Velkommen til Folkekirkemødet i Herning

april 11,2019

Kirkefondet er medarrangør af Folkekirkemødet 2019, der afholdes fredag den 31. maj i Herning sideløbende med Himmelske Dage på Heden. Mødet afholdes i det store telt på Mulighedenes Marked, Markedspladsen 2, Møllegades P-plads. 

Selve mødet begynder kl. 10, men allerede kl. 9 er der mulighed for at deltage i Bibelrefleksion v/ biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift. Den afholdes i Herning Frikirke, Møllegade 1B, tæt på Markedspladsen.

Det er gratis at deltage i Folkekirkemødet, og man behøver ikke at tilmelde sig.

Program for dagen:

Kl. 09.00: Bibelrefleksion v/ biskop Henrik Wigh-Poulsen i Herning Frikirke, Møllegade 1B.

Kl. 10: Velkomst, sang og præsentation af formiddagens program
Formand Søren Abildgaard, Landsforeningen af Menighedsråd

Formiddagens tema tager afsæt i de to sakramenter, som er konstituerende for folkekirken som evangelisk-luthersk kirke, nemlig dåben og nadveren. Folkekirkens biskopper har nedsat tre arbejdsudvalg, som skal forberede en bred folkelig debat om gudstjenesten. En af disse arbejdsgrupper handler om dåb og nadver. 

Facilitator for formiddagens program: Sognepræst og tidl. direktør for TV MidtVest Ivar Brændgaard 

Gudstjenesten i verden ved dr. theol. Jakob Wolf, Inst. for systematisk teologi, Københavns Universitet 
Det hellige, som gudstjenesten afspejler, findes overalt, både i verden og i gudstjenesten. Forskellen er blot, at det er tilstede på en fortættet måde i gudstjenesten. Mennesket kan være ét med det guddommelige hele tiden og overalt i verden, men i gudstjenesten er det forenet med det guddommelige på en særlig intens måde 

Nyt nadverritual: Velbekomme! ved sognepræst Marianne Juel Maagaard, Himmelev 
Nadveren: et måltid til deling – eller et måltid, der deler os? Der er masser af fællesspisning i Folkekirken – men det er sjældent ved nadverbordet! Nadveren er blevet et skelsættende sakramente, som ofte deler menigheden. Men kan vi som lutheranere leve med, at vores ritualer er svære at forstå for det folk, vi er kirke for? Få et bud på et helt nyt nadverritual og hvilke teologiske temaer, som kunne gøre nadveren til et relevant tilbud for den moderne kirkegænger.

Samvirke mellem præst og menighedsråd om gudstjenestens liturgi - med fokus på dåb og nadver ved menighedsrådsmedlem Helga Kolby Kristiansen, Fredens Kirke, Aarhus 
Gudstjenestens liturgi fastlægges i et samvirke mellem præst og menighedsråd og eventuelt med involvering af menigheden. Hvordan bevarer man en balance mellem tradition og fornyelse og hvad er der på spil i forhold til dåb og nadver?

Dåb og nadver – to skelsættende handlinger ved Birgitte Graakjær Hjort, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Dåb og nadver er begge sakramenter. Man bliver dog kun døbt én gang, mens man deltager i nadveren adskillige gange. Hvis man gør det. Hvad er et sakramente, hvad sker der, hvad betyder det, hvad er dets rolle i gudstjenesten? - Det er nogle af de spørgsmål en arbejdsgruppe nedsat af biskopperne har drøftet og behandlet og som man kan læse om i den rapport der offentliggøres på Himmelske Dage. Oplæg og samtale om sakramenternes rolle i gudstjeneste med udgangspunkt i biskop-udvalgets rapport.

Debat og opsamling 

Kl. 12.00: Frokostpause 

Kl. 13.00: Velkomst, sang og præsentation af eftermiddagens program ved formand Søren Abildgaard, Landsforeningen af Menighedsråd 

Omdrejningspunktet for eftermiddagens oplæg er folkekirkens mission og diakoni. Det vil ske ved både at belyse det danske, det folkelige og det kirkelige.

