Aktuel kommentar: Kirke på flere måder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Det er en del af Kirkefondets kernefortælling, at vi ønsker at understøtte en levende udvikling i folkekirken. I den forbindelse er en lille arbejdsgruppe i gang med at omsætte tanker fra et pioner-kirke-projekt, som vi har mødt det i den protestantiske kirke i Holland. Her har man gennem flere år gennem et såkaldt ”pioner-kirke-netværk” støttet lokale initiativer, hvor kirkerne ønsker at række ud og være kirke på nye måder – i nye boligområder eller blandt nye målgrupper. 
For at blive klogere på, hvordan vi i Danmark kan understøtte de kirker, som gerne vil gå nye veje, har vi bl.a. været på besøg i Getsemane kirke i Horsens. Det er en tidligere metodistkirke, som i 2007 blev købt af Vor Frelsers Sogn. Ca. 10 år senere blev Getsemane Kirke ramme om et nyt folkekirkeligt tiltag – søsat af de tre midtbykirker i Horsens: Vor Frelsers Kirke, Klosterkirken og Sønderbro Kirke. Sarah Høgh Lodberg blev ansat som præst med det formål at lave kirke for og med de 20-40 årige på tværs af sognegrænserne.

Forsamlingshus, kirke og højskole
Grundideen er, at Getsemane kirke både skal være en folkekirke for yngre mennesker og et moderne kulturelt forsamlingshus i ét. Der afholdes ikke klassiske gudstjenester, men i stedet er der i ugens løb en lang række arrangementer (kultursalon, sorggruppe, barselshøjskole, fællesspisning mm.), som alle har en fællesnævner i forhold til nærvær og bæredygtighed. Den teologiske refleksion går hånd i hånd med de sociale aktiviteter, der alle har et afsæt i tro, håb og bæredygtighed.

En ualmindelig del af den almindelige folkekirke
På Vesterbro i København ligger en anden kirke, som også oprindeligt er født med navnet Gethsemane kirke. Den er opført af Kirkefondet i 1916, men i dag mest kendt som uKirke. Også her arbejdes med at være kirke på en anderledes måde, end vi er vant til, og målgruppen er unge i 16-30 års alderen fra hele København. Søndagsgudstjenester og faste ritualer er blevet erstattet af musik, mad, digtoplæsninger, debatter og et samarbejdende fællesskab med livet og troen i fokus. I loftet hænger en diskokugle, kirkebænkene er erstattet af overdådige vintage-sofaer i velour, og til hvert eneste arrangement er der mulighed for at drikke en kold øl eller sodavand. Alle aktiviteter skal tage afsæt i et såkaldt manifest, som bl.a. siger, at ”tro betyder noget”, og at ”vi må ikke lave arrangementer selv”. Og fordi uKirke er ”modig kirke”, er den altid i bevægelse. 

Den mangfoldige folkekirke
Der er ingen tvivl om, at i de ”to gange Getsemane Kirke” oplever vi, at de hver især er ”kirke på nye måder”. De går begge til ”kanten” – på hver deres måde – i forståelsen af, hvad det vil sige at være kirke. Og det er vigtigt, at der er steder i folkekirken, hvor dette sker. For det kan være inspiration for andre til også at arbejde med, hvordan de på deres sted kan være nærværende og relevant kirke. 
Det er vigtigt, at der udvikles og tænkes nyt i folkekirken. Dog skal vi heller ikke underkende alle de steder, hvor man lokalt har fundet sin egen mere eller mindre traditionelle måde at være kirke på – fordi det netop passer til det lokale sted. Så derfor – at understøtte en levende udvikling i folkekirken – handler måske om at være med til at skabe forståelse for og accept af den mangfoldige folkekirke, hvor danskerne får mulighed for at møde kirken på mangfoldige måder.