Nyheder

Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Vi har hørt det igen og igen de seneste år. De ledende personer i regeringen står i samlet flok frem ved et pressemøde og siger noget i retning af: ”Det går godt – det går rigtigt godt for Danmarks samlede økonomi. Den er i en bedre tilstand end først antaget – og derfor har vi opjusteret regeringens økonomiske råderum”. Og derefter kappes de så om at melde ind på, hvad dette råderum skal bruges til, og som regel bliver det i mediernes overskrifter til noget med, at der nu kan gives adskillige milliarder kroner mere til blandt andet velfærd og grøn omstilling.

Råderum til løsning af nye og nødvendige fællesopgaver i folkekirken.
Jeg mindes til gengæld ikke, at en kirkeminister har stået frem på et pressemøde og har sagt: ”Det går godt – det går rigtigt godt for folkekirkens samlede økonomi – og derfor har vi opjusteret folkekirkens økonomiske råderum”. Måske er der tegn på, at det er noget, som vil ske i fremtiden?? For i marts 2024 nedsatte kirkeminister Morten Dahlin et udvalg, som bl.a. har til opgave at sikre ”råderum til finansiering af nye og nødvendige fællesopgaver”. Den hidtidige praksis har gjort det svært at finde råderum og finansiering af væsentlige nye opgaver, idet fællesfondens økonomiske råderum år for år har været fastholdt uændret i faste priser (og alene justeret med pris- og lønudviklingen), mens de lokale folkekirkelige ”økonomiske råderum” følger udviklingen i beskatningsgrundlaget, dvs. af den økonomiske vækst i samfundet, som generelt stiger mere end pris- og lønudviklingen.

Et lille regnestykke
Nu er jeg ikke økonom og mangler måske en dybere indsigt i den folkekirkelige økonomi. Men lidt procentregning kan jeg da byde ind med. For det ser ud til, at praksis med ikke at give fællesfonden et væsentligt økonomisk råderum fortsætter. I et såkaldt ”Udmeldingsbrev af landskirkeskatten” offentliggjort på Folkekirkens IntraNet den 8.7.2024 læser jeg, at landskirkeskatten, som udgør den væsentligste del af fællesfondens økonomi, i 2025 skal fremskrives med 3,6 % svarende til den almindelige pris- og lønfremskrivning. Men for den lokale økonomi – i sogne og provstier – forventes en stigning i 2025 på 4,6 % i det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat. Med min talforståelse så vil det betyde, at der forholdsmæssigt vil være en større vækst i de økonomiske midler, som via kirkeskatten lander til fordeling i landets provstier, end i den andel, som skal bruges på de fælles nationale opgaver i folkekirken – herunder aflønning af de fleste præster og provster (det er ca. 50 pct. af alle fællesfondens udgifter). 

Det lokale økonomiske råderum
Hvad sker der så, når der lokalt i folkekirken bliver et større økonomisk råderum? Og hvor lokalt skal det være? Skal der automatisk tilflyde flere økonomiske midler til alle landets sogne – og hvem har et overblik over det? Bruges ekstra lokale midler til ansættelser, til aktiviteter eller til bygningsvedligehold m.m.? Kort sagt: Hvad bruges de ekstra penge til? Eller er det landets provstier, som har til opgave at bruge det ekstra økonomiske råderum til gavn for ”kirkens liv og vækst”? 

”Projektmidler” på provstiplan?
Gennem de seneste år har jeg set gode eksempler på at ved udsigt til flere penge via den lokale kirkeskat, så har flere provstier ikke benyttet lejligheden til at sætte kirkeskatten ned, men brugt de ekstra midler til nye og gode initiativer indenfor kirkens kerneopgaver. Et provsti med en del sociale udfordringer i lokalområdet valgte at lave en større diakonal satsning. Et provsti i hovedstaden var primus motor i en større satsning på at række ud mod børnene, og senest er der planer om, at et samarbejde mellem provstier i København vil sætte et millionbeløb af til bl.a. at intensivere arbejdet med at være kirke blandt og for unge voksne.

Hvem skal have pengene?
Men tilbage står stadig spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra til at løse den opgave, som det i marts 2024 nedsatte udvalg fik med at sikre ”råderum til finansiering af nye og nødvendige fællesopgaver”? Skal der ændres på den praksis, at når der er udsigt til økonomisk råderum i kirkeskatteindtægterne, så tilflyder det meste næsten pr. automatik det lokale niveau i folkekirken? Eller…? Vi venter i spænding på, hvad udvalget barsler med.