Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

Stor evaluering af sammenlægningen af sogne på Vesterbro

Kirkefondet har i foråret og sommeren 2016 gennemført en stor undersøgelse for Vesterbro sogn. Dels en intern undersøgelse, som evaluerer den store sognesammenlægning, som fandt sted i 2012, dels en undersøgelse af sognets relationer til befolkningen på Vesterbro. Kirkefondet har valgt at gå ind i denne opgave, fordi vi på denne måde ser en mulighed for at være med til støtte og udvikle kirkelivet i en del af København, og fordi vi kan indsamle viden og erfaringer, som kan blive til gavn for andre bysogne rundt om i landet, og overordnet set genere viden om vilkår og muligheder for at være ”kirke i byen”. Kirkefondet har således medfinansieret en del af undersøgelsen, som ellers er finansieret med midler fra Kirkeministeriet.

Se hele den interne evaluering af sammenlægningen i Vesterbro Sogn
Se hele den eksterne evaluering af sognets relationer til folk på Vesterbro 

Evaluering af sammenlægningen internt
Den interne evaluering har bl.a. haft til formål at vurdere, om de mange dispensationer, som var nødvendige ved etablering af det nye store Vesterbro Sogn, skal videreføres eller søges igen – eventuelt i en justeret udgave. Desuden skulle undersøgelsen fokusere, styrke og kvalificere det videre arbejde i Vesterbro Sogn. Det skete bl.a. ved at spørge om sognets størrelse egner sig til at løfte de opgaver, sognet skal/vil løfte i forhold til vision/målsætninger, og om sognet har organiseret menighedsrådets arbejde på en hensigtsmæssig måde i forhold til opgaverne? Evalueringen er gennemført via seminarer for menighedsrådsmedlemmer og ansatte, enkelt- og fokusgruppeinterviews samt mindre interne spørgeskemaundersøgelser.

Sammenlægningen og organisationen har styrket mangfoldigheden
Evalueringen konkluderer, at sammenlægningen i og organiseringen af Vesterbro Sogn med de nuværende dispensationer grundlæggende er hensigtsmæssig. Strukturen giver mening, og det fungerer med et stort menighedsråd (hvor størrelsen dog fortsat diskuteres). Det er godt med et forretningsudvalg, som forbereder møder og løser ”tunge” opgaver, ligesom strukturen med en daglig ledelse, med kirkeudvalg i de enkelte kirker og tværgående faglige udvalg i sognet er en god model. Hele sognets organisatoriske ”konstruktion” har således kunnet løfte den oprindelige drøm om en bevægelse fra en mere traditionel kirke og et mere traditionelt sogn til en ny type sogn, der ikke ensretter, men tværtimod styrker mangfoldigheden, herunder de forskellige frivilligmiljøer.

Der er stadig noget, der skal arbejdes med
Men der er fortsat noget der skal arbejdes med, for den interne evaluering viser, at nok har den formelle struktur skabt gode rammer for arbejdet i Vesterbro Sogn, men inden for den givne struktur skal der arbejdes med: Klarhed, kultur, kompetencer og kommunikation. Det drejer sig f.eks. om klarhed i spændingsfeltet mellem det store sognefællesskab og de mindre ”kirkefællesskaber”. Og mht. kultur konkluderer evalueringen bl.a., at der er behov for ”en opsøgende og generøs arbejdspladskultur, hvis kerneværdi og mest karakteristiske træk er, at man spiller hinanden gode”. Der peges på flere områder, hvor der er brug for kompetenceudvikling – og det gælder både for de ansatte og for de frivillige i menighedsrådet. Endelig peges der, hvad angår kommunikation, både på behovet for den fælles samtale om den overordnede vision for sognet og på en styrkelse af den interne kommunikation.

