Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

Gudstjeneste

Foredrag: Fordybelse i gudstjenestens liturgi
Søndagsgudstjenestens ritual præsenteres på en anderledes og inspirerende måde, evt. i samspil med kirkens præst. Efter en fortællingsbaseret indføring i liturgien, kommer deltagerne til at arbejde med at fordybe sig i dele af gudstjenesten i mindre grupper. Det giver et dybere kendskab til og ofte en større glæde ved gudstjenesten.
Varighed: ca. 1½ time inkl. samtale
Kr. 3.500,- ekskl. moms og rejseudgifter

Workshop: Gudstjenesteudvikling i jeres kirke
Denne workshop består af introduktionen om fordybelse i gudstjenestens liturgi (se ovenstående omtale). Efterfølgende arbejder vi med at udvikle søndagsgudstjenesten i den retning, I ønsker det. Det kan for eksempel handle om større engagement i gudstjenesten fra andre end de ansatte, udvikling af nye bønner, inddragelse af flere æstetiske udtryk. På baggrund af en indledende dialog med arrangøren hos jer vil vi holde et oplæg til inspiration, hvorefter vi eller I selv leder en proces omkring fornyelse af gudstjenesten.
Workshoppen kan fx arrangeres for menighedsråd og ansatte eller være et åbent arrangement for alle interesserede.
Varighed: ca. 3½ time inkl. samtale
Kr. 8.000,- ekskl. moms og rejseudgifter

Dobbeltworkshop: Udvikling af nye gudstjenesteformer
Vil I gerne udvikle en ny gudstjenesteform, fx til en hverdagsgudstjeneste? Vi kan give inspiration fra andre kirkers arbejde med gudstjenesteudvikling og understøtte jeres idéudviklings- og planlægningsfase. Man kan let komme til at kaste sig over planlægningen, før man har fået talt igennem, hvad det egentlig er, man gerne vil med gudstjenesten. Ved at komme rundt om følgende temaer, får I arbejdet både kreativt og i dybden:  Værdier, refleksion, tradition, kroppen i rummet, involvering, lokal virkelighed og samarbejde.
Varighed: 2 workshops à ca. 3½ time inkl. samtale
Kr. 15.000,- ekskl. moms og rejseudgifter

Workshop: Liturgisk eksperimentarium for konfirmander
I denne workshop bliver konfirmander introduceret til gudstjenestens liturgi som et mystisk drama. De arbejder i grupper med gruppeledere fra kirken (frivillige eller ansatte) på at finde nye udtryk for hvert deres liturgiske led, fx ved at skrive tekster, finde musik på nettet eller finde ’husketing’ til kirkegængerne. Konceptet er, at gudstjenesten for konfirmanderne går fra at være fremmed på den kedelige måde til at være anderledes på en dragende og engagerende måde.
Disse liturgiske udtryk kan efterfølgende inddrages i en søndagsgudstjeneste eller sættes sammen til en særgudstjeneste. Finder gudstjenesten sted samme dag som workshoppen, fx ved at søndagens gudstjeneste flyttes til om eftermiddagen, eller ved at der afholdes en særgudstjeneste en hverdagsaften, kan Kirkefondet koordinere konfirmandernes bidrag herunder.
Varighed: ca. 2½ time inkl. materialer
Kr. 5.000,- ekskl. moms og rejseudgifter
Kr. 7.000,- ekskl. moms og rejseudgifter  - hvis workshoppen kombineres med afvikling af gudstjeneste samme dag

 

NYHEDER

Ny udviklingskonsulent ansat i Kirkefondet

Kirkefondet har pr. 1 maj 2017 sognepræst og cand.theol. Berit Weigand Berg som udviklingskonsulent...

 

Velkommen til inspirationsaften i Maribo

Kirkefondet indbyder til inspirationsaften om frivillighed i folkekirken tirsdag den 28. marts i...

 

Kommentar: Folkekirken på tærkslen til 2017

Læs Henrik Bundgaard Nielsens kommentar med et eksempel fra den virkelighed folkekirken står...

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.