Printervenlig version
 
 
 
     
 
 

Frivillighed i sognet

Vi har en enestående tradition for frivillig indsats i kirkelivet, og alt tyder på, at den frivillige indsats vil få en endnu mere central placering i de kommende år.  Samtidig er frivilligkulturen under kraftig udvikling.  Mange vil gerne gøre en frivillig indsats, men på nye måder.

Det er en stor udfordring i mange sogne at finde, fastholde og værdsætte frivillige til de mange opgaver. Kirkefondet tilbyder hjælp både til afklaring af rammer og mål for de frivilliges indsats i sognet og til udvikling af frivilligpleje, så de frivillige oplever deres indsats som meningsfuld og værdsat.

Blandt temaerne kan være:
- Udarbejdelse af en frivillig-politik
- Mål og rammer for de frivilliges indsats
- Uddannelse af frivillige
- Forholdet mellem frivillige, ansatte og menighedsråd
- Værdsættelse af de frivillige
- Ledelse af frivillige
- Lovgivningsmæssige rammer

Vi tilbyder inspirationsdage, kurser og foredrag for sogne og provstier, med menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige som målgruppe. Program tilrettelægges i samarbejde med sognet/provstiet.

Sognearrangementer

Inspirationsdag/kursusdag: Frivillighed i sognet
Tager ovenstående temaer op i form af oplæg, udveksling af erfaringer, gruppedrøftelser, målsætningsproces og konkrete ideer.
Varighed ca. 7 timer - kr. 13.900,- ekskl. moms og rejseudgifter 

Eftermiddags- eller aftenarrangement
Et kortere kursus, hvor vi primært tager udgangspunkt i forholdet mellem ansatte, menighedsråd og frivillige samt de frivillige i sogents dagligdag
Varighed: ca. 3½ time - kr. 7.000,- ekskl. moms og rejseudgifter

Foredrag med efterfølgende debat: De frivillige i sognet
Foredrag om udviklingen i måden at være frivillig på og de aktuelle muligheder for at bruge frivillige bedre.
Varighed: 1 time + efterfølgende samtale - kr. 4.900,- ekskl. moms og rejseudgifter

Provstiarrangementer:
Form, indhold og pris tilrettelægges efter aftale alt efter deltagertal og målgruppe.

Kontakt os for at få et pristilbud. 


Hvis du vil læse mere om frivillighed i sognet og folkekirken, henviser vi til temanummeret af Kirken i dag om kirken og de frivillige. Se indholdsfortegnelsen her.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Kirkefondet udgiver jævnligt et e-mail nyhedsbrev med nyheder og nye produkter m.m. Tilmeld dig her.