Kommentar

Af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet
April 2016

DR Tro har netop på dr.dk offentliggjort tal fra en undersøgelse blandt næsten 1100 af folkekirkens medlemmer foretaget af Analyse Danmark for Kirkeministeriet. I den mener 54 % af folkekirkens medlemmer, at folkekirkens vigtigste opgave er at holde gudstjenester. Det er jo betryggende at vide, at mere end halvdelen således bakker op om det, som må ses som en af folkekirkens absolutte kerneydelser. Det kunne være interessant at få indblik i flere tal fra undersøgelsen. Lad os håbe, at Kirkeministeriet offentliggør dem inden længe! 

For det kan jo være et vigtigt input i de kommende måneder, hvor der skal rekrutteres flere tusinde folkekirkemedlemmer til at tage en tørn i landets menighedsråd. Netop som medlem af et menighedsråd er man rent faktisk med til lokalt at prioritere, hvad der skal fokuseres på i det enkelte sogn. Man kan være med til at drøfte og beslutte, hvad der er de vigtigste opgaver for den lokale kirke de kommende fire år. Skal der satses på flere tilbud for børn og unge? Skal der flere ressourcer til socialt og diakonalt arbejde? Skal kirken have en særlig markant musikalsk profil? Eller skal der være flere brede kulturelle arrangementer? 

Mere kultur?
Netop det sidste – flere koncerter, foredrag mv. i kirken - bliver fremhævet af dr.dk i offentliggørelsen af de nye tal om folkekirkens medlemmer. 42 % af folkekirkens medlemmer ville bruge kirken mere, hvis der blev afholdt flere kulturelle arrangementer. Betyder det så, at folkekirkens skal satse mere på det område? Som vi er flere ”såkaldte kirkelige eksperter”, der udtaler, så drejer det sig ikke om et enten-eller, men et både-og. Der skal f.eks. være både koncerter og gudstjenester. Og helt principielt kan og skal kirke og kultur íkke skilles ad. Forkyndelsen sker altid konkret ind i en bestemt tid, på et bestemt sted og ind i og gennem den kultur, som findes der. I det hele taget drejer det sig om at tænke bredt som kirke. I stedet for at tale om en ”menighed”, så er der snarere tale om flere menigheder: Dem, der kommer i kirke, fordi det er søndag; dem, der kommer, fordi der en anledning i kalenderen – f.eks. at der torsdag formiddag er inviteret til babysalmesang; dem, der kommer, fordi der en livsanledning – f.eks. at et familiemedlem skal begraves; eller dem, der kommer, fordi der en aktivitet rettet mod en særlig målgruppe – f.eks. dem, der vil synge i gospelkor. 

Netop i disse dage er menighedsrådsvalget skudt i gang med en kampagne på de sociale medier i håb om at skabe øget interesse om valget. Overskriften er: ”Du bestemmer, hvad din kirke kan”. Gad vide hvad der skete, hvis de nyvalgte menighedsråd for alvor satte fokus på, hvordan man i højere grad både kan lukke lokalsamfundet ind i kirken og lade kirken vandre ud og være i samspil med lokalsamfundet. I Kirkefondet kalder vi det ”Lokal Kirkeudvikling”!