Nyheder

Det er ikke hverdagskost, at borgmestre, kommunaldirektører, socialchefer, provster, menigheds-rådsmedlemmer samt repræsentanter fra frivillige kirkelige organisationer og medarbejdere fra bl.a. ældre- og omsorgsområdet i 10 kommuner mødes til det samme arrangement. Men det var tilfældet, da Århus Stifts Diakoniudvalg sammen med biskop Henrik Wigh-Poulsen i slutningen af januar 2018 inviterede til en konference for at sætte fokus på, hvordan kirker og kommuner kan øge samarbejdet om det fælles sociale ansvar. Som Peter Lodberg, teologisk professor ved Århus Universi-tet, sagde i et oplæg på konferencen, så ligger der en fælles udfordring i at vende tænkningen fra, at det sociale ansvar alene er kommunens til, at der nu skal flere spillere på banen i et samarbejde. Og kirken skal f.eks. tænke nyt mht., at menighedslokaler ikke kun bruges til møder og foredrag, men også som væresteder m.m. Ved konferencens slutning var der allerede ideer om konkrete fælles tiltag – f.eks. en rullende café for udsatte i oplandet og initiativer for at ensomme unge involveres i frivilligarbejdet i kommunen, og overordnet gik alle hjem med intentioner om, at kirke og kommune søger samarbejde om løsning af fremtidens sociale opgaver. Tænk sig hvis lignende konferencer afholdes i alle landets stifter, så der breder sig en steppebrand af nye former for samarbejde som konkretiserer sloganet ”Kirken i lokalsamfundet”!

Tre bysogne arbejder sammen!
Godt en måneds tid efter ovennævnte konference afviklede Kirkefondet en workshop, hvor de tre sogne i Frederikshavn er gået sammen om en afklaring af, hvad byens indbyggere forventer af kirken, og hvordan kirkerne i fællesskab på tværs af sognegrænser kan møde tidens udfordringer. Der blev peget på flere forskellige fokusområder for kirkerne: At være synligt tilstede i de unges liv, nye aktiviteter rettet mod ensomme og tiltag for at vende det faldende dåbstal. Samarbejde på tværs lå som en grundtone i det hele, og der var forslag om, at kirker og kommune bringes i dialog om fælles indsats på det sociale område – helt klart med inspiration fra ovennævnte konference i Århus! Workshoppen viste, at der lokalt er en erkendelse af, at de tre bysogne i Frederikshavn med fordel kan gøre brug af hinanden for mest optimalt at møde de udfordringer, som kirkerne står overfor. Samtidig var der et klart ønske om fortsat at række hånden ud til samarbejde med flere forskellige lokale interessenter – inkl. kommunen.

De frie kirkelige organisationer
En lignende udstrakt hånd til samarbejde med den officielle folkekirke blev gentaget i forrige uge, da repræsentanter fra en lang række frie kirkelige organisationer var samlet til det årlige fællesmøde i paraplyorganisationen FKOF for bl.a. at drøfte, hvordan de frie kirkelige organisationer og den officielle folkekirke kan samarbejde i fremtiden. Disse organisationer har altid set sig selv som en del af den folkekirkelige virkelighed – bl.a. med et stærkt fokus på at løse opgaver inden for diako-ni, dåbsoplæring og mission. Og der er et fortsat ønske om at udbygge dette samarbejde, også lokalt i de enkelte sogne. Det kan f.eks. ske ved, at det gøres nemmere for lokale menigheder at anvende ligningsmidler i konkret samarbejde med kirkelige organisationer til glæde og gavn for kirkens liv og vækst som helhed.

En ny ”treklang” i samarbejdet?
Kirke, kommune og frie kirkelige organisationer. Der er brug for at bringe alle tre parter i samarbejde – til glæde for kirken og folket. Ikke nødvendigvis sådan, at alle tre parter altid skal samarbejde om alt. Men ovennævnte konference i Århus om det fælles sociale ansvar er et eksempel på, at alle tre parter mødes. På andre områder er det mere naturligt, at man samarbejder to og to, f.eks. når KFUM og KFUK hjælper kirken med konfirmandaktiviteter, eller når KFUMs sociale arbejde driver et bosted for hjemløse. Deleøkonomi kan man nok ikke kalde denne form for samarbejde, men det handler vel om i en jævnbyrdig ”treklang” at dele og udveksle ressourcer og erfaring og viden til gavn for fællesskabet?

Læs tidligere aktuelle kommentarer her.