samme spørgeguide i de to stifter, og der har været afholdt møder for i fællesskab at drage nogle konklusioner ud af de mange interviews.

Kulturforandring, sorgproces og fælles fodslag
Nogle af de centrale indsigter fra undersøgelserne i Aalborg og Aarhus Stifter er bl.a. 
•    Det tager tid – måske årevis at danne storpastorater i praksis. Det, der sker formelt, er den mindste del af det. Det er kulturforandringen, der har betydning. 
•    Tidlig inddragelse af berørte parter på alle niveauer er afgørende.
•    Plads til sognets sorgproces, ejerskab og engagement – det er væsentlig at blive lyttet til og få bearbejdet sorg og tabsoplevelse, for det handler om kirkeliv og religiøsitet for mange. Og derfor er der brug for:
•    Et frirum at tale i - indbyrdes dialog mv., evt. med hjælp fra en ekstern, uafhængig konsulent med indblik i folkekirkens struktur, kultur og religiøsitetsformer.
•    Fælles projekter på tværs af sognene kan give en positiv oplevelse af at være og skabe kirke sammen. Det er oplagt at etablere anledninger til, at præster og lægfolk finder sammen i ar-bejdsgrupper på tværs af storpastoratet efter interesse og engagement.

Når tre præsteboliger skal blive til to
Nogle af disse indsigter er allerede ved at blive omsat til praksis, idet Kirkefondet for nogle få måneder siden fik den spændende og udfordrende opgave at hjælpe 6 sydsjællandske sogne med at finde sammen i et nyt fælles storpastorat. Første store udfordring var en afgørelse af hvilken af de tre nuværende præsteboliger, der skulle fravælges som præstebolig i fremtiden. Når den beslutning var taget, kunne den ene ubesatte præstestilling opslås.
Med baggrund i indsigter fra ovennævnte storpastoratsundersøgelse blev der skabt et frirum at tale i – med plads til at tale om både tab og gevinster i det nye. Det skete gennem samtaler med hvert af de tre menighedsråd og de tre personalegrupper i de tre nuværende pastorater – faciliteret af Kirkefondet. 
Derefter blev der på et fælles møde for alle tre menighedsråd drøftet forskellige scenarier for præ-steboligers placering. Og der blev taget en beslutning.

Mange fælles drøftelser er nødvendigt
Ved samme fællesmøde blev der fremsat ønsker om, at der i det næste halve års tid gennemføres en proces, hvor de tre menighedsråd sammen – med hjælp fra Kirkefondet som ekstern hjælper – drøfter forhold som:
•    Samarbejde, koordinering mm – herunder overvejelse om fælles menighedsråd 
•    Kommunikation
•    Ansættelsesstrukturen for de af menighedsrådene ansatte medarbejdere
•    Gudstjenestestrukturen
•    Hvordan bruge seks forskellige kirker med forskellige muligheder på forskellige måder?
•    Navn på storpastoratet?
Først når disse emner er drøftet godt i gennem, ser de sig i stand til at tiltrække og tage imod en ny præst og komme godt videre som nyt storpastorat. Dog hele tiden med det in mente fra storpastorats-undersøgelsen i Aalborg Stift: Det tager tid!