Blue Christmas
Blue Christmas er ikke kun en kendt sang af Elvis Presley. Det blev jeg mindet om i denne uge, da P4 København havde et indslag om Blue Christmas-gudstjenester, som afholdes i nogle af landets kirker her i december måned. Det er faktisk en engelsk tradition, som spiller på, at på engelsk betyder blue feelings ”at være trist”. Ved disse gudstjenester er der et særligt fokus på, at for nogle kan julen være en svær tid, som ikke kun er er fyldt med lys og glæde. Som de skriver på Anna Kirkes hjemmeside, så er musikgudstjenesten Blue Christmas bl.a. for dem, ”der ikke kan holde jul med den, de elskede og for dem, der ser frem til, at julen er overstået, og hverdagens grå rytme igen indfinder sig. Gudstjenesten er et forsøg på at tænde små lys i et stort mørke, når ordene og musikken tager os i hånden og hjælper os hen mod den fred, som julen, i sin inderste kerne, vil skænke mennesker.”
Et fællesskab, hvor man kan finde ro og være sig selv.
En trofast deltager ved disse Blue Christmas-gudstjenester lægger vægt på, at det er et sted, hvor hun kan komme og være sig selv og finde ro. Det er noget af det, som bør præge de fællesskaber, som kirken tilbyder. Men på spørgsmålet om, hvad de almindelige søndagshøjmesser kan give, så svarede Blue Christmas-gudstjeneste-deltageren, at det er ikke det samme søndag formiddag. Det giver hende ikke det samme, for formen, forløbet og tidspunktet er anderledes. Derfor er det vigtigt, at vi som kirke altid supplerer søndagens højmesser med en lang række af anderledes gudstjenester, som i deres form lægger mere op til at være et fællesskab, hvor man kan komme og være sig selv og finde ro og lade julefreden sænke sig.
En lille lomme af julefred
Der er dog stadig mange, som også ser den helt almindelige gudstjeneste som et fristed midt i en travl eller svær hverdag. Den tidligere kirkeminister Mette Bock fortalte en gang om en periode, hvor livet gjorde ondt, fordi hendes søster blev dræbt i et trafikuheld, hendes forældre blev skilt, og faderen fik et alkoholmisbrug. I årene derefter var julemåneden ikke forbundet med glæde. Men hun fandt en ”lille lomme af julefred” i julens gudstjenester.
Lad julesorgen slukkes
I fortællingen ”Den hellige nat” af Selma Lagerløf fra bogen ”Kristuslegender” fortæller hun også om en stor sorg i sit liv. Det var da hun som 5-årig mistede sin farmor. Farmor som havde fyldt børnenes liv med historier. Men den dag, kisten kørte bort fra gården, forsvandt alle de gode historier. Dog en historie blev tilbage, og den forlod aldrig Selma Lagerløf – nemlig den ”lille fortælling om Jesu fødsel”. Gid at denne fortælling – hvor end den høres: I kirken, i hjemmet, i radio, i TV – altid må være medvirkende til, at julefreden kan sænke sig – eller som vi synger med Grundtvigs ord fra ”Velkommen igen Guds engle små”:
”O, måtte vi kun den glæde se før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve, vor smerte sødt bortvugges
Vor Fader i Himlen! lad det ske lad julesorgen slukkes!”
Og det er mit håb, at alle kan – også i denne jul - finde et sted og en tid, hvor de oplever at kunne være sig selv og finde ro.
Glædelig jul // Henrik Bundgaard Nielsen // Generalsekretær, Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B