Aktuel kommentar: En folkekirke, som bygger på rummelighed

Den nye SVM-regering ønsker ifølge regeringsgrundlaget ”en folkekirke, som bygger på frihed, lighed og rummelighed”. Hvad er så en ”rummelig folkekirke”? Det har jeg funderet lidt over i den forløbne uge. Tilbage i 2010 skrev sociolog Steen Marquard Rasmussen, Landsforeningen af Menighedsråd, at rummeligheden ikke kun handler om teologisk bredde i folkekirken, men også ”om forskellige ønsker til liturgi” og om bredden i kirkens aktiviteter og tilbud helt generelt. Og hvis vi skuer ud over folkekirken i dag, så ser jeg som udgangspunkt en meget bred og rummelig folkekirke. Men der er stadig områder, som udfordrer denne rummelighed.

En udfordret rummelighed
Det gælder f.eks. indenfor det felt, hvor Folkekirkens Migrantsamarbejde gør en stor indsats. For hvordan kan vi som folkekirke rumme de mange mennesker, der kommer og bosætter sig i vort land i kortere eller længere perioder eller bor her permanent – som flygtninge, som indvandrere og efterkommere, som studerende, som ansatte? En folkekirke med ambition om at være en rummelig kirke for hele folket må finde en vej frem i relation til disse nye borgere. Kirkefondet er netop blevet engageret for en to-årig periode til at hjælpe Folkekirkens Migrantsamarbejde med at gøre dette område til en mere almen del af den folkekirkelige hverdag på alle niveauer og blandt alle folkekirkelige aktører.
På mange målsætningsdage i landets menighedsråd møder vi ofte spørgsmålet: Hvordan får vi flere unge til at komme i kirken? Det opleves som udtryk for, at man som lokal kirke gerne vil have tilbud til så mange aldersgrupper og målgrupper som muligt, men finder det svært at nå de unge. I den forbindelse bliver det spændende at se, hvad der kommer ud af den satsning, som København Stift gør på netop dette område, hvor Kirkefondet i 4 år stiller konsulenthjælp til rådighed for at ”styrke kirkens dialog med unge voksne, som ikke har blik for, hvordan de kan bruge kirke og kristendom i deres liv.” Der satses både på en målrettet kommunikationsindsats, kampagner, events, messer mv. organiseret på stiftsniveau og på støtte til lokalt arbejde for unge voksne.

Kirkerummets rummelighed?
Forleden blev jeg ringet op af en endnu journalist, som (igen) ville spørge ind til, om der i fremtiden vil blive lukket flere kirker rundt om i tyndt befolkede landområder. Og som før, så er mit svar, at jeg tror ikke på deciderede lukninger, men sandsynligvis på nedjustering af brug og vedligehold af kirker i visse udsatte områder. Det arbejdes der med i regi af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som er ved at ”udvikle modeller og materiale, som kan understøtte den fremtidige prioritering af økonomiske og menneskelige ressourcer i sogne og provstier i relation til vedligeholdelse og brug af kirkebygninger”. Jeg håber, at der også i det arbejde skeles til og gøres større brug af den lov fra 2014 om brug af folkekirkens kirker, som åbner for at ”menighedsrådet med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikke-kirkelige formål”. For hvor rummelig er folkekirken mht. differentieret brug af kirkerne? Da det forleden blev meldt ud, at Coop lukker en række Dagli’ Brugser blev der sagt, at det ikke kun er indkøbsmuligheder, der forsvinder. De små landsbyer mister også stedet, hvor der afhentes pakker og medicin – og stedet, hvor der sker megen lokal snak og deles viden om hinanden i lokalsamfundet. Hvis kirkerne skal have en mere differentieret brug i fremtiden, mon de lokale kirker så vil byde sig til med lokale-faciliteter (i kirke og/eller sognegård), hvor disse og andre vitale funktioner stadig er at finde i de små landsbysamfund?

Et julebudskab med rummelighed
På en måde er der en snert af manglende rummelighed i juleevangeliet, ”for der var ikke plads til Maria og Josef i herberget”. Men når Gud kommer til os og lader sig føde i den usle stald, som der i stedet blev henvist til, og lader sig hylde af såvel fattige hyrder som tilrejsende vismænd, så er det et klart budskab om, at Gud kan og vil rumme ethvert menneske. Og denne rummelighed så jeg anskueliggjort på bedste vis i en julekrybbe opstillet i Nykøbing Sjælland Kirke. For da vi stod i våbenhuset og snakkede efter "De ni læsninger", så var der flere af de trofaste kirkegængere som med stolthed sagde: "Har I set – nu har vi også fået plads til det sorte får i julekrybbens stald"!

Glædelig jul og godt nytår!