”Mange ønsker at fastholde det nuværende dåbsritual, dog med plads til variationer og sproglige opdateringer.” Det var en af de foreløbige konklusioner, som biskop Thomas Reinholdt Rasmussen i sin egenskab af formand for dåbskommissionen drog for godt en uge siden, hvor de foreløbige resultater fra de mange høringssvar samt afprøvninger af de 3 forskellige modeller for et nyt dåbsritual blev præsenteret på en konference.
Og denne foreløbige konklusion blev understøttet med en grafisk analyse af høringssvarene, som viser, at mange svar placerer sig midt imellem ”enshed og variationer” og midt imellem ”tradition og fornyelse”.
En lignende grafisk analyse ville man kunne gøre med rigtig mange andre forhold i folkekirken, hvilket jo også har været tydeligt illustreret i de seneste bispevalg, hvor det gælder om som bispekandidat at placere sig godt og solidt på den brede folkekirkelige midterbane – midt imellem fornyelse og tradition. For fra den position er der størst mulighed for at blive valgt.
Tilpasning til den lokale kontekst
Det var interessant at se, at svar fra præster viser, at mange af dem ”tolker ritualbogens anvisninger for dåb som retningslinjer, der kan tilpasses til den lokale kontekst.”
Jeg håber, at kommissionen tager det forhold med i deres videre arbejde og lader det være helt naturligt, at der ikke bare er få variationsmuligheder – men mange! For som det blev sagt på konferencen, så skal der også være forhold omkring dåbsritualets ”forvaltning” og brug, som baserer sig på den enkelte præsts teologiske og pastorale skøn – ind i den givne situation.
Personligt har jeg det både som præst og som kirkegænger, der overværer en dåb, svært ved at præsten overfor de forældre, som står med deres barn siger ”dette barn” i sætningen: ”…så vil vi nu hjælpe dette barn til hans velsignelse ved at døbe det …..”. Det virker fremmedgørende for mig – jeg foretrækker, at der siges ”jeres barn”: ”…så vil vi nu hjælpe jeres barn til Guds velsignelse ved at døbe ham / hende…”. Men hvordan kategoriseres denne variation nu og i fremtiden? Er det en stor justering? Er det noget, der skal søges tilladelse til hos biskoppen? Eller….?
Symboler og inddragende tiltag
Da kommissionens formand i den sidste halve time af konferencen endelig nåede frem til det, der kan være de tværgående temaer i det kommende arbejde, så blev jeg skuffet over, at han udelod punktet med ”inddragende symboler og tiltag ved dåb”.
For det første bør det tema tages alvorligt, fordi undersøgelsen viser, at inddragende og symbolske tiltag bruges af 59,3 % af de præster, som har svaret på dåbskommissionens spørgsmål om nuværende dåbspraksis i folkekirken.
Et af argumenterne imod at tage disse tiltag alvorligt som en fuldgyldig del af dåbsritualet var, at mange af disse tiltag jo ikke har holdbarhed og hurtigt forsvinder ud af brug igen. Men sådan har det vel altid været?
Se blot på alterbilledet fra Torslunde kirke, som illustrerer en luthersk dåb lige efter reformation. Det billede viser tiltag, som for længst er gået ud af brug. For hver tid har sine fuldt legitime symbolske tiltag, som passer ind i konteksten – hvad enten det er dåbslys, dåbsengle, at løfte barnet op efter dåben, at lade forældrene bede en bøn eller at lade en af dåbsgæsterne tørre barnets hoveds med den dåbsklud, som familien får med hjem efter dåben – ofte en klud hæklet af folk fra menigheden.
Til det med dåbsklude kom der en henkastet bemærkning fra en af de deltagende biskopper: ”Jeg har fået foræret dåbsklude til de næste 42 års brug!”
En anden væsentlig grund til, at dåbskommissionen bør arbejde mere intenst med at lade symboler og inddragende tiltag bliver naturlige dele af dåbsritualet, antydes indirekte i det seneste nummer af Kirkefondets blad Kirken i dag.
Jørgen Demant, projektmedarbejder ved Liturgisk Forum, skriver der i en artikel, at erfaringen igen har fået en central plads i troens liv.
Det betyder, at når danskerne går i kirke, så ønsker de ikke kun at forstå troen. Troen skal også mærkes og føles. Og det samme tror jeg er vigtigt mht. dåben og dåbsritualet. Også der skal der være elementer, som taler til mange sanser og ikke kun til forståelsen og de rette dogmatiske sammenhænge.
Endelig er der den ekstra sideeffekt ved mange af de nye tiltag – f.eks. dåbslys, dåbsklude, børnebibel mm., at de bringes med hjem og dermed bliver en dåbserindring, som kan minde barnet og dets forældre om, at dåbens løfte er sandt - at livets Gud er med os alle dage indtil verdens ende.'
Find slides fra konferencer her: Daabskommission mødte stort engagement på national konference.
Henrik Bundgaard Nielsen - Generalsekretær, Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B