Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

 

Kommentar: Kirke i en forandringstid

12-05-2015

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens overvejelser om at være kirke i en forandringstid

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Med jævne mellemrum så fortælles der med dystre miner om udviklingen i folkekirken. Ofte henvises til foruroligende tal og procenter. Længe har der været fokus på de faldende procenttal for folkekirkens medlemmers andel af det samlede befolkningstal i Danmark. Nu tales der bekymret om faldende dåbsprocenter, ligesom der bliver drøftet, hvad demografiske forandringer med flytning fra land til by kan betyde for folkekirken.

Store forandringer i samfundet
Faktum er, at der sker og er sket store forandringer i vort samfund med konsekvens for folkekirken – nationalt såvel som lokalt. Og på forskellige områder har man da også reageret på disse omvæltninger og draget konsekvenser i vores måde at tænke og være kirke på. Der er mange lokale initiativer – men også større ”strømninger”, som f.eks. babysalmesang og et hav af børne- og familiegudstjenester, typisk sidst på dagen på hverdage.

Traditionstab - traditionsforandringer
Tilpasninger vil nogle kalde det. Andre vil kalde det at lade sig styre af tidsånden og se det som et udtryk for, at folkekirken glemmer at holde fast ved det egentlige og ved traditionen. Men måske er problemet faktisk, at den tradition, man gerne vil holde fast ved – ja, den forsvinder – sådan som det blev tematiseret på et nyligt afholdt kursus på Teologisk Pædagogisk Center om det at være folkekirke når traditionen svinder. Dette udsagn har en lidt negativ tone, så i stedet for at tale om traditionstab, så kan vi nuancere det i retning af, at der sker traditionsforandringer – og at der viser sig nye traditionsmuligheder – som folkekirken så reagerer på.

Kristendommen har aldrig stået stille
Det er egentlig ikke en ny foreteelse, for kristendommen har aldrig stået helt stille og været uforandret over tid. Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, beskriver det på denne måde: ”Al god teologi er kontekstuel teologi, dvs. konteksten inddrages som en kilde ved siden af skriften og traditionen i det teologiske arbejde.” Man kunne også sige det sådan, at for at den kristne tro skal give mening for mennesker til enhver tid og på ethvert sted, så kan kristendommen ikke være uforandret. Jo – uforandret i sin kerne og sit indhold – men for at bevare kristendommens indhold må dens former tilpasses den kultur, den skal gro i.

At lytte, at reflektere og at handle
Sådanne overvejelser ligger også til grund for Kirkefondets tilbud om ”Lokal Kirkeudvikling”. Her er det netop ønsket at klæde de lokale kirker på til at være kirke i en forandringstid. Det sker ved at give dem en større forståelse af deres kontekst – især lokalsamfundet. Kirkerne besinder sig på, hvordan de vil være kirke i den konkrete kontekst og finder sammen ud af, hvilke konkrete handlinger de skal kaste sig ud i. Det hele samles i tre nøgleord for konceptet: At lytte, at reflektere og at handle.

Fra gammelt til nyt
Når vi forlader de kendte og stabile former med højmesse søndag formiddag kl. 10, konfirmationsforberedelse tirsdag og torsdag fra kl. 8-9 og en enkelt sogneaften i ny og næ med foredrag om f.eks. ”Form og betydning i religiøs kunst”, og i stedet tør begive os ud på en rejse, som kan skabe forandringer i den måde, vi lokalt forsøger at være kirke på, så kan det skabe usikkerhed. Men netop overgangsfasen fra gammelt til nyt kan være en utrolig vigtig ”skabende fase”. Det kan være svært at være i denne forandringsfase, og bibelske beretninger om f.eks. ørkenvandringen og eksilet er netop billeder på, hvordan det ikke altid er rart at være der, hvor man har forladt det gamle og kendte. Men det gælder om at turde være i processen i en tid. Da israelitterne levede i eksil, lyttede de med trøst til profeternes håbstale. I Lokal Kirkeudvikling er der ikke profeter, men alle de deltagende sogne har tilknyttet en mentor, som bl.a. skal være den, der er med til at holde modet oppe i forandringsprocessen og guide sognet videre mod nye mål.

Kirkens fremtid er en trossag
Der er mange elementer, som spiller ind i en forandringsproces. Det er godt, når der en ”poet”, som forløsende kan udtrykke det, som mange føler, men ikke kan sætte ord på, en ”profet”, som er villig til et opbrud med ikke-fungerende systemer og gå mod ukendt land og en ”apostel”, som går foran i det at bygge nyt og skabe samling herom. Men sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi holder fast i, at kirkens fremtid er en trossag. Den kirke, som Gud har hånd om – den vil ende godt.

 

 


 

NYHEDER

Ny udviklingskonsulent ansat i Kirkefondet

Kirkefondet har pr. 1 maj 2017 sognepræst og cand.theol. Berit Weigand Berg som udviklingskonsulent...

 

Velkommen til inspirationsaften i Maribo

Kirkefondet indbyder til inspirationsaften om frivillighed i folkekirken tirsdag den 28. marts i...

 

Kommentar: Folkekirken på tærkslen til 2017

Læs Henrik Bundgaard Nielsens kommentar med et eksempel fra den virkelighed folkekirken står...

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.