Tom indkøbskurv.


 
125.00

Vi giver 10% rabat ved køb af min. 10 stk.
Alle priser er inkl. moms, men ekskl. porto.

Vi har et håb
CD med salmer og sange fra alverden

Cd med 24 af de 45 salmer, der er udgivet i sangbogen »Vi har et håb« (Desværre udsolgt).

Salmerne er indsunget af Grenaa kirkes pigekor og kammerkoret SESTINA under ledelse af Marianne Bie, Betty Arendt og Peter Arendt. Her kan man få inspiration til, hvordan salmerne skal synges eller bare lytte til de smukke salmer. 

Alle salmerne er udvalgt med henblik på, at de skal kunne synges i danske menigheder. Udvalget rummer en rigdom i både tekster og musikalske udtryksformer - fra keltisk og samisk tradition til tango fra Uruguay og calypso-pinsesalme fra Jamaica, fra oldgamle syriske salmer til jublende lovsange fra Zimbabwe. Også Kina, Korea, ja selv maori-traditionen på New Zealand er repræsenteret.

Salmerne er samlet og redigeret af Betty og Peter Arendt. Med originaltekster og med danske oversættelser/ gendigtninger af bl.a. Holger Lissner, Henrik Frederiksen, Betty og Peter Arendt og Erik Strid. Udover salmerne indeholder bogen en lille samling af keltiske bønner og velsignelser fra det økumeniske fællesskab Iona Community på de ydre Herbider oversat af Vagn Lundbye. 

»Ønsker man at tilføje den danske kirkemusiktradition nye aspekter, er dette materiale bestemt anbefalelsesværdigt -både set i relation til fællessang og korsang. Melodierne er ikke vanskelige at gå til med god hjælp fra den medfølgende cd.« Leon Torp Nielsen i Indre Missions Tidende

»Dette er simpelthen udgivelsen, vi har tørstet efter i lange tider. Jeg kan ikke skynde mig nok med på det aller - aller - varmeste at opfordre alle til at købe denne multi-gode udgivelse. Der findes næppe den musikalske publikation jeg mere varmt kan anbefale. Musikken går direkte til marv og ben. Med ufatteligt mange gode kvaliteter og anvendelsesmuligheder bør alle have den eller have lejlighed til at høre den«, Erik Linow i Udfordringen