Nyheder

Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

”Samarbejdet mellem kirkelig og verdslig myndighed i Roskilde rækker i hvert fald 1.000 år tilbage. Det er vi uendeligt stolte af i Roskilde - og jeg sætter personligt meget stor pris på det. Det samarbej-de har været med til at gøre vores by alle tiders.” Sådan lød de pæne ord fra Roskildes borgmester i forbindelse med bispevielsen sidste år. Noget lignende høres i mange såkaldte ”skåltaler”. Så falder det let at lovprise det gode samarbejde – også det gode samarbejde mellem folkekirke og kommune – mellem folkekirken og offentlige myndigheder. 

Det gode samarbejde
Men hvad så med hverdagen – hvad med det konkrete samarbejde? Heldigvis er der gode eksempler på, at samarbejdet mellem kirkelig og verdslig myndighed fungerer i bedste velgående. Det gælder f.eks. på sygehusene med den gode tradition for at have sygehuspræster tilknyttet som en integreret del af hverdagen der. Og i de senere år ved byggeri af de nye supersygehuse kobles som en naturlig ting også hospitalskirker til. Ligeledes har fængselspræster og beredskabspræster et tæt samarbejde med det offentlige. Efter at skole og kirke i kølvandet på skolereformen i 1975 lagde pæn afstand til hinanden, så er der med de efterhånden meget udbredte folkekirkelige skoletjenester kommet helt nye toner, idet flere og flere skoler de seneste 30 år med glæde tager imod de mange tilbud om undervisningsprojekter fra kirkens side. I de seneste år vokser i regi af begrebet ”samskabelse” et spi-rende samarbejde frem mellem kommune, kirke og civilsamfundsorganisationer – især på det sociale og diakonale område. 

Skår i samarbejdet eller...?
Alt dette står i skærende kontrast til det, som vi er vidne til i Bededagskrisen, hvor kirkeministeren efter regeringens beslutning om at afskaffe bededag som fridag i samme omgang agter at afskaffe bededag som helligdag. Det vil hun gøre ved at indstille til, at det sker ved kgl. resolution uden en forudgående høring af folkekirkens parter, sådan som det ellers er er hovedregel og praksis, når der skal ændres i folkekirkens indre anliggender. Og som biskop Marianne Christiansen udtrykte det efter et møde mellem biskopperne og kirkeministeren den 20.1.23: ”Hvis der skal afskaffes helligdage, så er det ikke biskopperne, der bestemmer, hvad der skal afskaffes. Så er det noget, der skal diskuteres bredt i folkekirken…. vi har en ”dansk model for forholdet mellem stat og kirke, og det er det, der bliver kørt fuldstændig hen over."

Genbesøg Betænkning 1544?
Flere har peget på, at alt dette må føre til, at man bør ”genbesøge” Betænkning 1544. For i den er bl.a. ideer til, hvordan der kan komme bedre styr på folkekirkens struktur, og i samme omgang få afklaret forholdet mellem kirke og stat. Der er i betænkningen også et forslag om et såkaldt folkekirkeligt fællesudvalg. Selvom flere – bl.a. biskop Thomas Reinholdt Rasmussen – påpeger, at selv med et folkekirkeligt fællesudvalg eller et egentlig kirkeråd, så ville vi ikke være garderet mod det, som nu er på vej med regeringens afskaffelse af Bededag som helligdag. Det bør dog ikke afholde os fra at drage Betænkning 1544 frem og genlæse den i lyset af de seneste ugers begivenheder.

Høring om forholdet mellem kirke og stat
Genbesøg af Betænkning 1544 eller ej - hvad med hurtigst muligt at afholde en høring på Christians-borg om forholdet mellem kirke og stat og om, hvordan der fra statens side bør ageres mht. i folke-kirkens indre og ydre anliggender? En høring, hvor som minimum politikere fra Folketingets Kirkeudvalg deltager – og så selvfølgelig folkekirkens parter – gerne i bred forståelse af ”parter” med repræsentanter fra alle de faglige organisationer og fra de frie kirkelige organisationer (FKOF). En sådan høring kan måske være et første skridt på vejen hen mod, at der igen bliver medspil mellem kirke og stat.