Nyheder

En levende domkirke med mange gudstjenester
Før jul var Kirkefondets personale på besøg i Lunds domkirke - et af Sveriges 7 underværker og landets mest besøgte kirke med tre stjerner i Michelins turistguide. Der kommer da også – især om sommeren - mange turister til kirken – også store grupper i busser fra krydstogtskibene i Københavns havn. Man kan derfor frygte, at en sådan kirke, som har en lang historisk tradition, hvor bl.a. alteret i krypten daterer sig helt tilbage til år 1123, mest vil fremstå som et museum. Men vores møde med Josefin Andersson, en af domkirkens præster, bekræftede os i, at det er sandt, hvad man kan læse på kirkens hjemmeside: At Lunds domkirke er en levende kirke med daglige gudstjenester. Hun fortalte om de 30-35 gudstjeneste hver uge – morgen, middag og aften – i meget variereret form og indhold - med alt fra to til langt over 200 deltagere. Dertil kommer, at der er mange steder i kirken, hvor der er mulighed for bøn og andagt – f.eks. i dåbskapellet, hvor der ikke må fotograferes, og hvor de besøgende kan aflevere forbønsemner, som tages med i forbønnen ved en af de kommende gudstjenester i domkirken.

Den multifunktionelle kirke
På vores tur rundt i kirken, anført af Josefin Andersson, så og hørte vi, hvordan det kæmpestore kirkerum er indrettet med plads til mange forskellige funktioner – på samme tid. Der var en lysglobe, hvor der årligt tændes 900.000 lys. Der var et ”stillehjørne” med bibler at læse i på adskillige af verdens sprog, der var et ”børnehjørne”, og ved det berømte astronomiske ur sad en flok turister klar til at høre uret spille salmen ”In dulci jubilo” kl 15.00. Kirkens diakonale aspekt er også tænkt med ind i det store kirkerum, for på alle hverdage mellem kl. 16-17 er der i kirken mulighed for samtale med en præst eller en diakon. Nogle vil måske tænke om ikke alle disse funktioner og aktiviteter inde i kirken får det hele til at minde om cirkus, tivoli eller markedsplads? Sådan oplevede jeg det ikke – men derimod en pædagogisk gennemtænkt brug af flere sanser for at gøre kirkerummet til en levende og forkyndende kirke og ikke et museum.

Mødet med mennesker
Vi fik et klart indtryk af, at det vigtigste i Lunds Domkirke er at være en levende kirke i møde med mennesker. På mange danske kirkers hjemmeside er der et menupunkt, som hedder ”arrangementer” eller ”aktiviteter”. Det tilsvarende menupunkt på Lunds Domkirkes hjemmeside hedder ”Mötesplatser”, hvor du kan læse om alt fra tilbud for børnehaver og skoler til kor, koncerter, kulturarrangementer, pilgrimsaktiviteter og tilbud for studerende. For mig at se signalerer domkirken ved at bruge begrebet ”mødesteder” et ønske om, at der i kirkens brede virke altid søges skabt relationer. Det kan også være de korte og mere flygtige relationer, for alt hvad der foregår i kirken behøver ikke at have som mål, at deltagerne drages ind i langvarende forpligtende fællesskaber.

Anskueliggørelsens tilbagekomst
Det store tilløbsstykke i Lunds domkirke op mod jul er en stor julekrybbe i et af domkirkens sidekapeller, hvor 1500-2000 børn kommer forbi i løbet af december måned og oplever juleevangeliet dramatiseret med englen Joy som omdrejningspunkt. En afhandling fra 2012 beskriver, hvordan julekrybberne har bredt sig i den svenske kirke siden midten af 1900-tallet.  Det er mit indtryk, at noget lignende gør sig gældende i Danmark. Julekrybberne har jo ellers katolske rødder, men deres fremvækst i de lutherske kirker er endnu et eksempel på, at vi griber tilbage til noget før-reformatorisk. Måtte reformationsjubilæet, som jo nu er forbi, også blive en anledning til at reflektere over, hvad der er af ”mistede traditioner”, som stadig giver god mening i dag. F.eks. julekrybben som en anskueliggørelse af julens budskab og en bestandig påmindelse om, at det kristne evangelium kan og skal anskueliggøres på andre måder end gennem det talte ord.