Aktuel kommentar: At forvente det uventede

december 17,2019

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens aktuelle kommentar

For godt en måned siden afholdt Kirkefondet en velbesøgt konference med temaet: ”Et samfund i forandring – hvad bliver folkekirkens svar?” Heri ligger jo underforstået, at der er en forventning om, at folkekirken rent faktisk reagerer på de forandringer, som sker i samfundet og i det folk, som kirken skal være kirke for og sammen med. Konferencen sluttede da også med forskellige bud på, hvad der kan være folkekirkens svar på et samfund i forandring - nemlig at folkekirken skal
- være nærværende og til stede i menneskers liv
- være i samtale og dialog uden altid at stå parat med faste og forudgivne svar
- være klar til at give vidnesbyrd om den kristne tro.

Der fornemmes her en vis spænding, som måske ligger implicit i det at være folkekirke? For der er tilsyneladende forventninger om en kirke, som både gør meget for at være fordomsfrit og åbent til stede, hvor mennesker færdes, men samtidig står fast på at videreformidle det fundament, som kirken bygger på.
Det er på sin vis ikke nyt, at folkekirken reagerer og svarer på forandringerne i det danske samfund. Allerede i 1964 nedsatte daværende kirkeminister Bodil Koch en ”kommission, som skulle have til opgave at overveje, om ikke der i pagt med tidens udvikling og den rivende ændring af samfundets struktur måtte være grund til at gennemføre visse ændringer på det kirkelige område, samt i bekræftende fald at fremkomme med forslag herom”.

Også uden for Danmark er kirkerne opmærksomme på, at kirken skal ”svare på” forandringerne i den verden, som kirken er og skal være en del af. I årsrapporten for Det Lutherske Verdensforbund bemærker generalsekretær Martin Junge bl.a., at mange af kirkerne står over for så dramatiske for-andringer, at de nærmest må genopfinde den måde de er kristne vidner i verden på. Han ser ikke en fare for, at kirkerne vil ”dø”, men ”kirkerne forandrer sig - eller er tvunget til at forandre sig. Hvis noget slutter eller dør ud, så er det fordi noget nyt opstår”. Og det er opmuntrende at se, hvordan ”kirkerne tænker ud af boksen for at forstå, hvordan Gud skaber nyt i kirken”. Han opfordrer kirkerne til at have en ”fornyet og innovativ tilgang til det at være kirke i stedet for hele tiden blot at bygge videre på det allerede bestående."

På ovennævnte konference gav docent og forsker på katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Nina Blom Andersen, et tankevækkende og inspirerende oplæg om at forvente det uventede. Folkekirken vil uundgåeligt stå overfor store forandringer og udfordringer. Og det kan vi godt forsøge at forberede os på. Vi skal bare være opmærksomme på, at, det vi ”planlægger for og øver os i, det indtræffer sjældent i den form, vi forventede”. Vi skal ikke undlade at planlægge for en fremtid med forandringer, men vi skal altid være parat til at ”forvente noget andet”.

Adventstiden er jo en forventningstid. Dybest set er vi enige om, at, det vi forventer, er en fejring af Guds kommen til verden. At Gud lod sig inkarnere og blev som en af os og gik ind i vores verden for at dele vilkår med os. Men egentlig er Guds kommen til verden i Jesus jo netop, at der skete noget helt andet end det man forventede dengang. Der var uden tvivl i det jødiske folk en forventning om Messias’ komme - som en mægtig konge. Men kom Gud helt bag på dem - fra en uventet kant - på en overraskende måde - som et barn født af en fattig jomfru i en ussel stald i en lille landsby. Det var der lyset tændtes i mørket. Måtte vi kunne fejre jul i forventning om det uventede.

Glædelig jul!