Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

En både..og-holdning til ændringer i folkekirken
Hvert år foretager Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1000 personer for at belyse danskernes holdning til og brug af folkekirken. En af konklusionerne af undersøgelsen er, at folkekirken både skal ”bibeholde det traditionelle og samtidig forny sig”. F.eks. ønsker 1/3 af de adspurgte, at folkekirken skal forny musikken, mens 1/3 vil bevare det traditionelle. Cirka samme fordeling viser sig mht. sproget i folkekirkens ritualer, hvor 36 procent ønsker fornyelse mod 28 procent, som vægter det traditionelle sprog. Der er dog ikke den samme ambivalens i den generelle holdning til folkekirken, som nyder stor tillid hos 66 % af befolkningen, hvilket er på linje med store anerkendte velgørende organisationer mm., ligesom halvdelen af befolkningen mener, at folkekirken spiller en positiv rolle i lokalområdet. 

Menighedsrådsmedlemmers ønsker?
Når jeg besøger menighedsråd rundt om i hele landet til foredrag, workshops og inspirationsdage, så kommer der ofte spontant en masse ønsker for, hvad der kunne være anderledes i folkekirken. Det er f.eks. en kirkeværge, som ønsker at slippe for de store konsulenthonorarer til arkitekter, ingeniører og eksperter fra Nationalmuseet, når der skal foretages en ganske lille ændring af et vindue i deres kirkerum. Og det er heller ikke nyt, at ganske mange menighedsrådsmedlemmer synes, at der skal skabes mere klare og enkle strukturer i folkekirken – helst med den effekt, at de får lettet de administrative byrder på lokalt plan. Desuden er der et par ”klassikere”, som jeg næsten altid bliver spurgt om: 
•    Hvordan kan vi som kirke gøre noget for og med de unge, når de er blevet konfirmerede, så de ikke mister kontakten til kirken? 
•    Hvad kan vi gøre for, at der kommer flere i kirke om søndagen?

Politikernes ønsker?
Nu er der valgkamp, og sædvanen tro er det ikke kirkepolitikken, som er mest fremme i debatten. Men i forskellige sammenhænge er der dog folketingskandidater, som ytrer sig om, hvad de tænker om folkekirken. En synes, at folkekirken skal gøre mere for at ”skabe interessante arrangementer, der har et kirkeligt udgangspunkt, men som ikke kun handler om gudstjeneste og nadver”. En anden peger på, at der skal gøres noget ved menighedsrådsmedlemmers manglende erfaring i personaleledelse, fordi ”kirkens ansatte har krav på ordnede forhold i ansættelsen”. I samme boldgade ønsker en tredje, at ”kirkeministeren sammen med interessenter og Folketinget arbejder med at tilvejebringe redskaber og ledelseskompetencer i folkekirken, så man kan komme mistrivsel til livs”. 

Hvor og hvordan kan vi sammen tage hånd om alle disse ønsker og drømme?
Betænkning 1544 fra 2014 om ”Folkekirkens styre” peger på en mulighed i form af et forslag om dannelse af ”et demokratisk baseret folkekirkeligt organ, Folkekirkens Fællesudvalg, som tillægges kompetence vedrørende folkekirkens fælles økonomi og fælles anliggender”. En stor og bred skare i folkekirken og mange organisationer i og omkring folkekirken ønskede det i 2014 – men politikerne ville ikke gå videre ad den vej. Nu er der folketingsvalg med udsigt til stor udskiftning i Kirkeudvalget, så derfor skal folketingskandidaterne måske for alvor udfordres på deres holdning til at gen-nemføre et eller flere af forslagene i betænkning 1544 om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur i folkekirken? Mon der sker nyt på det område i et nyt folketing efter 1. november?