Undersøgelse af Vesterbro-borgernes religiøsitet og forhold til kirken
Den eksterne undersøgelse har bl.a. haft til hensigt at se på Vesterbro-borgernes religiøsitet og forhold til kirken. Det er sket ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik, en bred spørgeskemaundersøgelse fra YouGov samt en række interviews blandt deltagere i nogle af sognets aktiviteter. Undersøgelsen viser, at borgerne på Vesterbro er forholdsvis afklarede i forhold til deres religiøsitet – hvad enten de betragter sig selv som irreligiøse eller som spirituelt søgende. Og trods mindre tillid til folkekirken sammenlignet med på landsplan og trods en meget lav folkekirkemedlemsprocent på Vesterbro, så er der en god opbakning til de mange forskellige aktiviteter i Vesterbro sogn – både de mere traditionelle gudstjenester og de mere nye og eksperimenterende tiltag som f.eks. uKirke. Mere end halvdelen af befolkningen på Vesterbro har kontakt med kirken mindst én gang året, og hver femte kommer jævnligt i en kirke. Kirkernes aktiviteter opleves som populære, men man gør ”kun” brug af dem, når det passer ind i den enkeltes liv, eller når der er en anledning. Vejen til at deltage i kirkelige aktiviteter på Vesterbro har for de fleste været, at nogen i deres netværk inviterede dem. Og dem, som kommer i kirkerne på Vesterbro, giver udtryk for, at kirkens tilbud er relevante og indbydende. Det begrundes bl.a. med, at det er et pusterum i en travl hverdag; at præsterne opleves som mennesker i øjenhøjde; at der skabes fællesskaber mellem deltagerne. Og de særlige tiltag, f.eks. muligheden for at komme og gå til Natkirken og uKirke er meget værdsat.

Der bliver lagt vægt på det spirituelle og den personlige udvikling
Undersøgelsen peger også på, at kirken ikke blot ses som et kulturcenter, hvor man kun kommer for aktiviteternes skyld. Der bliver lagt vægt på det spirituelle og den personlige udvikling indenfor en kristen forståelsesramme. Som en af de interviewede sagde om det, der foregår i Vesterbro sogn:
”Budskabet er det samme, men måden man formidler det på er anderledes, og måden man gør det på, og hvorhenne man gør det har forandret sig, men det er stadig det samme budskab. Det er bare på en anden måde, som jeg mener, er meget nemmere at tage imod.”
Undersøgelsen viser, at der er efterspørgsel efter identitetsgivende og spirituelt opløftende kulturtilbud, og det er folkekirken på Vesterbro i ganske høj grad leveringsdygtig i. Hans Raun Iversen skriver på baggrund af rapporten, så kan man ”formentlig slutte, at Vesterbro Sogn rækker ud mod alle kulturelle segmenter – delvist ved at overtage deres kulturelle former, men primært ved at satse på tilbud, som giver mulighed for identitetsudvikling og spirituel erfaring på tværs af tilhørsforhold til det ene eller det andet kulturelle segment. Bruger man Grundtvigs fordring til folkekirken om at være 1) kirke for folk, 2) på folks præmisser og 3) med folk og folkelige behov som de store drivhjul, må man sige, at Vesterbro Sogn er lige så meget folkekirke på Vesterbro, som kirken er folkekirke på helt andre måder helt andre steder i landet.”

Forfattere og bistand
Den interne evalueringsundersøgelse er udarbejdet af Dorte Kappelgaard fra Kirkefondet, Kirsten Grube Juul fra CUR og konsulent Benedikte Achen. Undersøgelse af Vesterbro-borgernes religiøsitet og forhold til kirken er udarbejdet af Bjarke Schønwandt Mortensen med faglig bistand fra Center for Kirkeforskning, Københavns Universitet.

 

 

 

NYHEDER

Nyt temanummer af "Kirken i dag"

Temaet er "I menighedsrådet - og hvad så?" og henvender sig specielt til de nye menighedsråd

 

Ny udviklingskonsulent ansat i Kirkefondet

Kirkefondet har pr. 1 maj 2017 sognepræst og cand.theol. Berit Weigand Berg som udviklingskonsulent...

 

Kommentar: Folkekirken på tærkslen til 2017

Læs Henrik Bundgaard Nielsens kommentar med et eksempel fra den virkelighed folkekirken står...

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.