Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Der er nok at tage fat på, hvis folkekirken (forhåbentlig snart) for alvor – i ”samlet flok” - går ind i en drøftelse af behovet for strukturændringer mm. på alle niveauer i folkekirken. For det ”myldrer” jo med kommentarer, holdninger, ideer, ønsker til og frustrationer over de strukturelle forhold i folkekirken. Det drøftes i medierne, på møder blandt flere af ”folkekirkens aktører” og lokalt, når menighedsrådsmedlemmer udtrykker frustration over oplevelsen af en stor administrativ og bureaukratisk byrde. 

Små sogne med ”tunge” byrder!
Den administrative byrde har måske kun indirekte at gøre med strukturændringer, men jeg hører om det stort set hver eneste gang, jeg hjælper menighedsråd ved pastoratsdannelse, etablering af fælles menighedsråd og evt. sognesammenlægning. Det gentog sig også forleden aften ved en workshop om at finde fælles retning i et nyt storpastorat. Selvom der i forsamlingen af menighedsrådsmedlemmer var flere personer, som qua deres civile erhverv som f.eks. jurist og ingeniør havde de rette kompetencer til at løse menighedsrådenes administrative, bygnings- og personalemæssige opgaver, så måtte de melde pas, for der er simpelthen for mange og for store opgaver til, at det kan varetages ved siden af et almindeligt fuldtidsjob. Derfor opstod spørgsmålet: ”Skal vi og har vi som små landsogne råd til i ”samlet flok” på pastoratsplan, at ansætte en person, som kan løse nogle af de mange daglige tunge administrative opgaver, som pt. ligger hos de frivillige i menighedsrådet?”

Hvem skal have ansvar for vedligehold af ca. 1800 danske middelalder kirker?
Spørgsmålet om den pressede økonomi i mange landsogne rører ved flere væsentlige emner relateret til strukturændringer, f.eks. spørgsmålet om ændringer i udligningsordningen i folkekirken mellem landets rige og fattige provstier, som bl.a. er blevet taget frem af flere provster, som i deres provstier er belastet af meget store udgifter til vedligehold af gamle middelalderkirker. Men måske kan eller skal dette problem ikke løses internt ved omfordeling af midlerne i folkekirken. Nu har senest Socialdemokratiets kirkeordfører Kim Aas Christensen udtalt, at han i indeværende regeringsperiode vil have en drøftelse af, ”hvordan vi løser den økonomiske byrde med vedligeholdelse af kirker fremadrettet." 

Fælles udfordringer – fælles drøftelse af mulige løsninger!
På portalen ”kirke.dk” har der i den seneste tid været en debat om nødvendige strukturændringer i folkekirken. Den blev sat i gang af formanden for Provsteforeningen, provst Annette Bennedsgard, som bl.a. pegede på nødvendige strukturforandringer, fordi for mange sogne og provstier er blevet for små. Og derfor opfordrer hun til, at alle i folkekirken stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvad er et godt og bæredygtigt sogn og provsti i Danmark?” 
Jeg er enig i, at denne drøftelse bør ske lokalt, men også nationalt i folkekirken skal vi – igen – tage fat på det med strukturen. Måske skal vi genoplive folkekirkemødet som et forum, hvor vi sammen kan italesætte folkekirkens strukturelle udfordringer, men også sammen finde fælles løs-ninger. Og måske skal vi hurtigst muligt få skabt det nationale demokratisk valgte organ i folkekirken, som betænkning 1544 lagde op til, for at vi i det forum kan tage fat på de strukturelle udfordringer og løsninger på disse. Så kan vi jo i samme åndedrag påbegynde drøftelsen af den ny virkelighed, når folkekirken engang får en medlemsprocent på under 50 %. For jeg hører flere og flere steder, at sprogbrugen på dette punkt ændrer sig fra, hvis folkekirken får under 50 % med-emmer til: Når folkekirken har en medlemsprocent på under 50 %!