Kommentar: Gudstjenestefornyelse

Gudstjenestefornyelse

Gennem de seneste årtier er der opstået et hav af anderledes gudstjenester i folkekirken, f.eks. spaghettigudstjeneste, rockgudstjeneste, freestyle-gudstjeneste, skumringsgudstjeneste, stillegudstjeneste, yoga-gudstjeneste, mindfullness-gudstjeneste, meditationsgudstjeneste, lyrikgudstjenese osv.

F.eks. blev der for ca. 25 år siden, på daværende biskop Jan Lindhardts initiativ, udgivet et lille hæfte med ideer til særlige gudstjenester på 10 udvalgte dage i årets løb. Det var bl.a. gudstjeneste ved overgang til sommertid, ved studiestart og på FN-dagen 24. oktober.

 

Frihed på højmessens plads

Og helt aktuelt er der nu i Fyens stift i samarbejde med Liturgisk Forum søsat et projekt ”Dogme 2025”. Biskop Mads Davidsen fortæller, at stiftets ”præster og organister i samarbejde med menighedsrådene, en søndag om måneden, får friere rammer til at lave gudstjeneste, så den spiller bedre sammen med det lokale liv. Her er der frit valg, når det gælder musik, salmer, bønner og bibeloversættelser. Gudstjenesterne bliver annonceret, så der er virkelig noget at komme efter, hvis man f.eks. er til jazz, poesi eller en anderledes gudstjeneste.”

 

De røde gudstjenestemapper

Kirkefondet har i mange år været med i arbejdet omkring udvikling af gudstjenestelivet i folkekirken. Et af de meget markante aftryk var i perioden 1969 til 1992, hvor Kirkefondet udgav i alt 10 røde mapper fyldt med ideer til gudstjenestefornyelse. Der var ideer til AV-gudstjeneste, billedgudstjeneste, husgudstjeneste, fredsgudstjeneste samt forslag til nye bønner, salmer mm.

Kirkefondet vil også i fremtiden arbejde for, at vi i folkekirken, med respekt for traditionen, hele tiden har øje for, at gudstjenester i deres form, udtryk, forløb, indhold mm. altid på den eller anden måde skal tilpasses den aktuelle kontekst. Gudstjenestens genkendelighed betyder også, at så mange som muligt kan finde ind til en gudstjeneste i folkekirken, hvor der er elementer, som vækker en genklang og genkendelse fra netop deres hverdag og aktuelle livssituation, samtidig med at gudstjenestens evangeliske kerne og dens anderledeshed, mystik, poesi og fortryllelse fastholdes.

 

En strategisk satsning

Helt konkret er temaet ”fornyelse af liturgi og gudstjenester” en del af Kirkefondets nye strategi, hvor vi bl.a. vil være katalysator for eksperimenterende liturgisk udvikling med høj grad af lægfolksinddragelse, så gudstjenester opleves levende, nærværende og relevante for mennesker i dag.

De andre strategiske fokusområder er: Pionerkirker og nye kirkeformer, kirkens tidlige tilstedeværelse i nye byområder samt kirkeliv i områder med udfordret grundlag.

Alt dette er led i en ny strategi, som bygger på Kirkefondets formål om at virke for liv og vækst i folkekirkens menigheder. Vi vil tage et aktivt ansvar for udviklingsarbejdet i folkekirken ved at initiere, lede og facilitere projekter på tværs af sogne, provstier, stifter og nationale aktører – altid med blik for, at forandring skal kunne leves lokalt. Strategien bygger på tre grundlæggende principper:

  • Vi leder udvikling
    Vi udvikler i fællesskab.
  • Vi finansierer sammen med andre
     

Læs mere om strategien her
 

Henrik Bundgaard Nielsen

Generalsekretær, Kirkefondet