Babysalmesang

Introduktion af Marie Vejrup Nielsen

Babysalmesang er i dag at finde i næsten alle pastorater, hvor størrelsen gør det muligt. Det er en aktivitet, som størstedelen af folkekirken ser som en vigtig del af kirkens fremtid, idet selve formålet med aktiviteten er at nå en gruppe i befolkningen, som ellers er forholdsvis passive medlemmer. Det var den store succes, som babysalmesang har fået på forholdsvist kort tid, som var baggrunden for at se nærmere på aktiviteten. Formålet med undersøgelsen var at få indsigt i, hvorfor deltagerne vælger at komme til babysalmesang og hvordan udbydere og afholdere ser på aktiviteten. Derfor blev to undersøgelser gennemført ud over en generel kortlægning af babysalmesang i folkekirken i hele landet. Der blev gennemført en undersøgelse af udbydere og afholdere, i form af spørgeskemaer og interview og deltagerobservation i ni udvalgte sognekirker i Danmark, og en undersøgelse af deltagere ud fra samme metoder. Detaljerede informationer om metode og tilgange i undersøgelserne findes i rapporten ”Når du tager barnet i hånden, tager du moderen ved hjertet”. I rapporten kan man læse alle resultater af undersøgelsen og mere om hvad babysalmesang er. Projektet tog udgangspunkt i spørgsmål som ”hvem underviser?”, ”hvor foregår aktiviteten” og andre konkrete spørgsmål, som er med til at tegne et billede af hvordan aktiviteten ser ud.

Rapporten er resultatet af et projekt i udført i samarbejde mellem Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) og Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet (CSR). Rapporten og undersøgelserne i den er del af et større projekt hos Danmarks Kirkelige Mediecenter: ”Fokus på børn, familier og kirke gennem fortællinger og forskning”. Den konkrete undersøgelse af babysalmesang er finansieret af Den folkekirkelige Udviklingsfond 2013. DKM har derudover modtaget støtte fra Viborg Stiftsråd og KFUM og KFUK i Danmark til projektet. Lektor og leder af Center for SamtidsReligion, Marie Vejrup Nielsen, har været forskningsansvarlig for projektet, og projektmedarbejdere Christina Skovgaard Iversen og Gitte Ranfelt Laugesen har stået for udførslen af projektet og rapporten om babysalmesang. På Danmarks Kirkelige Mediecenter har Søren Johan og Rikke Bøgh været tilknyttet. 

Hvad vil kirken – og brugerne – med babysalmesang?
Undersøgelsen af udbydere og afholdere viser, at aktiviteten udbydes for at skabe et rum for mennesker, som ikke bruger folkekirken særligt ofte. Det er den gruppe, som man ofte beskriver som kulturkristne, det vil sige, at de kommer til dåb, konfirmation, og begravelser, og traditionelle gudstjenester som juleaftensdagsgudstjenesten. Aktiviteten varierer fra sogn til sogn, men har et fokus på musik og små aktiviteter både mellem mor og barn og forskellige brug af kirkerummet, hvis aktiviteten foregår her. Og så er der typisk et tilbud om kaffe og socialt samvær efter aktiviteten. Men hvorfor kommer så mange mødre med deres små babyer til kirken, når de ellers ikke bruger folkekirken særlig ofte? Hovedresultatet af denne del af undersøgelsen var for det første at mødrene er kulturkristne, som det store flertal af medlemmer af folkekirken. De går ikke i kirke om søndagen, og de tilbyder ikke religiøse aktiviteter i hjemmet for børnene. Til gengæld er de helt utroligt glade for aktiviteten. I alle dele af undersøgelsen skinnede glæden og tilfredsheden igennem. Her lagde mødrene (for der næsten kun mødre!) vægt på, hvordan aktiviteten både gav dem et rum, hvor de kunne være sammen med deres barn og koncentrere sig om barnet, og samtidigt netop var et helt særligt rum, - de satte pris på salmerne, de små ritualer/elementer i aktiviteten. 

”Det bedste ved babysalmesang er: Alt! Det har været en fuldkommen fantastisk oplevelse for både min datter og jeg. At opleve hendes reaktion på det der foregik, at opleve et helt fantastisk og intenst nærvær mellem os, og det højtidelige ved at det foregik i kirkerummet (akustikken ikke mindst). Det har påvirket min datters oplevelse af kirken, jeg fornemmer hun føler sig tryg i kirken, at hun slapper af.” (Interviewperson)

Kirkerummet spiller tydeligt en rolle her, og der hvor aktiviteten foregår inde i selve kirken, giver det noget helt særligt, som deltagerne sætter stor pris på. De er også glade for at have en mulighed for at møde andre mødre lokalt. Og så sætter de pris på, at aktiviteten er åben for alle, som flere udtrykker det. 84 % af de brugere, som deltog i undersøgelsen, ser det som et sted, hvor der er plads til alle uanset tro. Det handler ikke om at udvikle egen tro for moderen eller give en specifik religiøs opdragelse af barnet. En person siger det meget klart ”Det var slet ikke for religiøst for os og meget positivt at der ikke blev "forkyndt" noget af præst eller kordegn. Det var babyerne og deres behov/ trivsel der var i fokus”. 

Mødrene vil generelt gerne have, at barnet får et kendskab til kristendom og kirke, som en del af en kulturel opdragelse. Men det de lægger størst vægt på, er den helt særlige stemning og ramme omkring deres samvær med deres barn. Det er interessant, hvor stor en rolle salmerne faktisk spiller både for afholdere og deltagere. Og salmerne er også det eneste sted, hvor vi fandt en påvirkning af mødrenes hverdag derhjemme. Det ser ud til, at flere udover at få et kendskab til kirkens rum og salmer også begynder at synge de salmer, de kender fra babysalmesang derhjemme for barnet, f.eks. når der pusles eller puttes. Undersøgelsen peger altså på noget af det, der ligger bag den store succes – det er lykkedes at skabe en aktivitet, som passer til målgruppen, og hvor dele af kirkens traditioner og symboler (rummet og salmerne især) bliver formidlet på en ny måde. 

Læs hele rapporten og mere om undersøgelsen på:
https://samtidsreligion.au.dk/babysalmesang/