Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

 

Kommentar: Tal om kirken - ja tak!

17-12-2014

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens kommentar om nødvendigheden af tællinger i folkekirken

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Tal – en kilde til forargelse
I flere af landets stifter er der nu på biskoppernes foranledning indført tælling af kirkegængerne i stiftets kirker. Senest er det i Haderslev stift besluttet, at man fra og med 1. søndag i advent 2014 skal tælle kirkegængere og deltagere i sognenes arrangementer. Som det er set ved lignende beslutninger i andre stifter, så er der straks nogle, som bliver voldsomt forargede over, at man nu skal tælle i folkekirken. De kendte slagord og skræmmebilleder bliver straks luftet, og der bliver talt om djøfisering og new public management.
Det virker desværre som om modstanderne af at tælle kirkegængere mv. glemmer eller overser, at det faktisk har været normal praksis at tælle altergæster i mange af landets kirker i flere hundrede år. Så det er at tælle i kirken er ikke nyt. Og hvis folkekirken ikke selv sørger for at tælle, så er der andre, som gør det. F.eks. når journalister – sådan virker det i hvert fald – kaster et blik ind i et par tilfældigt (?) udvalgte kirker, tæller til 1-2-3 eller 5 – og konkluderer, at de danske kirker står tomme søndag formiddag. Heldigvis har kirkegangstællinger rundt om i flere af landets stifter kunnet konkludere, at flertallet af landets kirker langt fra står tomme, men tværtimod er godt besøgt – både om søndagen og i ugens løb i forbindelse med kirkelige handlinger, undervisning og et væld af aktiviteter. Så for fortsat at kunne dokumentere dette er det godt, at flere af landets stifter tæller kirkegængere.

Tal – et incitament til handling
Men tal om kirken kan andet end vække til forargelse. Tal kan også være et incitament til handling.
Det kan både være tal på lokalt niveau i det enkelte sogn – og på nationalt niveau. Et eksempel på det sidste er den faldende dåbsprocent. Via Danmarks Statistik og Kirkeministeriets statistiske oplysninger har man i flere år kunnet følge, hvordan dåbsprocenten falder og falder. Efterhånden har man indset og kunnet dokumentere, at dette fald ikke udelukkende skyldes en ændret befolkningssammensætning med et stigende antal ikke-etniske danskere, men at der rent faktisk er et fald i andelen af børn, som bliver døbt, hvor en af eller begge forældre er medlem af folkekirken. Dette faktum har været anledning handling på forskellig vis: Dels iværksætter Center for Kirkeforskning med støtte fra bl.a. Kirkefondet en undersøgelse af forældrenes beslutning om dåb eller ej, dels vil Landsforeningen af Menighedsråd sætte fokus på området.
Lokalt kan enkle taloversigter også være anledning til forandringsprocesser. Det skete for nogle år siden i det lille sogn Kirke Skensved, hvor man gennem flere år havde ført statistik over antallet af gudstjenester, kirkegængere, altergæster, messefald mv. I 2001 ”kollapser kirkegangen med i alt 15 messefald og 16 gudstjenester med tre deltagere og herunder”, som det formuleres af Michael Rønne Rasmussen, tidligere sognepræst i sognet. Og han konkluderer, at ”hvis den gudstjenestefejrende menighed bliver alt for lille, bliver folk simpelthen væk! I Kirke Skensved lå grænsen på tre og derunder.” Disse barske tal blev anledning til ændringer, idet menighedsrådet besluttede, at der årligt kun skulle afvikles 25 gudstjenester. Det betød, at man fra at have oplevet 13 messefald ud af 40 mulige i 2003, allerede i 2005 kun havde to messefald, og  i 2008 var der 500 deltagere til 20 gudstjenester i sognets kirke.

Tal – et redskab til udvikling
Kritikerne af f.eks. at tælle kirkegængere anfører ofte en frygt for, at de mange tal og statistikker vil blive brugt som et ledelsesredskab. Man tegner et frygt-scenarie af en kirke, som bliver topstyret af f.eks. biskopper og provster. Kirkefondet har mange års erfaring med at bruge tal som et redskab – ikke som et egentlig ledelsesredskab – men som et vigtigt redskab, der danner udgangspunkt for udviklingsprocesser af forskellig art. Det er tilfældet for de mange hundrede sogneprofiler og sogneanalyser, som Kirkefondet har leveret til danske sogne de senest godt 20 år. Disse demografiske tal er blevet brugt i et utal af forskellige sammenhænge – typisk når et sogn vil have en klar målsætning for sit arbejde, igangsætte nye aktiviteter i sognet – eller når man skal ansætte nye præster eller andre nye medarbejdere.
Det er værd at bemærke, at dette ønske om at bruge tal om kirken til udvikling kommer nedefra – lokalt – fra det enkelte sogn. Det er ikke iværksat oppefra i det kirkelige system. Så heldigvis er der masser af mennesker som rundt om i det lokale kirkelige landskab, som har en forståelse for, at tal om kirken kan bruges til noget fornuftigt!

 

 


 

NYHEDER

Kirkefondet holder ferielukket

I ugerne 28, 29 og 30 holder Kirkefondets kontor sommerlukket

 

Kommentar: Småt er også godt - men hvordan?

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens seneste kommentar om "små gudstjenester"

 

Nyt temanummer af ”Kirken i dag”

Det nye temanummer stiller spørgsmålet ”Hvad er en gudstjeneste?"

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.