Kommentar: Det gælder om at lytte!

marts 12,2019

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet 

For en måneds tid siden fik alle landets præster og menighedsråd tilsendt en lille pamflet med titlen ”Et bud på Fremtidens folkekirke – For og af Folket” udgivet af Høsterkøb Sogns menighedsråd. Og meget symptomatisk – når nogen vover at give et bud på, hvordan folkekirken skal indrette sig på at være kirke i fremtiden – så opstår der hurtigt debat med tendens til opsplitning i to lejre, som enten er for eller imod de skitserede ideer, forslag og tiltag. Det skete også ved udgivelsen af den omtalte pamflet, som bl.a. beskriver hvorledes en række tiltag ved højmessen f.eks. at afholde den søndag eftermiddag og bruge mere moderne og anderledes musikalske indslag har forøget antallet af kirkegængere markant. Som det imidlertid kom frem i debatten, så er de forandringer måske ikke så unikke og epokegørende, for mange andre sogne rundt om i landet har også erfaret, at gudstjenestetiltag af forskellig art får flere til at gå i kirke.

Tag lokalbefolkningen med på råd
Men bl.a. sognepræst Jørgen Jørgensen, Åbenrå, skriver i Kristeligt Dagblad, at mange sogne kan lære af, hvordan Høsterkøb Menighedsråd ”respekterer sogneboerne” ved at gøre sig den ulejlighed at stille det spørgsmål, som ”alle burde stille”: ”Hvilken kirke ønsker du at komme i?” Og en anden præst, Ane Øland Bækgaard, Ishøj-Torslunde Pastorat, påpeger det positive i, at ”kirkens liv nu sker i samskabelse mellem præst, personale, menighed og menighedsråd”. For, som hun fortsætter: ”Uanset hvordan en kirke ønsker at fremstå, er det afgørende, at den ikke kun formes af præsten, men at det sker i dialog mellem præst, personale og menighed”. 
Netop dette aspekt – at lytte til og komme i dialog med lokalsamfundet – er et vigtigt led i et af Kirkefondets mange tilbud f.eks. i Lokal Kirkeudvikling. Siden 2012 har Kirkefondet hjulpet mange sogne med såkaldte ”lytterunder”, hvor menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige to og to mødes med forskellige udvalgte grupper i sognet til en samtale om forventninger til kirken og holdninger til tro og kristendom – alt sammen med det mål at kunne være kirke sammen med folket. 

To andre ”stemmer”
Men der skal ikke kun ”lyttes udad”. Eller som det formuleres i kritikken af ”Høsterkøb-eksemplet”, så gælder det jo ikke kun om at give folket, hvad folket vil have, for så bliver der for meget folk og for lidt kirke. Der skal også lyttes i andre retninger. I Lokal Kirkeudvikling hjælper vi menighedsrådene til at lytte indad og opad. Der lyttes indad ved, at man blandt menighedsrådsmedlemmer og ansatte besinder sig på, hvad det vil sige at være kirke. Hvad forstår vi det at være kirke? Og der lyttes opad ved, at man sammen lytter til Bibelens ord – og deler de tanker og refleksioner man har ved at læse Bibelens tekster. 
For enhver lokal kirke er det at lytte udad, indad og opad tre ligeværdige lytteretninger. Det gælder om:
- at stikke fingeren i jorden og kende den virkelighed og de mennesker, man skal være kirke sammen med
- at alle, som har ansvar for den lokale kirkes liv og vækst, sammen besinder sig på, hvad de forstår ved det at være kirke
- at den lokale kirke – med den tidligere engelske ærkebiskop, Rowan Williams ord – ”finder ud af, hvad Gud har gang i og så engagerer sig i det.”
Og når alt det lykkes, så er der en stor sandsynlighed for, at der skabes relevant og nærværende kirke funderet på et solidt evangelisk-luthersk grundlag.