Nyheder

Af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær, Kirkefondet

I løbet af årets første tre måneder er jeg i 4 forskellige sammenhænge blevet bedt om at komme med et inspirerende input til nyvalgte menighedsrådsmedlemmer. Rammerne er møder i et par distriktsforeninger for menighedsråd og stiftsdage i Roskilde og Fyens stift. Men det er meget interessant, at det er forskelligt fra sted til sted, hvad jeg er blevet bedt om at sætte fokus på.

Hvem skal vi være kirke for og med?
Menighedsråd fra København og Frederiksberg havde bedt om at blive opdateret på, hvilket syn danskerne har på folkekirken, og hvad de forventer sig af kirken? Jeg pegede på forskellige redskaber til at tilegne sig viden på dette område. Det kan f.eks. være de sogneprofiler og sogneana-lyser fra Kirkefondet, som giver god indsigt i befolkningssammensætningen i de enkelte sogne. Men der også mere overordnede pointer at hente i den store undersøgelse af befolkningens syn på folkekirken, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter lavede for 5 år siden. F.eks. at et stort flertal af danskerne ønsker at folkekirken skal prioritere socialt arbejde højt. Og at motivation for medlemskab af folkekirken spænder fra at lægge vægt på kirken som et trosfællesskab til at se den som en vigtig samfundsinstitution. Ellers var en vigtig pointe på dagen også at pege på at holde fast ved at kirke – det er noget vi gør sammen med alle dem, som bor i det enkelte sogn.

Hvad skal vi med menighedsråd i fremtiden?
Denne lidt provokerende overskrift var sat på et oplæg i Vejle Provsti. Her blev der bl.a. sat fokus på tiltagende udfordringer med at få fyldt pladserne op i menighedsrådene. Det blev afsæt til en snak om mulige forandringer i organisering af opgaver og beslutninger i folkekirken. Skal der være flere ansatte til at løse opgaver indenfor administration, økonomisk, bygningsvedligehold og personaleledelse? Større enheder i folkekirken? Skal vi rykke det administrative og økonomiske ansvar op til provstiudvalget, og lade menighedsråd ved hver enkelt kirke tage sig af det lokale kirkelige liv sammen med præsten?

Hvorfor vision og målsætning?
På stiftsdagen i Fyens Stift er fokus at opfordre menighedsrådene til at gå hjem og arbejde med en lokal vision og målsætning – en opfordring, som også bakkes op af biskop Mads Davidsen. Og det bør de gøre, fordi menighedsrådsloven klart peger på, at menighedsrådet har en ledelsesopgave med at administrere, styre, lede og forvalte de lokale ressourcer (personale, økonomi, bygninger mm.) Som en hjælp til dette er det vigtigt at sætte en retning for sognets kirkelige liv. Det kan ske i en vision, der beskriver det, som menighedsrådet gerne vil opnå eller prioritere i en given periode. Visionen kommer dermed til at pege på, hvad der skal være menighedsrådets indsatsområder de kommende år for f.eks. gudstjenester, aktiviteter, kirkeliv, bygninger, personale mm. Og med den i hånden er det ikke så svært at løse den opgave, som følger med hvert års budgetlægning, hvor der skal udfyldes en målsætningsrubrik med menighedsrådets fremtidsfokus, som f.eks. kan være valgperiode på 2 eller 4 år. 

Hvordan sætter vi en tydelig retning for vores arbejde og kommunikerer folkekirkens mange muligheder og tilbud?
Oplægget i Roskilde Stift minder meget om det på Fyn, idet jeg bl.a. skal besvare spørgsmålet: Hvorfor og hvordan sætter vi kirkens vision på dagsordenen i menighedsrådet? Men der er også et ønske om inspiration til, hvordan man lokalt kommunikerer folkekirkens mange muligheder og tilbud? Det kan der gives forskellige bud på – nogle af dem kunne være: 
-    Brug en hverdagsnær kommunikation og undgå kirkeligt fagsprog.
-    Del fortællinger om mennesker, der har haft gode oplevelser i og med kirken, frem for kun at tale om "kristne værdier."
-    Lad kirken være en stemme i de debatter, folk i forvejen er optaget af – klima, ensomhed, mental sundhed, identitet og fællesskaber.
-    Ved brug af sociale medier skal der tænkes kort, visuelt og engagerende - gerne med autentiske snapshots fra aktiviteter.

Set i et mere overordnet perspektiv, så kunne det vel være gavnligt for alle menighedsrådsmedlemmer at blive klogere på alle de forskellige emner:
•    Hvem skal vi være kirke for og med?
•    Hvad skal vi med menighedsråd i fremtiden?
•    Hvorfor vision og målsætning?
•    Hvordan sætter vi en tydelig retning for vores arbejde og kommunikerer folkekirkens mange muligheder og tilbud?
Men menighedsrådene kan jo ikke bruge al tid på inspirerende input udefra til deres arbejde. De skal i arbejdstøjet nu, for inden de ser sig om, så skal de f.eks. i gang med de første indledende manøvrer til budget 2026 – og i den forbindelse formulere en målsætning for deres virke. 
God arbejdslyst.