Vækst eller forvandling?
Forandringens nødvendighed
Midt i september var Kirkefondets bestyrelse og medarbejdere på studietur til den evangeliske kirke i Nordtyskland. Og mødet med en professor i praktisk teologi i Kiel, med biskop Nora Steen fra Schleswig og med et par landsbypræster gjorde det klart for os, at vi var kommet til en kirke, som står overfor store og nødvendige forandringer. I Nordkirche er medlemstallet i perioden 2019-2025 faldet fra knap 2 millioner til 1,65 millioner, og på landsplan siger prognoserne, at for hele Tyskland vil der fra 2020 til 2060 ske en halvering af medlemstallet. Der bliver færre penge at drive kirke for, og kombineret med mangel på præster, så vil antallet af præster i det nordlige Tyskland falde fra ca. 1700 i 2020 til ca 900 i 2030. For at imødegå de store udfordringer for kirken er der på en nylig overstået synode bl.a. vedtaget en række strukturreformer.
Transformation?
Vi hørte på vores tur imidlertid stemmer, som sagde, at der skal mere end nogle strukturelle reformer til for at redde kirken i Nordtyskland på langt sigt. Der er behov for store, mærkbare og hurtige forandringer, som fremfor alt sigter mod at skabe en kirke, som tyskerne oplever som værende relevant. Det er kort sagt ikke nok med reform. Der skal ske en transformation. Det er ikke nok at ændre lidt på man kunne kalde de ”synlige artefakter” ved f.eks. at skrue lidt på kirkens tilbud af arrangementer og aktiviteter eller ved at række ud til nye målgrupper mm. Det er nødvendigt at udfordre de dybereliggende grundlæggende antagelser – dvs. arbejde med forståelsen af hvad det vil sige at være kirke ind i vores tid?
Kirkens metamorfose
I den forbindelse kom jeg til at tænke på begrebet metamorfose, som betyder noget i retning af forvandling, omdannelse eller fuldstændig omformning. Vi kender bl.a. begrebet fra sommerfuglen, hvor den levende larve udvikles til en puppe, som virker død og stivnet. Men på et tidspunkt revner puppen, sommerfuglen folder sine vinger ud, og det der før kunne synes at være dødt, flyver nu elegant gennem luften som et vidnesbyrd om livets forunderlige mysterium og mulighed. I puppens tilstand var forvandlingens mulighed til stede.
Nogle hårde kritikere vil måske også sige, at kirken har forpuppet sig, har lukket sig inde i og om selv og virker mere eller mindre som død. Her peger metamorfosens billede så på håbet. Håbet om at der også ud af vores kirke kan ske en forandring og omskabelse til en at blive levende relevant og nærværende kirke
Forandringens mulighed
Forleden faldt jeg på hjemmesiden for Grøn Kirke over en klumme af Peter Fischer-Møller, tidligere biskop over Roskilde Stift. Klummen peger på, at der må være et korrektiv til drømmen om evig vækst, og han slutter af med denne bøn:
Kære Gud
Tak for dit forunderlige skaberværk.
Sæt vores drøm om vækst på pause.
Åben vores øjne, sind og hjerter for din forandrende kraft.
For metamorfosens mulighed
Selvom klummens pointe primært er rettet mod vækstens hamsterhjul i mere generel forstand, så kan den afsluttende bøn minde os om, at vi ikke (kun) kan vækste os ud af de udfordringer, vi står i som kirke. Vi skal også tro og håbe på forvandling og omskabelse. Når det om menighedsrådenes virke gælder, at de er til for at skabe gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst, så må det ikke kun handle om udvikling og nye projekter i gængs forstand og ikke kun om flere arrangementer og tilbud. Det gælder også om at se metamorfosens mulighed – at se, at der kan være behov for en transformation, en forandring i måden at være kirke på. Vi må hele tiden have os den vision for øje, at vores kirke opstår og lever som en flot farverig flyvende sommerfugl - som kirke på en ny og anderledes måde. Måske var det, hvad der skete i reformationen i 1500-tallet og i vækkelserne i slutningen af 1880-tallet? En metamorfose – en total forvandling – en transformation i måden at være kirke? Lad os tro og håbe på metamorfosens mulighed for vores kirke.
Henrik Bundgaard Nielsen // Generalsekretær, Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B