Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Det er ikke altid populært at være tidligt ude med tanker og ideer om forandringer i folkekirken. Det er og har ofte været Kirkefondets lod at være ”folkekirkelig frontløber” med de deraf følgende ”knubs” og kommentarer, det kan give. Det erfarede min forgænger som generalsekretær i Kirkefondet, Morten Skrubbeltrang, da han for mere end 10 år siden begyndte at tale om nødvendigheden af at lukke nogle af de mange små middelalderkirker rundt om i landet. Det vakte i hvert fald kritiske røster fra engagerede kirkefolk – f.eks. i Lolland Falster Stift.
Derfor er det interessant at erfare, at nu – 10 år senere – så er det en biskop, en fungerende provst og en lokal menighedsrådsformand – alle fra Lolland-Falster stift, som har været med til igen at tage fat på problematikken med de mange gamle landsbykirker i de tyndt befolkede landområder. 

Et lokalt ønske om at lukke en kirke
Tidligere kirkeminister, Manu Sareen, forsøgte at sætte gang i den debat i 2013 med hans ønske om at diskutere fremtiden for de godt 200 kirker i Danmark med under 200 indbyggere pr. sogn. Han ønskede en konkret vurdering af hver enkelt af disse kirker for at afklare, om kirkerne skulle lukkes helt, bruges på en ny måde eller bevares uændret. 
I dag er vi så pludselig et helt andet sted, når der rent faktisk helt lokalt i et menighedsråd er et ønske om se radikalt på en kirkes fremtid – nemlig Herredskirke Kirke, som er en af tre kirker i et sogn med 535 folkekirkemedlemmer. Menighedsrådsformanden i Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Sogn, Ulla Nielsen Gotsæd, finder det ikke rimeligt at bruge mere end 3,5 millioner kr. på at reparere et tag i en kirke, som ikke har været brugt i ti år. Men hvad så??? Menighedsrådsformanden kan godt se vigtigheden af at bevare den danske kulturarv, og hun ser gerne, at kirken reddes på en måde uden, at det skal dræne det lokale sogn for penge til at drive kirke for. Men som hun udtaler til TV2-Øst: ”Hvis det ender med, at kirken skal rives ned, kommer jeg ikke til at græde for en tom kirke.”

En national ”kirkebevaringsfond”?
Biskoppen for Lolland-Falster Stift, Marianne Gaarden, peger på, at måske kan en lukket kirke bruges til andre formål, men det er måske ikke oplagt for en øde kirke omgivet af marker. Og hun siger, ”det kan være, at der skal mange forskellige modeller i spil for at løse problematikkerne.”
En mulig model kunne være en national ”kirkebevaringsfond”, som kan finansiere vedligehold af de gamle middelalderkirker, som de lokale sogne ikke længere magter at holde vedlige og derfor ønsker at tage ud af brug, fordi der ikke er mennesker nok i lokalområderne. Folkekirken skal selvfølgelig ud af medlemmernes kirkeskattebidrag vedligeholde de gamle kirkebygninger, som stadig er i brug, men hvad med de kirkebygninger, som folkekirken vælger at tage ud af brug? Hvem skal betale for, at de fortsat består som en del af den nationale kulturarv? Og hvem skal tage stilling til, hvad der skal ske med dem efter en lukning som kirke? Anden brug – eller nedrivning – eller…?
For 10 år siden var jeg til et uforpligtende kaffemøde med en repræsentant fra en af de store danske fonde og en kgl. bygningsinspektør, hvor ideen om at lave en stor national ”kirkebevaringsfond” blev luftet. Jeg mener, at det er tid at tage denne ide frem igen. I f.eks. England har de løst udfordringen med de gamle lukkede kirker på denne måde. Og hvad med at lave en konstruktion ved, at en eller to af de store fonde bidrager hvert med et stort millionbeløb – og det samme gør staten f.eks. via Kulturministeriet. Inspiration til denne ”model” henter jeg fra projektet Nakskov 2030, hvor økonomiske midler fra to store fonde og Lolland Kommune i fællesskab har sat gang i et ”udviklingsprojekt, der vil sende den gamle købstad og levende industriby godt ind i fremtiden.” 
Skulle vi ikke se at få søsat et tiltag, som kan tage hånd om den kulturarv, som ligger spredt ud over Danmark i form af ca. 1800 middelalderkirker?