Aktuel kommentar: Tilstedekomst og samtidighed

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

"Jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
En glød i mørket,
Og jeg mærker glæden ved,
han er på vej, det er et lys af evighed."

Her i adventstiden har jeg nogle gange sunget Dy Plambecks adventssalme fra 2015, som nu er kommet med i Højskolesangbogen. Og hver gang er jeg blevet ramt af ordet ”tilstedekomst” og har gået og funderet over det som en beskrivelse eller en fortolkning af det, som er julens centrale kristne budskab: Guds komme til os i barnet i krybben i Betlehem.

Og det er vel ikke kun her ved adventstid, at der er en længsel efter Guds tilstedekomst i vores verden? Ikke så meget en tilstedekomst som et barn i en krybbe, men som Gud til stede i mit liv og vores verden, som den, der kan fylde livet med glæde og håb – som ”en glød i mørket” – som ”et lys af evighed” – som den kraft, styrke og tro, der kan hjælpe os videre i mørke og urolige tider.

Samtidighed
Som kirke er vi bl.a. sat til at befordre Guds tilstedekomst i menneskers liv. Og det er en stadig pågående overvejelse: Hvordan kan vi gøre det bedst? I den øvelse kan vi lade os vejlede af et andet aspektet af julens centrale budskab. Jeg vil kalde det ”samtidighed” – forstået på den måde, at vi, bl.a. med afsæt i Guds komme til os en julenat for mere 2000 år siden, tror på, at Gud altid kommer til os for at være sammen med os. Vi tror på, at Gud fortsat er og vil være samtidig med os. Vores kristne tro er en tro på Guds samtidighed med os. Gud er ikke kun noget engang eller noget i en fjern fremtid. Gud er dengang, nu og i al evighed – altid samtidig med os,

Denne samtidighed må gerne udfordre os som kirke. Hvordan kan vi i alt, hvad vi gør i kirken, være samtidige med den tid, vi lever i? Hvordan kan kirken være samtidig med de mennesker, som vi er kirke i blandt? Det handler om at være kontekstuel kirke – en kirke præget af samtidighed. Alt dette sker selvfølgelig i respekt for og på baggrund af den lange tradition og det urokkelige kristne budskab om at ”derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham” (1. Johs. brev 4, 9) Vi skal være kirke i en spænding mellem hele tiden at stå fast på den kristne identitet og det kristne budskab samtidig med, at vi har en åbenhed for, at det kristne budskab hele tiden skal sættes ind i nye rammer og formidles i en tilpasning til tidens strukturer.

Onlinemeditationer
Blot et enkel lille praktisk eksempel på dette: Forleden mødte jeg Nora Steen, som er leder af Breklum Christian Jensen Kolleg, et økumenisk konference- og mødecenter for kirke og samfund i Nordtyskland. Hun fortalte med begejstring om et nyt tiltag, som er vokset frem hos dem i corona-tiden: Onlinemeditationer i adventstiden. Konceptet er kort beskrevet, at sidst i november mødtes deltagerne virtuelt i en times tid til en introduktion og for at lære hinanden at kende. Hver morgen kl. 7 får deltagerne nu en e-mail med tanker og overvejelser til dagen og opfordres desuden til 30 minutters personlig stilhed hver dag. Hver aften kl. 20.30 leder Nora Steen en kort virtuel meditation med bøn, læsninger mm. og en efterfølgende fælles virtuel snak om dagens hændelser. Desuden tilbyder hun individuelle personlige samtaler via telefon eller virtuelt. Hun siger klart, at med ”disse adventsmeditationer er jeg sammen med mange andre – online og stadig 100% fællesskab.”

Der har i det seneste års tid været talt meget om, hvor meget eller lidt man kan eller bør brug de digitale medier og platforme til at formidle kristendom – og til at udøve kristen praksis? Digitale streamede gudstjenester – giver det mening? Og hvad med digital nadver? Giver det mening? Er der en uovervindelig fremmedgørelse i den digitale verden – eller kan der være reel ”tilstedekomst og samtidighed”? Den debat er vi nok slet ikke færdige med, og den bør i hvert fald klinge med i den (forhåbentlig) fortsatte liturgidebat i folkekirken. Men jeg blev overbevist om, at Nora Steen med sine online-meditationer har fundet en form, hvor en digital platform kan forkynde det kristne budskab, så der en stor sandsynlighed for, at deltagerne der oplever ”tilstedekomst og samtidighed”.

Glædelig jul og et velsignet nytår

Henrik Bundgaard Nielsen
Generalsekretær i Kirkefondet