Facilitator for eftermiddagens program: Journalist Gertrud Højlund.

En missional folkekirke – er det muligt? ved konsulent og formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd Mogens S. Mogensen 
En missional folkekirke er en kirke for hele folket. En gæstfri kirke, hvor alle er inviteret med til festen. En kirke, der engagerer sig i samfundet. En kirke, hvor vi deler de gode nyheder med hinanden og samtaler om tro. Det er ikke bare en mulighed, men det, kirken er sat i verden for.

Den samfundstilpassende folkekirke ved Teologisk konsulent, Lolland-Falsters Stift, postdoc Karen Marie Leth-Nissen, Københavns Universitet 
Det stod skrevet allerede på folkekirkens dåbsattest, Grundloven af 1849, at folkekirken skulle være del af og tilpasse sig det danske samfund. Menighedsrådsloven fra 1903 cementerede, at folkekirken er kirke for alle i sognet, og ikke kun for de aktive. I dag lever vi i et samfund, som styres efter markedsøkonomiske principper. Folkekirken følger med, og omstiller sig til noget, der ligner et marked for religiøse og kulturelle tilbud. Men adskiller det sig i bund og grund fra det, som folkekirken altid har gjort?

Hvad betyder ’det danske’ i den danske folkekirke? Samtalesalon mellem sognepræst og MF Chr. Langballe og professor MSO Peter Lodberg, Aarhus Universitet 
I Danmarkskanon står der om den kristne kulturarv: Folkekirken spiller således en stor rolle for opfattelsen af det folkelige fællesskab. Det nationale træk ved kirken kan ses som en styrke for fællesskabsfølelsen, men kan samtidig udgøre et problem i et samfund, der rummer mennesker med anden kristen identitet eller andre religioner, eller som ikke har nogen religion. Hvad er de særlige nationale træk ved Folkekirken?

Kl. 15.00: Kaffepause 

Kl. 15.20: Kirkens dialog med samfundet. Hvad er og kan vi være fælles om? ved biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift 
I Danmark har vi en luthersk folkekirke. Der har altid været en levende dialog mellem kirke og stat. Samtidig har der været en gensidig forståelse for at kirken ikke som samlet institution blander sig i politik, og at politikerne ikke blandede sig i kirkens indre anliggender. Men behandlingen af flere love, der berører det religiøse område, og en strammere udlændingepolitik, på den ene side, og et stadig mere markant samarbejde mellem folkekirken og kommunerne på den anden side – rejser spørgsmålet om, hvordan vi som kirke ser os selv som aktør i det offentlige rum. 

Er kirken for de stærke blot? ved Generalsekretær Morten Skov Mogensen, KFUM’s Sociale Arbejde
Alle er velkomne! Åbne døre og åbne arrangementer rækker ikke. Det kræver vilje at ville nå mennesker, der stå udsat i vores samfund, og det kalder på nye tilgange, hvis Folkekirken skal flytte sig ud over gode intentioner. Folkekirken har så meget at byde på som netværks- og fællesskaber i et fragmenteret samfund, hvor vi i stigende grad tenderet til at omgive os med mennesker, der ligner os selv. Men en folkekirke der rækker ud til mennesker på samfundets kanter, kommer ikke af sig selv.

Debat og opsamling 

Kl. 17.15: Sang og afslutning på dagen ved formand Søren Abildgaard, Landsforeningen af Menighedsråd

Folkekirkemødet er arrangeret af biskopperne, Indre Mission, Grundtvigsk Forum, Kirkefondet, Præsteforeningen, Dansk Diakoniråd, Dansk Missionsråd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, FDF, KFUM og KFUK i Danmark og Landsforeningen af Menighedsråd