Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

Kirke og kirkeliv

Foredrag: Fremtidens kirke
Vores måde at tænke kirke og menighed på i folkekirken tager udgangspunkt i en livsform, der næsten ikke findes mere. Hvad er det for ændringer, der er sket? Hvordan påvirker det vilkårene for at være kirke? Og hvordan kan vi udvikle kirkelivet i den retning, og samtidig fastholde vores kerne som kirke? 
Varighed: ca. 1½ time inkl. samtale 
Kr. 3.500,- ekskl. moms og rejseudgifter

Workshop: Styrk samspillet gennem fælles værdier
At arbejde med kirkens praksisværdier styrker oplevelsen af at arbejde for den samme sag, fremmer det gode samarbejde og gør det lettere for nye at skabe med på kirkens liv og vækst. I denne proces tages der afsæt i alt det bedste ved kirkens arbejde – indadtil og udadtil. Sammen finder I frem til en håndfuld værdier, som I ønsker, at kirken (fortsat) er kendt for, og I arbejder med, hvordan disse værdier kan komme til udtryk i både nuværende og kommende aktiviteter og samarbejder. Denne workshop er for eksempel relevant, hvis I oplever stor mangfoldighed af aktiviteter og retninger, har brug for at pleje fællesskabet indadtil, gerne vil inddrage flere frivillige eller ønsker at udvikle nye aktiviteter uden at give køb på det bedste, I har.
Varighed: ca. 3½ time
Kr. 8.000,- ekskl. moms og rejseudgifter

Foredrag: Ny brug af kirker
I København er en kirke allerede blevet taget ud af brug og solgt, Gethsemane Kirke på Vesterbro er taget ud af almindeligt brug, og der er planer om, at det skal ombygges til et multifunktionelt rum og formål. Yderligere en række kirker i København er taget ud af dagligt brug. Hvad skal der ske med disse? På landet er der ofte kort mellem kirkerne, men - synes det nogle steder - for langt mellem kirkegængerne, og økonomien strammer til. Hvordan kommer fremtiden til at se ud her med mange kirker med århundreders lang tradition bag sig? Hvad har man gjort i udlandet med de kirker, der er lukket og nu bruges til helt andre ting? 
Et foredrag, der giver aktuel status på, hvordan gamle kirker bliver brugt på en ny måde, og som sætter fokus på, hvad det er for en verden, den nye brug af kirker skal udtænkes i.
Varighed: ca. 1½ time inkl. samtale
Kr. 3.500,- ekskl. moms og rejseudgifter

 

NYHEDER

Ny udviklingskonsulent ansat i Kirkefondet

Kirkefondet har pr. 1 maj 2017 sognepræst og cand.theol. Berit Weigand Berg som udviklingskonsulent...

 

Velkommen til inspirationsaften i Maribo

Kirkefondet indbyder til inspirationsaften om frivillighed i folkekirken tirsdag den 28. marts i...

 

Kommentar: Folkekirken på tærkslen til 2017

Læs Henrik Bundgaard Nielsens kommentar med et eksempel fra den virkelighed folkekirken står...

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.