Thomas kommer med solid erfaring inden for projektudvikling og fondsarbejde. Han har blandt andet været museumsinspektør og redaktør på Danmarks Kirker hos Nationalmuseet, hvor han har arbejdet med forskning, registrering og dokumentation af danske kirker samt skrevet og redigeret en lang række artikler til LEX og andre vidensplatforme. Derudover har han erfaring med inddragende processer og projektledelse fra udvikling af et nyt museum til Vedbækfundene og byudvikling i hovedstaden.
Thomas bringer stærke kompetencer inden for udvikling af projekter og samarbejder mellem kultur-, videns- og samfundsaktører og har erfaring med at gøre idéer til konkrete initiativer og partnerskaber.
Hos os skal Thomas være med til at udfolde Kirkefondets nye strategi og skal blandt andet arbejde med udviklingsprojekter, fondsansøgninger, netværk og nye samarbejder på tværs af kirkelige og samfundsmæssige aktører.
Vi glæder os til samarbejdet – og til de perspektiver, idéer og kompetencer, Thomas bringer med sig.
Tag godt imod ham