Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Tal og statistikker bliver tolket og brugt på mange måder. Sådan er det også med de nyeste tal om folkekirken. Det er ikke så svært at finde de positive toner frem for at fortælle, at det stadig er mere end 70 % af danskerne, der er medlem af folkekirken. Men trods det høje medlemstal, så bør det give nogle negative miner og kalde til handling, at der bliver ca. 20.000 færre folkekirkemedlemmer pr. år. Der kan opstå en økonomisk udfordring pga. faldende indtægter fra medlemmernes kirkeskat, hvilket man også er begyndt at påpege i de fattigste af landets provstier. For der er ikke umiddelbart udsigt til en tilsvarende reduktion af folkekirkens bygningsmasse og antallet af ansatte. Aktivitetsniveauet er heller ikke for nedadgående, for den danske befolkning vil gerne kirken og dens aktiviteter. Men færre og færre vil tilsyneladende ikke være medlemmer og ikke betale til folkekirkens drift!

”Negative” tal animerer til handling
Når der ofres ressourcer på at lave statistik på folkekirken, så bør tallene ikke kun bruges til at sige: ”Her går det godt sammenlignet med mange andre kirker i Europa.” Heldigvis er der også centrale personer i folkekirken, som tør se tallene i øjnene – også de negative ”røde” tal - og derfor kalder til handling på forskellige områder. Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, har noteret sig, at i 6 stifter er dåbsprocenten stigende, mens den i 4 stifter er faldende, herunder også i Viborg Stift, som med et fald på 0,8 % fra 73,0 til 72,2 har det næststørste fald af alle stifter. Hans kommentar er: ”Det må vække bekymring - Hvad er det der sker her? …Vi bliver nødt til at iværksætte nye initiativer rundt i sognene for at få vendt denne udvikling her i stiftet”. Et lignende ønske om handling udtrykker han på baggrund af, at nok har Viborg Stift næsthøjeste konfirmationsprocent på 76,4 %, men det tredje største fald på 4,4%.
Biskop Mads Davidsen, Fyens Stift, er ”meget glad for, at vi hvert år får disse tal, for de giver en klar indikation af, hvor vi skal trække i arbejdstøjet”. Der skal handles på de store linier, for som han siger: ”Medlemsprocenten har været svagt faldende i mange år, og det skal vi tage alvorligt, for vi er kun en folkekirke så længe, folket bakker op om kirken.” Mere konkret fokuserer han bl.a. på et fald i antallet af kirkelige vielser og velsignelser i stiftet fra 1209 til 1022 i 2023. Derfor ”skal vi have opmærksomhed på, at kirkelige vielser i det fri er en mulighed, som giver mange mennesker det bryllup, som de ønsker sig” 

De ”gode” tal
Kirke.dk har midt i de ”mørke” tal om folkekirkens tilstand fundet et lille ”lysglimt”, idet medlemsprocenten for efterkommere efter ikke-vestlige indvandrere er steget fra 2,22 procent i 2008 til 3,40 procent i 2024. (i faktiske tal fra 10.110 folkekirkemedlemmer, som er efterkommere af ikke-vestlige indvandrere til 17.923 i 2024).
Jeg vil gerne pege på et andet vigtigt positivt tal. Dåbsprocenten ved konfirmation, som er et mål for, hvor mange som bliver døbt, når de skal konfirmeres, er steget fra 16,2 % i 2014 til 18,2 % i 2023. Over tid har der været fald i dåbsprocenten, bl.a. fordi mange forældre ønsker, at deres børn selv skal tage stilling til det med kirke og tro op til deres konfirmation, og derfor skal der jo helst være flere og flere unge i konfirmationsalderen, som rent faktisk vælger kirken til og bliver døbt, hvis ikke vi om ganske få år skal se et endnu større fald i medlemsprocenten.

Brug kirkestatistikken lokalt i sognene
Med afsæt i de nyeste tal om folkekirken og befolkningen er Kirkefondet som altid parat til at give alle landets sogne opdaterede beskrivelser af befolkningen i hvert sogn og det kirkelige liv i form af sogneprofiler og -analyser. Det vil være oplagt at lade disse tal indgå i de kommende orienteringsmøder 14. maj forud for menighedsrådsvalget, for det er altid godt at kende det sogn, hvor der i år skal vælges et nyt menighedsråd, som skal være med til at sætte retning for det kirkelige liv der.
I det seneste nyhedsbrev fra Viborg Stift kunne man læse: ”Tal og statistikker kan åbne vore øjne for tendenser i virkeligheden og vise, hvor vi skal styrke vores indsats for at fremme kirkens liv og vækst, men det, som for alvor bærer og giver fornyet energi, er, når vi oplever, at evangeliet sætter sig igennem og skaber mening og fællesskab.” Det er også denne tilgang til kirkens liv og vækst, som ligger bag de målsætningsdage, som Kirkefondet tilbyder landets menighedsråd. Med afsæt i målrettede og konkrete tal og statistik for hvert enkelt sogn arbejder vi med kirkens liv og vækst på det lokale sted – og fokuserer på den sammen og hver for sig: Hvor er det, at evangeliet sætter sig igennem og skaber mening og fællesskab i vores kirke – i vores sogn? For tal om kirken skal bruges aktivt – på alle planer i folkekirken.