Mød Kirkefondet på Himmelske Dage

Kirkefondet er selvfølgelig med på "Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde" i Silkeborg 29. maj-1. juni.

På Mulighedernes Marked har vi en stand med et "Liv og vækst"-hus lige ved Silkeborg Bibliotek på Bindslev Plads, hvor du er velkommen til at komme forbi og få en snak med os. Her er der tid til en samtale om, hvordan du/I kan komme i gang med et kirkeligt projekt, eller hvordan I kan komme videre med et projekt, som I måske er kørt lidt sur i. Vi står også klar med en stak "kort proces"-kort, hvor du frit kan vælge mellem en række forskellige bud på processer tilpasset til forskellige situationer.  

Vi har selvfølgelig også andet af vores materiale med, deriblandt også de nyeste bøger "Kirken går udendørs" og "Sange fra Taizé".

Øvrige arrangementer:

Fredag

Workshop med nye sange fra Taizé
Kom og vær med til at øve sange og stemmer til nogle af de nye Taizésange, der netop er blevet oversat til den nye Taizésangbog "Sange fra Taizé", som Kirkefondet udgiver på Himmelske Dage. Præst og musiker Rune Funch står for indøvningen. Sangene skal synges til Taizéandagten i Den Katolske Kirke fredag aften kl. 21 med efterfølgende bogreception i ”Fru Prip”, Vestergade 33.
Fredag 30. maj kl. 16-17.30 på Th. Langs Skole
Læs mere her

Taizéandagt og reception i anledning af udgivelsen i anledning af ny Taizé-sangbog på dansk
Vi skal synge nogle af de nye sange fra Taizé, der netop er blevet oversat til den nye Taizé-sangbog "Sange fra Taizé" , som Kirkefondet udgiver på Himmelske Dage. Ved andagten medvirker broder Stephen fra Taizé. Præst og musiker Rune Funch har samlet en gruppe til at stå for den musikalske ledelse af andagten.
Efter andagten kl. 22 vil der være en lille reception i ”Fru Prip” (Vestergade 33) for den nye sangbog, hvor alle er velkomne. Der er mulighed for at øve sange og stemmer fredag eftermiddag kl. 16 på T.H. Langs Skole.
Fredag 30. maj kl. 21 i Vor Frue Kirke, Hostrupsgade 16, i Silkeborg
Læs mere her.

Lørdag 

Kirken går udendørs på Himmelske Dage
Sommeren nærmer sig, og dermed også den tid af året, hvor det i den grad er oplagt at går udendørs. Tilbage i november udkom bogen "Kirken går udendørs" og på Himmelske dage vil vi præsentere nogle af de aktiviteter, der findes i bogen, ved "Liv og vækst"-huset.. 

"Fortællerkirke" 
Fortællerkirken er udviklet til kirken, der går udendørs i storbyen, og sætter fokus på, hvordan vi kan lave stille fortællerrum midt i storbyens larm og aktiviteter. 
Lørdag d. 31. maj kl. 10 ved Kirkefondets "Liv og vækst"-hus ved Silkeborg Bibliotek 

"Sommerhaven"
Kl. 14 kommer sognepræst Kamilla Lundager Bundgaard, der har udviklet aktiviteten, og fortæller om, hvad hun gjorde sig af overvejelser før aktiviteten blev sat i gang og hvad de gjorde sig af erfaringer hen over sommeren. 
Hele lørdagen vil du kunne opleve en smagsprøve på aktiviteten "Sommerhaven", der er udviklet så godt som lige om hjørnet, nemlig ved Alderslyst Kirke, der ligger i den nordlige del af Silkeborg
Lørdag 31. maj kl. 14 ved Kirkefondets "Liv og vækst"-hus ved Silkeborg Bibliotek 

Du kan følge os på Kirkefondets Facebookside for at se mere om arrangementerne: https://www.facebook.com/Kirkefondet/
Se programmet for hele Himmelske Dage her.