af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet
I mere end 125 år er der rundt om i landets kirker blevet samlet ind til Kirkefondet på Store Bededag. For ved Kongelig Resolution af 26. april 1896 er der blevet givet tilladelse til, at der på Bededag i alle landets kirker foretages indsamling til ”Den kjøbenhavnske Kirkesags fremme”, som netop var fokus i Kirkefondets virke de første mange år: At skabe gode forhold for folkekirken i København ved at hjælpe med at bygge kirker til det stigende antal indbyggere i hovedstaden. Med tiden er det formål blevet bredt ud til meget andet end kirkebyggeri – nemlig til det mere brede formål at virke for liv og vækst i alle folkekirkens menigheder ud over hele landet.
En kongelig resolution – uden ”indhold og mening”?
Men jeg har lyst til at stille det drilske spørgsmål: Hvad så med Bededagsindsamlingen fra 2024 og fremad, nu hvor Bededag ved lov er afskaffet som helligdag? Hvad skal der ske med den årlige indsamling til Kirkefondets arbejde? Så vidt jeg kan læse mig til, så er der ikke i lov om afskaffelse af Store Bededag som helligdag eksplicit nævnt, at samtidig ophæves kongelig resolution af 26. april 1896 med tilladelse til indsamling i landets kirker til fordel for Kirkefondet. Så derfor – selvom jeg ikke er inde i hele lovgivningsjuraen – så kan vi vel antage, at den kongelige resolution stadig gælder? Og der stadig i landets kirker må samles ind til Kirkefondet på Bededag. Men hvad hjælper det, at der må samles ind på en dag, som ikke længere eksisterer?
En ny indsamlingsordning
Heldigvis blev ordningen med indsamling i landets kirker ændret for nogle år siden, sådan at indsamling til de forskellige folkekirkelige organisationer ikke er bundet til en enkelt helligdag eller søndag i kirkeåret. I stedet er kirkeåret inddelt i 8 perioder, hvor der i hver periode er 5-10 folkekirkelige organisationer, som det anbefales, at der samles ind til. Så mon ikke Kirkefondet – og indsamlingen til Kirkefondet – overlever på trods af afskaffelsen af Bededag? Selvom det selvfølgelig internt i Kirkefondet har en form for ”negativ signalværdi”, at den dag, som har været ”vores” indsamlingsdag i mere end 125 år, nu er afskaffet.
Hvad kan man få for en Bededagsindsamling?
17.000 kr. Det var det indsamlede beløb i landets kirker på Bededag i 1896 ved den allerførste kollekt til Kirkefondets arbejde. Hvor stort et beløb var det egentlig? Hvis 17.000 kr. omregnes til ”nutidskroner”, så svarer det til godt 1,2 mill kr. Et helt ufatteligt stort beløb, som næppe nogen folkekirkelig organisation i dag er i nærheden af som indsamlet beløb ved kollekter i kirkerne. Et andet sammenligningsparameter på de 17.000 kr. kunne være, at det beløb svarer ca. til halvdelen af de knap 37.000 kr., som det kostede at bygge Kapernaumskirken i København - den første kirke bygget for indsamlede midler i Kirkefondets regi.
Men hvad skulle der samles ind i dag for at finansiere det ”halve” af en kirke? Det kommer jo an på så meget: Det ”halve” af en ny kirke i Ørestad ville beløbe sig til knap 40 mill kr., mens det ville være mere overkommeligt at indsamle de ca. 1,5 mill. kr., som formodes at være halvdelen af omkostningerne for den midlertidige Tiny Church til Nordhavn i København. Og helt aktuelt så vil Kirkefondets Bededagsindsamling i år bl.a. gå til indretning af den planlagte Tiny Church i form af altersæt, dåbsfad, udsmykning eller lign. til kirken.
Læs mere om indsamlingen her.
Kirkefondet 
Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg Telefon 33 73 00 33 kirkefondet@kirkefondet.dk