Kommentar: Kirke udenfor kirken i denne tid

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Landets kirkebygninger er lukket i denne tid, men kirken er ikke lukket! Der bliver tænkt ”kirke på nye måder”. Det sprudler med stor iderigdom rundt om i landets sogne, hvor digitale løsninger har været det  dominerende i form af videoer med små gudstjenester, andagter, musik, sang og meget mere. 

Nogle kirker har også valgt at lave mere synlige aktiviteter udenfor kirkerummet, som man kan tage aktivt del i uden at bryde reglerne i forbindelse med Coronakrisen. For at bakke op om ønsket om at være kirke udenfor kirkebygningen har Kirkefondet lanceret begrebet ”Det aktive kirkerum UDENFOR”. Det tager sit afsæt i konceptet ”Det aktive kirkerum”, som bl.a. går ud på at styrke mødet mellem det enkelte menneske og kirkerummet – også gerne i form af et spirituelt og religiøst møde. Nu er landets kirkerum lukket, og det møde må i stedet ske udenfor. Derfor videreformidler og udvikler Kirkefondet ideer til at være kirke udenfor kirkebygningen både for børn og voksne. Ideerne findes på Kirkefondets Facebookside https://www.facebook.com/Kirkefondet/ og her på hjemmesiden.

I den forløbne uge blev der tændt håb om, at kirkerne måske - trods corona-krisen – og med respekt for alle gældende regler – kunne åbnes til en eller anden form gudstjenestelig markering af påskehøjtiden - udover de mange digitale løsninger. Det endte dog med kirkernes fortsatte lukning, idet et flertal af biskopperne i respekt for de generelle corona-krise-regler i samfundet, ikke ønskede at landets kirker skulle åbnes påskedag. Men det har vel ikke udelukket alle muligheder for med kreative og iderige løsninger også på en påskedag at være ”kirke udenfor kirken” – stadig med overholdelse af alle sundhedsfaglige forskrifter og regler for denne specielle tid?

Mon ikke påsken 2020 vil blive husket som den påske, hvor man påskedag trods krisen dog havde mulighed for at mødes og hilse på hinanden på afstand, når man var på genbrugspladsen med en trailer fyldt med haveaffald, eller når man handlede i det lokale byggemarked? Men det var også den påske, hvor nogle trofaste kirkegængere påskedag gik sig en tur forbi deres lokale kirke og stirrede længselsfuldt mod den lukkede kirkedør og tænkte: Kunne vi dog bare have fået lov at stå udenfor kirken påskedag hver for sig med passende afstand i små grupper på under 10 personer og synge nogle af vore stærke påskesalmer, måske mens vi gennem den åbne kirkedør hørte organisten spille? Eller kunne vi påskedag have fået lov til – enkeltvis eller sammen med nogle ganske få fra den nærmeste familie – at gå ind i kirken på skift, måske tænde et lys, eller bare sidde stille på en kirkebænk og nyde synet af de tændte lys og gule påskeliljer på alteret?

"Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde."

Glædelig påske!