Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

”Der er potentiale til den største forandring i menighedsrådsarbejdet i 30 år!” De store ord var fremme, da kirkeminister Morten Dahlin i tirsdags ved et arrangement i Roskilde kommenterede en rapport med ”forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet”. En styregruppe nedsat af kirkeministeren har siden februar 2024 arbejdet med, hvordan det kan gøres ”administrativt lettere for menighedsrådene at løfte deres opgaver”. Nu forestår en politisk proces, hvor der skal forhandles med Folketingets partier om den nødvendige lovgivning, som kan fremtidssikre menighedsrådene og deres virke i folkekirken. Men hvis politikerne bakker op om rapportens anbefalinger, hvad kan man så forvente sig som menighedsrådsmedlem i fremtiden? 

Administrative justeringer
Det vil være forskelligt, hvad man rundt om i folkekirken finder vigtigst i rapportens mange anbefalinger. Der er masser af små og store administrative justeringer af mere teknisk karakter. Nogle har ikke så vidtrækkende konsekvenser – som f.eks. ændring i regler for valg til menighedsråd, hvor styregruppen f.eks. foreslår ”større fleksibilitet for små ø-samfund til at afholde hhv. orienteringsmøde og valgforsamling en anden dag i samme uge.” 
Andre forslag vil helt sikker skabe stor debat rundt om i folkekirken. Et af de markante forslag er at flytte ansvaret og opgaven med tjenesteboliger og sognenes landbrugsejendomme, jorde m.v. fra de enkelte menighedsråd til provstiudvalget. Mange menighedsrådsmedlemmer har i en stor spørgeundersøgelse netop givet udtryk for et ønske om at blive aflastet for nogle af opgaverne med bl.a. bygninger og personale. Modsat kan der også være menighedsrådsmedlemmer, som primært har et ønske om at fokusere på bygningsvedligehold m.m. i deres engagement i folkekirken. Et forslag om at gøre det nemmere at udelukke et medlem af menighedsrådet, f.eks. hvor et medlems adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet, vil måske også blive genstand for diskussion.

Bredere fokus på kirkelivet
Ved siden af de små og store justeringer af mere teknisk-administrativ karakter vil jeg pege på to forhold, som for mig at se kan og bør få større og dybere betydning for, hvordan folkekirken udvikler sig i de kommende år – hvis disse forslag forhåbentlig gennemføres. 
Det første drejer sig om de helt grundlæggende formuleringer af, hvad der er menighedsrådets opgave. I dag defineres dette bl.a. i menighedsrådslovens §1 stk. 2 med disse ord ”Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.” Styregruppen foreslår denne passus ændret til: ”Menighedsrådet er ansvarligt for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige un-dervisning, diakoni og mission.” Ved de fleste af de mange visionsdage, som jeg i mere end 10 år har afholdt i menighedsråd rundt om i hele landet, har jeg altid opfordret menighedsrådene til at overveje, hvordan de i deres virke kan udfolde kirkens kerneopgaver – gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission (som bl.a. blev omtalt helt tilbage i 2006 i Betænkning 1477). Jeg finder det meget positivt, at disse kerneopgaver nu bliver taget med helt ind i menighedsrådsloven, for det giver for mig at se menighedsrådsarbejdet et langt større fokus på kirkelivet i al dets bredde.
Det andet vigtige forslag drejer sig om større frihed i menighedsrådets interne organisering af arbejdet. Der åbnes bl.a. op for, at menighedsrådet kan placere opgaver i udvalg med eksterne deltagere og/eller menighedsrådets ansatte. Og disse udvalg kan tillægges beslutningskompetence og få lov at disponere indenfor en af menighedsrådet defineret budgetramme. Der er mange fordele ved denne model. Bl.a. kan de ansatte bidrage med faglig viden i udvalgene. Men det vigtigste er for mig at se, at frivillige kan deltage i arbejdet i udvalgene uden at være menighedsrådsmedlemmer. Det kan give dem interesse for menighedsrådsarbejdet, ligesom det kan være en fordel for små menighedsråd, at frivillige kan være med til at aflaste menighedsrådsmedlemmerne i løsningen af opgaver.
Der er alt i alt mange gode takter i de fremlagte forslag til forenkling af menighedsrådsarbejdet, og det er mit håb, at politikerne vil bakke op om disse ønsker, som bakkes op af et bredt udsnit af ”folkekirkens parter”.