Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet
Første søndag i advent blev Højvangen Kirke indviet i Skanderborg. Jeg var inviteret til at deltage i indvielsen, idet jeg i perioden 2018-20 har bistået menighedsrådet med de indledende overvejelser af, hvad den nye kirke skulle bidrage med til det samlede kirkeliv i Skanderborg Sogn som supplement til de to andre kirker i byen. Det blev bl.a. til ønsker om stor fleksibilitet i kirkerummets indretning, betoning af fællesskab, plads til ro, stilhed og fordybelse samt fokus på børn og unge. I sin indvielsestale koblede biskop Henrik Wigh-Poulsen adventstidens boblende forventning om alt det nye, der kommer, ”som en sprængladning, der detonerer i al vores trang til tradition og genkendelighed”, sammen med indvielse af den nye kirke. Den markerer en ny begyndelse for Skanderborg – og i det nye kirkerum skal der, som i alle andre kirkerum, igen og igen forkyndes nye begyndelser, der alle udspringer af Guds nye begyndelse med det barn, der blev født julenat som verdens frelser.
Nye tanker i nye menighedsråd?
Første søndag i advent markerer også begyndelsen på et nyt kirkeår, og i år det helt særlige, at det samtidig er en ”begyndelse” for alle landets nyvalgte menighedsråd. Ofte er der i disse nye råd både mennesker, som har siddet i menighedsrådet en hel menneskealder, og personer, som – måske tøvende – har sagt ja til for første gang i deres liv at træde ind og påtage sig et hverv som menighedsrådsmedlem. Mange af de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer kommer med hver deres drømme og visioner for, hvordan kirkelivet skal udfolde sig i, omkring og ud fra deres lokale kirke. Det er mit håb, at alle de nye menighedsråd kan samles i en fælles forståelse af, at der også i deres sogn kan være brug for en eller flere ”nye begyndelser”, så de ikke hænger fast i ”trangen til tradition og genkendelighed”.
Nye tanker i folkekirken?
I det nye år vil mange i folkekirken vente med spænding på udfaldet af dette arbejde, som er blevet udført i et par kirkeministerielle udvalg og i dåbskommissionen. Udvalgene har bl.a. arbejdet med mulige ændringer i menighedsrådsloven, så det kan blive administrativt lettere for menighedsrådene at løfte deres opgaver, og med bæredygtige modeller for finansiering af folkekirkens fællesopgaver – herunder udfordringerne med de mange middelalderkirker og en prioriteret fordeling af folkekirkens præster. Dåbskommissionens opgave er at se på behovet for større eller mindre ændringer i eller supplement til det nuværende dåbsritual. Men hvad vil blive præsenteret for os i 2025 – fra udvalg og kommission? Bliver der et fokus på, at alt skal fortsætte, som det altid har været – måske med nogle små justeringer – eller kommer der åbninger, forslag, tiltag, valgmuligheder mm., som får os til at tro på, at der for alvor i folkekirken åbnes for nye begyndelser?
Nyt håb i verden?
På den store verdenspolitiske scene er der også i den grad brug for at gå ind i 2025 i håbet om nye begyndelser – med håbet om fred i verdens brændpunkter som f.eks. Gaza, Ukraine og nu senest i Syrien. Lad os håbe, at der kan skabes en ny begyndelse med fred mellem mennesker. Og hele tiden har vi også håbet med i bagagen om, at de mange forslag og tiltag på klimaområdet kan forbedre klodens tilstand og fremtid.
Lad os i al vores færden være åbne for de nye begyndelser, så vi ikke krampagtigt holder fast i, hvordan vi synes det skal være, eller stivner i, at også i fremtiden skal alt være, som det altid været. Måske vil en ny begyndelse opleves som berigende og fyldt med glæde og håb for fremtiden. Så lad os fejre jul og gå ind i 2025 med håbet om nye begyndelser i kirkerne, mellem mennesker og i vores verden.
Glædelig jul og godt nytår!