- når I vil lytte til lokalsamfundet


SKAB EN RAMME FOR SAMTALEN
Når I som kirke lytter til, hvad lokalsamfundet tænker, så får I et indblik i, hvordan tilværelsen ser ud for de mennesker, som bor i sognet. Hvordan orienterer de sig i livet, og hvordan ser de på kristendom og kirke? Med den viden kan menighedsrådet arbejde på at være en relevant og nærværende kirke sammen med sognets indbyggere.
Samtalerne kan f.eks. finde sted ved at invitere forskellige grupper af mennesker fra sognet til en uforpligtende drøftelse over nogle centrale temaer i livet - over ost og rødvin eller kaffe og hjemmebag. Det gælder om at stille spørgsmål og lytte - ikke at diskutere eller kommentere deltagernes svar. Man kan f.eks. tage udgangspunkt i disse spørgsmål:

1. Hvad oplever I som de vigtigste udfordringer ved at være menneske i Danmark i dag?

2. Hvad gør livet meningsfuldt for jer?

3. Hvor går I hen med livet store spørgsmål - spørgsmål, når det hele ikke går op - når noget er uforklarligt og/eller svært?

4. Hvilke fællesskaber er vigtige for jer? – og hvorfor er netop de fællesskaber vigtige?

5. Hvordan giver kristendommen/Bibelen evt. være en kilde til vejledning i de store spørgsmål i livet – om indhold, mening, retning, værdier etc.? Hvad forbinder I med ordet ’kristendom’?

6. Hvad er kirke for jer? Hvilke værdier tillægger I folkekirken? Hvilke forventninger har I til folkekirken?

7. Hvad skal der til for, at kirken opleves som en relevant medspiller i hverdagen for jer? Hvad er kirkens opgave? 

8. Hvad skal der til for, at I vil involvere jer i kirkens liv? Hvilke tiltag skal kirken gøre, for at I vil komme hen og benytte jer af dem?

9. Hvad er en god gudstjeneste for jer?

10. Hvad betyder det for jer personligt at kende en præst – hvis I kender en præst? Hvad er jeres forventninger til præsten? 

Vil du vide mere eller sende en bestilling,
så kontakt os på

Tlf.: 33 73 00 33
kirkefondet@kirkefondet.dk