Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

 

Kommentar: Kirke i byen

20-12-2015

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens kommentar om de nye udfordringer i byerne

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Det begyndte i byen

Da Kirkefondet blev stiftet for 125 år siden, var fokus rettet mod at skabe gode vilkår for kirken i byen – nærmere bestemt København. Kirken skulle være nærværende og vedkommende for mennesker i storbyen, men de officielle ”myndigheder” som f.eks. folkekirke, stat og kommune foretog sig ikke noget. Derfor blev det Kirkefondet, som via indsamlede midler sørgede for, at der blev bygget kirker, opbygget menighedsliv og ansat præster i den hastigt voksende by - i alt 48 kirker over en periode på flere årtier. Fra slutningen af 1950’erne kunne byggeriet af egentlige kirker ikke holde trit med befolkningsvæksten, og derfor byggede man de første vandrekirker, der var tænkt som midlertidige kirkebygninger.

Efterhånden blev der også bygget vandrekirker i forstæderne til mange større byer udenfor København. Rundt om i landet skød nye boligkvarterer op med parcelhuse og boligblokke, og der var heldigvis fortsat en stærk bevidsthed om værdien af, at kirken skal være til stede i de nye bydele. Ikke kun som en fysisk kirke, men også som en levende menighed. Det var f.eks. tilfældet i det sydlige Århus i slutningen af 1970’erne.

Kirken, der flytter ud og følger med!
Viby sogn voksede med to nye bydele, Ravnsbjerg og Rosenhøj, og inden der blev bygget kirke holdt man gudstjenester i skolens aula. KFUM og KFUK i Århus var på pletten med tilbud om kirkeligt børne- og ungdomsarbejde i lokalområdet. Mere end 200 børn mødte op den første aften i børneklubben, for der var ikke mange andre tilbud for børn og unge på det tidspunkt. Her var tale om kirkeligt pionerarbejde, hvor kirken både sørgede for at finde et sted at invitere til gudstjeneste og at være til stede med nærvær, omsorg og fællesskab. Som Edith Østergaard, præst ved Ravnsbjerg kirke, udtrykker det, så begyndte det som et nybyggerkvarter, der siden blev til et guldbryllupskvarter. Dele af sognet har haft ry for at være et belastet område, men nu udvikler det sig igen grundet omfattende boligrenoveringer.

Et meget godt eksempel på, at mange sogne – især i byerne – kan forandre sig på ganske få år, hvilket naturligt bør udfordre menighedsråd, præster og ansatte til at overveje at ”være kirke” på en ny måde, i og med at sognets befolkningsmæssige karakter ændrer sig. Kirkefondet har mange tilbud, som kan hjælpe til en løbende besindelse sig på, hvordan man skal være kirke lokalt i den aktuelle givne kontekst – der som sagt hele tiden kan forandre sig.

Nye udfordringer
Akkurat som for 125 år siden er danskerne i bevægelse – ind mod de store byer. En by som Aarhus forventer at vokse med 120.000 borgere frem mod 2050. Nye boligområder vil skyde op i og omkring Aarhus, ligesom det er tilfældet i København med f.eks. Sydhavn, Nordhavn og Ørestaden. Og det udfordrer os som kirke: Hvordan skal vi være kirke der? Hvem skal være til stede der som kirke? Skal der bygges kirker – eller…?

I det seneste nummer af det digitale stiftsmagasin ”Røsten” fra Aarhus Stift, siger provsterne i Aarhus Kommune, at der måske ikke skal tænkes i traditionel sognestruktur, at der måske ikke skal bygges nye kirker, men i stedet være andre former for lokaler og mødesteder, og at der måske ikke skal ansættes flere præster, men i stedet mennesker med en socialfaglig profil. For som domprovst Henning Bartholin siger: Kirken skal være der med ”mulighed for samtale, samvær og besøg”, og kirken skal ”være en katalysator for, at mennesker i området kan knytte kontakt til hinanden”.

I de 14 dage, hvor Kirkefondet i anledning af 125 års-jubilæet havde et skib placeret som midlertidig kirke i Sydhavn og Nordhavn, fornemmede vi også behov for, at kirken f.eks. er til stede som et mødested for de mennesker, som bor og lever der. Det nytter ikke at vente på, at der evt. bliver bygget en ny kirke. Kirken skal også være der her og nu – mens de nye boligområder bliver til, og folk flytter ind. Vi skal i gang nu – i København, Aarhus, Odense, Aalborg og alle de andre byer, hvor folk flytter til. Og Kirkefondet byder sig gerne til - bl.a. med de erfaringer, vi har gjort over hele landet med konstant at inspirere til at arbejde med at være kirke i den lokale givne kontekst.

 

 


 

NYHEDER

Kirkefondet holder ferielukket

I ugerne 28, 29 og 30 holder Kirkefondets kontor sommerlukket

 

Kommentar: Småt er også godt - men hvordan?

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens seneste kommentar om "små gudstjenester"

 

Nyt temanummer af ”Kirken i dag”

Det nye temanummer stiller spørgsmålet ”Hvad er en gudstjeneste?"

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.