Printervenlig version
 
 
 
     
 
 
 

Kirkefondet søger ny studentermedhjælper

18-03-2014

Har du lyst til at arbejde med lokal kirkeudvikling i folkekirken?

Kirkefondet søger en studentermedhjælper primært til at arbejde med projektet Lokal Kirkeudvikling. Lokal Kirkeudvikling er et 3-årigt forløb, hvor sogne eller provstier deltager i et læringsnetværk med andre og får et hav af metoder og redskaber til at sætte fokus på Lokal Kirkeudvikling. Kirkefondet inviterer til projektet i samarbejde med Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.  

Dine arbejdsopgaver vil være:
Du bliver en del af den samlede stab hos Kirkefondet, der pt. tæller fire fuldtidsansatte. Dine opgaver vil særligt være i forbindelse med Lokal Kirkeudvikling, og vil bestå af:

• Praktisk arbejde i forb. m. konferencer i læringsnetværk (udsendelse af indbydelser, deltagerlister, koordinere med vært m.m.)
• Kopiering og klargøring af materiale til konferencerne
• Udsendelse af materiale fra konferencer
• Opsætning/layout af word-dokumenter og power-points med materiale
• Deltagelse i konferencer på lige fod med styringsgruppens øvrige medlemmer
• Deltage i styring- og ressourcegruppens møder og skrive referat fra disse møder

Derudover vil der være opgaver på kontoret i forbindelse med korrekturlæsning på sogne- og provstiprofiler, fremstilling af power-point præsentation til fremlæggelser af profiler samt ved pakkeopgaver.

Kirkefondet beskæftiger sig med en lang række meget forskellige ting og udvikler til stadighed nye tiltag. Du skal derfor forvente, at der kan forekomme andre opgaver end de her beskrevne.

Vi kan tilbyde:
• Et arbejde i en mindre organisation, hvor der ikke er langt fra ide til handling
• En mulighed for at gøre en forskel i et konkret projekt, der foreløbig er lanceret med succes
• Et job med ansvar og udviklingsmuligheder
• En plads på vores kontor på Frederiksberg
• Løn efter aftale
• Ca. 10 timer om ugen fordelt på uger med få eller ingen timer samt uger med mange timer. Weekender med arbejde kendes ca. 6 måneder i forvejen.

Vi forventer:
• At du kan arbejde selvstændigt
• At du har lyst til at arbejde med på projekt Lokal Kirkeudvikling og klar til at løse nye opgaver, også selvom de opstår med kort varsel
• At du er stabil, og vi kan regne med dig
• At du er fleksibel og klar til at deltage på netværksdage, som også finder steder aftner/weekender
• At du kender til den kirkelige verden.

Praktiske oplysninger:
Ansøgning sendes senest tirsdag den 9. april 2014 til Kirkefondets generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen på hbn@kirkefondet.dk 
Du kan læse mere om Kirkefondet og projektet Lokal Kirkeudvikling på www.kirkefondet.dk, ligesom du naturligvis er velkommen til at ringe eller skrive til Henrik Bundgaard Nielsen på tlf. 33 73 00 47 eller hbn@kirkefondet.dk
Samtaler forventes afholdt den 22. april 2014.

 

 


 

NYHEDER

Kirkefondet holder ferielukket

I ugerne 28, 29 og 30 holder Kirkefondets kontor sommerlukket

 

Kommentar: Småt er også godt - men hvordan?

Læs generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsens seneste kommentar om "små gudstjenester"

 

Nyt temanummer af ”Kirken i dag”

Det nye temanummer stiller spørgsmålet ”Hvad er en gudstjeneste?"

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.