Kommentar: Tanker om profilkirker

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens seneste kommentar om profilkirker

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Vesterbro har gjort det. Karlskrona har gjort det. Sognene i Frederikshavn by er ikke afvisende overfor tanken. Det ligger til højrebenet for Vipperød sogn, og en lille gruppe af menighedsrådsmedlemmer og ansatte fra Skanderborg sogn er blevet inspireret til det. Ideen om at en kirke kan have en særlig profil breder sig. Som regel vil det være sådan, at kirken fortsat kan være ramme om kirkelige handlinger og mere traditionelle gudstjenester, men i tillæg til de mere velkendte kirkelige aktiviteter er der efterhånden en del kirker rundt om i landet, som har en særlig skarp profil eller et satsningsområde.

Det er oplagt at gøre sådan i de store sogne, som rummer flere kirker - sådan som det er tilfældet i f.eks. Vesterbro Sogn. uKirken i Gethsemane kirke har en markant profil – men også flere af de andre kirker i sognet har en formuleret profil. F.eks. Mariakirken, der ”er kendetegnet af socialt engagement og forankring i lokalområdet. Kirken ser og forholder sig til den nød, der findes lige uden for kirkens dør. Kirken vil i ord og gerning være til stede med sin omsorg for alle, der søger kirken – også udsatte grupper som illegale indvandrere, narkomaner, prostituerede og mennesker, hvis liv er kriminaliseret.” Eller Eliaskirken, som med en ”rytmisk musikprofil søger at åbne kirken mod nærmiljøet bl.a. med torvearrangementer som gospelgudstjenester og jazzkoncerter.”

I forbindelse med, at der i Skanderborg sogn skal bygges en ny kirke som supplement til de to gamle kirker, Slotskirken og Skanderup kirke, var styregruppen for en ny kirke i Højvangen forleden på studietur til Karlskrona arrangeret af Kirkefondet. Og her oplevede de, hvordan tre kirker midt i byen, placeret inden for en radius af ca. 500 meter, har fået hver deres profil. Fredrikskyrkan – en flot nyrenoveret kirke med et spændende kirkerum, som bl.a. lægger op til flotte gudstjenester med procession og til kor- og musik-arrangementer; Trefaldighetskyrkan, som bl.a. danner ramme om mere stille og meditative aktiviteter, samt Möllebackskyrkan, der er det diakonale omdrejningspunkt i bymidten.

I Vipperød sogn ved Holbæk er man netop gået i gang med at finde ud af, hvordan sognet fremover skal bruge og profilere to gamle middelalderkirker; en middelalderkirke, som får en fuldstændig ny indretning uden faste bænke, samt en kirkesal i sognegården, som også er indviet til gudstjenestebrug. Med fire så forskellige kirker/gudstjenesterum ligger det lige for at tænke i forskellige profiler. Og i den nyindrettede Sdr. Asmindrup Kirke er der bl.a. et ønske om, ”at skabe et rum, som kan fungere som et liturgisk laboratorium”.

Men også gennem samarbejde mellem sogne kan der tænkes i mere eller mindre profilerede kirker.
I Frederikshavn har de tre bysogne med hjælp fra Kirkefondet haft en proces for at undersøge muligheder og relevans for at arbejde mere sammen på tværs af sognegrænserne. Og i den proces er der blevet talt åbent om, at en kirke kan have det som sin særlige opgave at lave kirke for unge, en anden kirke kan satse på også at være kirke for flygtninge og indvandrere, mens en tredje fremstår nyrenoveret og klar til at være ramme om et righoldigt musikliv.

Der er således tegn på, at ideen om mere eller mindre profilerede kirker i fermtiden vil vinde indpas som en af mange veje at gå for at skabe en relevant og nærværende folkekirke.