af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet
Normalt bruger vi begrebet ”kampen om pladserne”, når der skal kæmpes om at ”komme med på holdet”. Det kan være kampen om at være så dygtig, at man kan få en plads på førsteholdet i fodboldklubben, men det kan også være den ”demokratiske” kamp om at få plads i kommunalbestyrelsen eller i folketinget. Eller kampen om at få de bedste pladser til koncerter, teaterforestillinger etc.
Men i de seneste uger har der foregået en anden kamp – nemlig kampen om at få udfyldt alle pladserne i folkekirkens menighedsråd. Efter valgforsamlingerne 17. september var cirka to tredjedele af landets menighedsråd fuldtallige, men mere end 500 menighedsråd havde ubesatte pladser. Derfor var der op til denne uges supplerende valgforsamlingsmøder stadig mange menighedsråd, som kæmpede en brav kamp for at få fyldt de tomme taburetter med de sidste ca. 2000 menighedsrådsmedlemmer ud af de godt 12.000 personer, som fra 1. søndag i advent tager plads i et menighedsråd og skal være med til de kommende to eller fire år at arbejde for liv og vækst i deres lokale folkekirke.
Tak og velkommen!
Sådan lidt på forskud skal der lyde en stor tak til alle dem, som nu erklærer sig villige til at tage en tørn for folkekirkens sag hver på deres sted. Og velkommen til et spændende, udfordrende og forhåbentlig også givende arbejde med at ”virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse”, som det lyder i § 1 i menighedsrådsloven.
Pejlemærker
En vigtig opgave for de mange nye menighedsrådsmedlemmer er at finde nogle gode pejlemærker for deres arbejde. Måske har de allerede erfaringer fra mange år i et menighedsråd – og måske har de allerede gjort sig tanker om, hvad de vil arbejde med og for. Ellers er det en god ide at tage afsæt i det, der ofte omtales som folkekirkens fire kerneopgaver: Gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. Disse begreber kan være en god rettesnor, når menighedsrådene forhåbentlig tidligt i deres arbejde tager en drøftelse af, hvad det vil sige at være kirke, og hvordan det udfoldes i praksis i de kommende år. Nogle når frem til ønsker om anderledes gudstjenesteformer – måske på andre tidspunkter end de vante, mens andre vil satse på nye tiltag til at få flere involveret i en samtale om tro. Atter andre vil have gang i samtalecafe, værested eller lign., fordi de ser behovet for en større diakonal indsats i sognet.
Støtte til menighedsrådene
For at nå de mål, man lokalt sætter sig for at skabe en levende, relevant og nærværende kirke, så skal der selvfølgelig også være nogle fysiske rammer og nogle menneskelige ressourcer tilstede. Desværre hører vi igen og igen, at arbejdet med de fysiske rammer (bygninger m.m.) og med at være ansvarlig for personalets trivsel kommer til at fylde alt for meget og kan dræne et menighedsråd for overskud til andet. Derfor er det helt afgørende, at der rundt om menighedsrådene er instanser, personer m.m. (f.eks. i provstierne – eller via forskellige samarbejdsformer), som kan aflaste de menighedsråd, der ønsker hjælp til de tunge administrative, økonomiske og bygningsmæssige opgaver. Fremfor alt bør der fra alle sider og fra alle niveauer i folkekirken ydes al mulig opbakning og hjælp til de nyvalgte menighedsråd, så mange af dem om fire år siger: ”Ja tak – jeg tager gerne en periode mere i menighedsrådet, for det har været meningsfuldt og givende at bidrage til kirkens liv og vækst.”
Peter Bangs Vej 5B