Mange af dem, som forsøger at træde nye stier i det at være kirke, kan nogle gange opleve at blive udfordret på om det, som de tilbyder af aktiviteter, arrangementer, tiltag mm., nu også er rigtig kirke.
På lignende måde oplever jeg ofte, når jeg rundt om i landets sogne afholder visionsdage og lign. med menighedsrådene, at der opstår nogle overvejelser vedr. ”kirkeligheden” i de mange aktiviteter i sognegårde, menighedslokaler og lign. Der bliver f.eks. spurgt: ”Hvordan kan vi mere klart signalerer at strikkeklubben i sognegården er noget andet og mere end en strikkeklub – at det også er et stykke kirkeligt arbejde? Skal der synges en salme og bedes en bøn for at det er rigtig kirke? Andre har et ønske om, at de mange sognegårds-aktiviteter skal pege hen på og lede hen til søndagens højmesse, for det må jo være ”endemålet” for alle! Underforstået: Højmessen – det er rigtig kirke. Men hvad så med alt det andet – er det ikke rigtig kirke – og hvad er rigtig kirke?
Kirkelige aktiviteter i stedet for gudstjeneste!
Denne forståelse er der blevet rokket lidt ved på en temadag om gudstjeneste og kirkelige aktiviteter for præster, kirkemusikere og menighedsråd i Lolland-Falster stift i april måned 2026. Baggrunden for temadagen var bl.a. det over hele landet kendte fænomen, at den tidlige gudstjeneste søndag morgen ikke alle steder er så velbesøgt. Derfor er der pastorater, som ønsker at bruge deres ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde. Biskop Marianne Gaarden har i den anledning givet tilladelse til i en forsøgsperiode at konvertere den tidlige gudstjeneste til hverdagsgudstjenester eller andre kirkelige aktiviteter. Men hvilke kirkelige aktiviteter kan med fordel sættes i stedet for en gudstjeneste? Spørgsmålet blev grundigt drøftet, og der var stor vilje til forandring, hvor bl.a. aktiviteter med fokus på natur, bevægelse, spiritualitet og fællesskab blev set som felter med stort potentiale for at skabe meningsgivende alternativer aktiviteter, som også er kirke.
Hvad vil det sige at være kirke?
For at kunne besvare og drøfte, om der er ”kirke nok”, så bør alle menighedsråd, ansatte og frivillige arbejde med spørgsmål som: Hvad er kirke? Hvad vil det sige at være kirke? Hvad er det centrale, vigtige og blivende i at være kirke i en tid under forandring? Og det bør ske i hvert fald mindst engang i hver menighedsrådsperiode? Og netop nu er det særligt vigtigt med den drøftelse for med formuleringerne i §1 stk. 2 i den nye menighedsrådslov om at ”menighedsrådet …. skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission" er der givet vigtige pejlemærker til en drøftelse af, hvad der er ”kirke nok”?
Mange komplementære udtryk for det at være kirke
I det kommende nummer af Kirkefondets tidsskrift, Kirken i Dag, der sætter fokus på, hvad vi som dansk folkekirke kan lære af kirker i andre lande, er der nogle artikler, som også kommer ind på spørgsmålet om, hvad der gør noget til kirke. Marten van der Meulen, lektor ved det protestantiske teologiske fakultet i Utrecht, Holland, spørger bl.a. hvad der egentlig udgør en kirke. Skal en ”rigtig” kirke have formelle medlemmer, en kirkebygning, en præst og ugentlig gudstjeneste? Han giver selv svaret ved at pege på, at kirken udgøres ”af en “mosaik af kirkeformer. Traditionelle menigheder, pionerfællesskaber, diakonale projekter og familieorienterede initiativer ses som forskellige, men komplementære udtryk for kirke.”
Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd fortæller om netværkskirken UND i Marburg, hvor det centrale ikke ligger ”i gudstjenesten eller i bestemte aktiviteter, men i mødet med omverdenen. Det er i relationerne – dér hvor kirken er i kontakt med mennesker og byen – at forbindelser opstår, og hvor kirken har sin forandringskraft…. Det afgørende er, om mennesker får mulighed for at træde ind i et forpligtende fællesskab, som kan få betydning for deres liv – fra en arvet dåbskristendom til en personlig tro.”
Og for den svenske diakon Carolina Nilsson i Botkyrka udenfor Stockholm rejser det at være en kirke med en stærk udadvendt og diakonal tilgang et spørgsmål om, hvornår er kirken kirke – og hvornår bliver den ”kun” til en social institution?
En besvarelse af spørgsmålet om at være ”kirke nok” må for mig at se være, at der er og skal være forskellige, men komplementære udtryk for kirke. Ingen enkelt model forventes at bære eller være hele kirken.
Foto: ”Andagt” i kirkebussen i Almere udenfor Amsterdam – er det kirke nok?
Henrik Bundgaard Nielsen / Generalsekretær, Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B