- til menighedsrådsmødet

For at få et så godt og effektivt menighedsrådsmøde som muligt er det vigtigt, at I har et sæt fælles "spilleregler" for mødet. Brug disse forslag, vælg nogle ud eller lav jeres egne.

1. Fast sluttidspunkt!
Aftal sluttidspunkt og sæt eventuelt også tid på de enkelte punkter.

2. Adskil hygge og arbejde!
Sæt tid af til småsnak og spis evt. sammen. Vær til gengæld disciplinerede, når I arbejder efter den udsendte dagsorden.

3. Tid til indhold!
Afsæt et fast tidsrum på hvert møde til at tale om indhold - og kirkens liv og vækst. Ellers tager bygninger og administration hurtigt al tiden.

4. Giv plads til nye idéer og tænkemåder!
Nye medlemmer kan hurtigt miste lysten, hvis de bliver mødt med "det plejer vi ikke her".

5. Alle skal med i samtalen!
Lad alle tale ud, men sæt evt. grænser for taletiden. Spørg måske direkte, hvis nogen er tavse.

6. Uddelegér opgaver og stol på dem, der løser dem!
Menighedsrådet skal IKKE gentage den beslutningsproces, som et udvalg har været igennem. Blot forholde sig til konklusionerne.

7. Vær sikre på, hvad der besluttes!
Lad ordstyreren konkludere tydeligt på hvert punkt. Evt. kan beslutningsreferatet læses op.

8. Husk tovholdere og tidsfrister!
Forsyn alle opgaver med en tovholder og en tidsfrist.

9. Send bilag ud på forhånd!
Undgå spildtid på selve mødet. Lad mødedeltagerne læse bilag på forhånd.

10. Vær vel forberedt!
Forberedelse smitter. Har man travlt, kan forberedelse bestå i at bede andre om hjælp. F.eks. til fremlæggelse af et punkt.

Vil du vide mere eller sende en bestilling,
så kontakt os på

Tlf.: 33 73 00 33
kirkefondet@kirkefondet.dk