Nyheder

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens aktuelle kommentar 

1000 nye folkekirkemedlemmer i alderen 20-29 år - om året!
Kirkefondet har netop offentliggjort en lille rapport om befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer – København, Aarhus, Aalborg og Odense. Rapporten indeholder en grundig analyse af de fire domprovstier, hvad angår f.eks. befolkningssammensætning, folkekirkemedlemsskab og kirkelige handlinger. Det er således ikke en analyse af hele byen, men af forholdene i den centrale bykerne, idet omfanget af og karakteren af domprovstiet veksler fra by til by. Rapporten afslører da også, at der er forskellig befolkningssammensætning i de fire bykerner. Aarhus Domprovsti har f.eks. langt den højeste andel af unge i alderen 20-29 årige, mens København Domprovsti skiller sig ud ved at have større andel af 30-49 årige end de tre øvrige. I København Domprovsti bliver kun ca. hvert 3. barn født af danske forældre døbt som småbørn, mens det er 7 ud af 10 danskfødte børn i Aalborg Domprovsti, der bliver døbt som små.

Trods disse forskelle så er der dog alligevel nogle fælles træk for de store byer i Danmark. Det er en klar hovedtendens, at der i de seneste godt 10 år har været en voldsom vækst i indbyggertallet i centrum af de 4 største byer i Danmark. Især i København og i Aarhus har det også betydet mange flere folkekirkemedlemmer i de omtalte bydele – bl.a. er antallet af folkekirkemedlemmer i alderen 20-29 år i Aarhus Domprovsti vokset med 10.324 medlemmer i perioden 2007-18 – dvs. ca. 1000 nye folkekirkemedlemmer pr. år at være kirke sammen med. Hvordan mon kirkerne i det centrale Aarhus har tacklet den udfordring? 

Den multifunktionelle kirke
Jeg har som gæst været inviteret med til en temadag om ”Kirken i byen” som en del af Provsteforeningens årsmøde, der fandt sted i Aarhus. Vi var bl.a. på besøg i den nye bydel på Aarhus havn, Aarhus Ø, hvor der pt. bor godt 3000 indbyggere, men hvor man forventer, at der skal bo over 10.000 i løbet af ganske få år. Hvad gør folkekirken i den forbindelse? Domprovst Poul Henning Bartholin, Aarhus, forklarede, at man fra domsognets side vil være ”kirke i nærheden” med vægt på samtaler om liv og eksistens, ligesom det er vigtigt at knytte til ved de lokale folkelige fællesskaber, som forhåbentlig pibler frem i det nye byområde. Men der skal ikke som sådan være en ”fysisk kirke” i Aarhus Ø. I stedet har man købt sig ind i nogle planlagte ”badehuse” ved kajkanten, som vil blive en slags aktivitets- eller forsamlingshuse. Her kan folkekirken tilbyde samtale, aktiviteter, nærvær, en kop kaffe – eller en øl – og måske et ”Guds ord” i ny og næ, som domprovsten udtrykte det. Men mht. til egentlige gudstjenester, kirkelige handlinger etc. – så henvises til domkirken.

I skarp kontrast til dette står det stort anlagte 200 millioner kroners kirkebyggeri i Københavns Sydhavn. Nogle af grundtankerne er de samme som i Aarhus, for også her drejer det sig om at være en kirke, der både vil levere ”samtalerum”, kaffe og Guds ord. I Sydhavn skal det blot være i en og samme bygning. Domprovst Anders Gadegaard redegjorde for, hvordan idealet er at skabe en kirkebygning, hvor stueetagen bliver det åbne miljø – en slags ”kulturhus” med samtale, cafe, aktiviteter etc., mens øverste del af bygningen bliver selve kirkerummet.

Men kunne man ikke i stedet lade kirkerummet være rammen om det hele? Det er, hvad de gør i den nyrestaurerede Frederikskyrkan i Karlskrona. Når man kommer ind i kirken, lander man først i et cafemiljø, som er en integreret del af det store flotte høje og lyse kirkerum. Centralt i rummet står døbefonten og alteret, så man ikke er i tvivl om, at det er en kirke. I de to ”korsarme” og i kirkerummets nicher er indrettet mere eller mindre lukkede rum, som kan bruges til samtaler, møder, undervisning mm., ligesom kirkens ansatte har deres kontorer der.
Men for alle tre forskellige tilgange til det at være en kirke i tæt dialog med befolkningen bliver udfordringen hvordan man så også kan skabe en 24/7-kirke – en kirke der er åben 24/7?