Kirkefondet
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
Telefon 33 73 00 33
kirkefondet@kirkefondet.dk
Kirkefondets konference 14.11.2026 kl 10-16
I kølvandet på folkekirkens og dåbskommissionens arbejde med dåbsritualet har der været røster fremme, der taler om et ”teologisk stormløb” mod folkekirkens fundament i en evangelisk-luthersk kristendom. Antagelsen for dette er, at hvis vi ændrer på ordlyden, så ændrer vi også på dåbens betydning. Det synspunkt vil Kirkefondet gerne blive klogere på, og vi vil derfor på årets konference ”zoome” ind på vores tro og i særdeles på, hvordan vi formidler vores kristne tro, og hvordan vi sætter ord på troen. Vi har inviteret en række stærke fagpersoner, som vil belyse troen og troens ord ud fra forskellige vinkler.
DAGENS PROGRAM
10.00-10.15 Velkomst og indledning
10.15-10.45 Kan vi tale om en ny religiøs vækkelse i Danmark? Står vi midt i en religiøs vækkelse og særligt blandt de unge? Og hvis vi gør, hvad er det så unge efterspørger? Og hvordan kan folkekirken svare på det. At noget tyder på en stigende interesse for kristendom blandt unge, fremgår bl.a. af rapporten ”Gud og danskerne – trosanalysen 2026”, som er udgivet af Bibelselskabet. Det vil først Jacob Holst Mouritzen, der har været med til at udarbejde den, give os et indblik i. Herefter vil Birgitte Graakjær Hjort, Domprovst i Aarhus Stift, fortælle os, hvordan hun læser rapporten, og hvad hun gør sig af tanker om folkekirkens muligheder.
10.50-11.00 Pause
11.00-11.25 Det talte ord i dialogens rum. Rikke Weissfeld er præst og tidligere skuespiller. Hun er dybt optaget af formidling, og har derfor bl.a. udviklet gudstjenesteformen 3-i-1, hvor den ene del er en eksistentiel samtale mellem hende og skiftende gæster. Hun vil i sit oplæg give os et indblik i, hvad der ifølge hende sker med det religiøse sprog når det indgår i en offentlig samtale.
11.30-11.55: Det sungne ord i fællesskabets rum. Iben Krogsdal kommer med sit bud på, hvad det betyder, når vi ”synger os kristne”.
12.00-12.30 Samtale mellem først de to oplægsholdere og derefter med salen
12.30-13.30 Frokost
13.30-13.55 Det rituelle ord i gudstjenestens rum. Hvad sker der, når ord lyder i det rituelle rum? Hvordan forholder det rituelle ord sig til tro og hvad har det at gøre med Grundtvigs tale om at ordet skaber, hvad det nævner. Ulla Morre Bidstrup er uddannelsesleder på FUV og har det overordnede ansvar for præsternes pastorale uddannelse.
14.00-14.25 Det kommunikerede ord i det offentlige rum. Kan troens ord kommunikeres uden for kirken? Og hvad skal der til for, at det på samme tid er forståeligt og troværdigt. Det vil Kåre Gade fra kirke.dk sætter nogle ord på.
14.30-15.00 Samtale mellem først de to oplægsholdere og derefter med salen
15.00-15.15 Kaffepause
15.15-16.00 Det læste ord i debattens rum.
Spotte eller håne? Skøge eller luder? Tjener eller slave? Hvilken rolle spiller det for oversættelsen af Bibelen, at ordenes betydning ikke ligger stille? Det vil Eva Skafte Jensen fortælle om i sit oplæg. Eva er dansk sprogforsker og seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Derudover sidder hun med i chefredaktionen for bibeloversættelsen som dansksproglig
Fra kl. 16-17 er det muligt at deltage i Kirkefondets repræsentantskabsmøde.