Hvad forventer folket af kirken?

af Kirsten Donskov Felter

Et medlemsperspektiv på forandringer i folkekirkens struktur på landet, i forstæderne og i byen. 

Kirkens forskellige vilkår på landet og i byen var et af de områder, der i 2014 havde særlig bevågenhed ved uddeling af midler fra Folkekirkens Videnspulje. I den forbindelse fik Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet tildelt midler til dette projekt, som havde til formål at belyse, hvordan danskerne bruger kirken, og om der er forskelle på forventningerne til kirken på landet, i forstæderne og i byen. Undersøgelsesdesignet består i to dele: 1) En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse gennemført via internettet i samarbejde med analysefirmaet YouGov, og 2) casestudier og interviews med brugere af kirken i fire udvalgte sogne rundt om i landet. 

Spørgeskemaundersøgelsen dokumenterer, at danskernes kirkebrug generelt er knyttet til de kirkelige handlinger. I det omfang, danskerne går i kirke, sker det i høj grad i forbindelse med begravelse, dåb eller konfirmation i familie og vennekreds. Undersøgelsen viser også, at andre måder at bruge kirken på i høj grad hænger sammen med éns personlige livssituation, og at ikke mindst børn i husstanden har stor betydning for kontakten med kirken. Men ud over de resultater, der er fælles på tværs af by og land, peger spørgeskemaundersøgelsen også på, at der på nogle områder er forskelle. Undersøgelsen viser således, at folkekirken socialt er stærkere forankret i de små bysamfund end i de større byer og de rene landområder. Desuden at deltagelsen i både den almindelige søndagsgudstjeneste og andre kirkelige aktiviteter er markant højere på landet og de små bysamfund end i de større byer.

Når det gælder de faktorer, der har betydning for brugen af kirken, dokumenterer undersøgelsen, at individualiseringen generelt er slået igennem. Topscorerne, både når det gælder deltagelse i gudstjenester og andre former for aktiviteter, er interesse, timing, nyhedsværdi og muligheden for at deltage med sin familie, mens det har mindre betydning, om aktiviteten finder sted i den lokale kirke og ved den lokale præst. Men når det gælder livets højdepunkter, dåb, bryllup og begravelse spiller kendskabet til den lokale præst fortsat en stor rolle. Sammenligner man land og by viser undersøgelsen desuden, at den lokale kirke og den lokale præst er vigtigere i de små bysamfund end i de større byer og de rene landområder.

Ud over spørgeskemaundersøgelsen blev der i forbindelse med projektet foretaget nedslag i fire udvalgte sogne rundt om i landet: landsognene Lihme og Havrebjerg, forstadssognet Avedøre, og bysognet Skt Nicolai (Kolding). For at få et bredt billede af kirkens kontaktflade blev der gennemført interviews med både faste kirkegængere og mere sporadiske deltagere i kirkens aktiviteter, som langt hen ad vejen bekræfter resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene peger således samstemmende på, at hovedparten af de adspurgte fortrinsvist bruger kirken i forbindelse med livets højtider. Men også, at den personlige livssituation og hensynet til familien har afgørende betydning for, om man vælger at deltage i kirkens aktiviteter.

En af de interessante forskelle mellem spørgeskemaundersøgelsen og interviewene handler om de særlige forventninger, der knytter sig til præsten. Interviewene peger entydigt på præstens betydning for informanternes oplevelse af kirken. Både på landet og i byen fremgår det klart, at præstens person og kvaliteten i relationen til vedkommende er vigtig. Der er imidlertid forskel på, hvordan relationen etableres på landet og i en bymæssig kontekst. Interviewene med brugere af folkekirken i Lihme og Havrebjerg viser, at der her findes en forventning til præsten om at tage synligt og aktivt del i livet i lokalsamfundet, sådan at man kan møde ham eller hende ved byfesten og i børnehaven. Anderledes er det for brugerne af kirken i Avedøre og Kolding, for hvem relationen til præsten etableres i det autentiske møde, f.eks. i forbindelse med dåbssamtalen eller julegudstjenesten. Men både på landet og i byen gælder det, at tilhørsforholdet til kirken og præsten skabes ved biografisk tilknytning: Kirken bliver min kirke, og præsten bliver min præst i det øjeblik, kirken og præsten har været til stede i forbindelse med vigtige øjeblikke i mit liv. 

Undersøgelsen er gennemført i regi af Center for Kirkeforskning (KU) med støtte fra Folkekirkens Videnspulje 2014 og i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter af postdoc Kirsten Donskov Felter og forskningsmedarbejder Ruth Sønderskov Bjerrum; projektleder: lektor Hans Raun Iversen. 
Rapporten kan downloades fra https://www.fkuv.dk/undersoegelser-og-viden/udgivelser-og-rapporter/hvad-forventer-folket-af-kirken
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirsten D. Felter, kfe@km.dk