af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet
Sommervejr har vi haft længe. Nu nærmer sommerferien sig også for mange. I en, to, tre eller flere uger trækker vi stikket og forlader for en stund arbejdslivet og de hjemlige opgaver og sysler for i stedet at drage ”ud i sommerlandet”, hvad enten det er under hjemlige eller fremmede himmelstrøg. Vi træder ud af hamsterhjulet, sænker skuldrene, kommer ned i tempo og får tid og ro til at tænke over livet og meningen med det hele. Og mange vil i den forbindelse opsøge ”kirken i sommerlandet”, som det blev konkluderet i rapporten af samme navn. Til gudstjeneste, til koncert – eller simpelthen bare ved at gå ind i kirkerummet i en af åbne vejkirker – ind i de kirkerum, som for mange sætter en god ramme om eftertænksomheden og for tankerne om det værdifulde og givende i livet.
Måske kan de ”sænkede skuldre i sommerlandet” også være en anledning til at finde eller genfinde en kristen religiøs praksis. Det kan være en praksis, som udfoldes personligt og privat – eller en praksis sammen med andre. For kristen religiøs praksis kan have mange forskellige facetter og former, sådan som det bl.a. beskrives i det seneste nummer af ”Kirken i dag”.
Alt for mange ord?
At have en kristen religiøs praksis er ikke nyt. Men det er som om i en dansk evangelisk-luthersk tradition, så har det i flere århundreder været koncentreret på tre områder: Den religiøse praksis, som den fandt sted i det meget private ”lønkammer”, hvor det enkelte menneske trak sig tilbage i personlig bøn til Gud; den fælles offentlige gudstjeneste med mange ord og en fast og stramt styret liturgi og endelig den enkeltes virke som kristent menneske i kald og stand i hverdagen. Og bortset fra den sidstnævnte praksis – det kristne liv i kald og stand - så har mange oplevet, at den kristne praksis har været fyldt med mange ord, som en person meget malerisk beskriver det: ”I mit liv som kristen har jeg gennem tiden slugt alt for mange ord.”
Mange former for kristen religiøs praksis
Når talen i dag falder på kristen religiøs praksis, så er der mange flere facetter i spil end det talte ord, nemlig: Stilhed, natur, krop, bevægelse mm. Og de konkrete praksisser, som tages i brug, er også mangfoldige i dag i form af f.eks. lystænding, pilgrimsvandringer, retræter, kirkeyoga, meditationsgudstjenester, bøn i bevægelse. Nogle af disse praksisser er nye, mens andre griber tilbage i den kristne tradition og historie, og atter andre henter inspiration fra andre kristne trossamfund end vores egen evangelisk-lutherske.
Mange fortæller billedrigt på Facebook, hvilke bøger de agter at tage med på ferie ud i sommerlandet. Hvis du skulle få lyst til at udfordre din ”sommerlands-religiøsitet”, så her en opfordring til, at du på den ferie medbringer Kirkefondets brochurer med oversigt over landets vejkirker og det seneste nummer af ”Kirken i dag” om kristen religiøs praksis.
God sommer med ”sænkede skuldre” i sommerlandet!
Kirkefondet 
Peter Bangs Vej 5B 2000 Frederiksberg Telefon 33 73 00 33 kirkefondet@kirkefondet.dk