Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

To gange indenfor det seneste års tid har jeg i forbindelse med oplæg og workshops i et par jyske provstier lagt øre til dystre toner ved præsentationer af 10-årige fremskrivninger af provstiets og sognenes økonomi. Meldingerne har stort set enslydende været, at med mindre der rettes markant op på faldet i antallet af folkekirkemedlemmer i de pågældende provstier, så vil de enkelte sogne i disse provstier skulle beskæres med 10-15 % i deres udgifter til drift om 10 år. Faldet i medlemstal skyldes flere faktorer: Fraflytning fra området, færre dåb og mange af tilflytterne er udlændinge. Men kan disse provstier så hjælpes med den minimale justering af den kirkelige udlignings-ordning, som er blevet foreslået af det udvalg, som har arbejdet med en mere bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver? Nej – er svaret fra de truede områder, for selv om der kan være udsigt til, at de omtalte provstier får yderligere 1-2 mio. kr. om året i øget udligning, så rækker det ikke langt, når de hårdest ramte provstier ser ind i om 10 år at mangle 7 mio. kr. om året alene til drift. Der er jo også kun lagt op til, at den samlede udligning forøges med 15 mio. kr. – og dertil evt. omfordeling af yderligere 10 mio. kr.

Færre udgifter til bygningsvedligehold?
Er løsningen på udsatte landprovstiers økonomiske udfordringer derfor i stedet at minimere udgifterne til bygningsvedligehold ved, at der skal være færre middelalderkirker at vedligeholde? En minimal beskæring på ca. 5 kirker ud af ca. 1700 middelalderkirker er alt, hvad udvalget foreslår. Også her er meldingen, at forslaget om tage 5 kirker ud af daglig sognekirkelig brug og placere dem i en ny enhed under Kirkeministeriet, det rækker slet ikke. Inden for de næste 10-15 år vil der være mange flere sogne fra provstier med mange middelalderkirker, som vil henvende sig til den kommende enhed for at få deres kirke ud af sognekirkelig brug, så de slipper for de store anlægs- og vedligeholdelsesudgifter.

Mere radikale løsninger ønskes!
Men hvorfor ikke tage flere kirker helt ud af kirkelig brug? Hvorfor har udvalget kun diskuteret ”fællesfondsrelaterede løsningsmodeller” for de ”tiloversblevne” middelalderkirker? Hvorfor denne mellemløsning, hvor det fortsat er folkekirkens medlemmer, som skal finansiere vedligehold af bygninger, som ikke længere bruges af folkekirken og dens medlemmer, men blot skal henstå som mindesmærker om en kulturarv? To andre muligheder kunne være:
-    Der oprettes et fond uden eller kun med ganske få folkekirkelige midler, men i stedet med store beløb fra Kulturministeriet og/eller en eller flere af de store fonde, som har veneration for gamles bygningers bevarelse (f.eks. Realdania og A.P. Møller fonden). Denne fondskonstruktion overtager ansvaret for de lukkede middelalderkirker, som tages helt ud af folkekirkelig brug.
-    Som supplement til det nuværende udspil fra udvalget indstilles det, at der laves forsøg med at tage 1-2 middelalderkirker helt ud af folkekirkelig brug med henblik på at sælge dem – selvfølgelig med de restriktioner, som det giver, at der vil være tale om en fredet bygning placeret på en grund med et antal gravpladser – mange sandsynligvis nedlagte. Mange vil spørge: Kan man bruge sådan en bygning til andet end kirke? Lignende forsøg er gjort med nedlagte kapeller på kirkegårde. I Østre Kapel i Holbæk har man forsøgt sig med kunstudstillinger mm., og Sankt Jørgensbjerg Kapel i Roskilde drives af en forening som koncertkapel. Hvad så med en lukket middelalderkirke i et tyndt befolket område? Jeg tror, at der et eller andet sted derude findes en kreativ sjæl med en god ide og med sans for at skaffe de fornødne midler til at overtage og omdanne en gammel lukket kirke til anden brug. Min erfaring er i hvert fald, at der ved borgermødet om Herredskirke Kirkes fremtid på det nordlige Lolland var stor iderigdom mht. anden brug af den kirke ved en evt. lukning.

Besøg og brug kirkerne!
For at slutte lidt mere ”positivt”, så vil jeg minde om, at de står der – ud over hele landet – 1700 middelalderkirker, og mange af dem er heldigvis åbne for besøg. Mange af kirkerne er med i Kirkefondets vejkirkeordning – Du kan finde kirkerne på kortet på www.vejkirker.dk
God sommer – med god tid til kirkebesøg!