Kort introduktion til rapporten af Karen Marie Leth-Nissen og Astrid Krabbe Trolle

Læs hele rapporten her.

I undersøgelsen har vi på kvantitativ basis i YouGov-undersøgelsen adspurgt 1.042 forældre med hjemmeboende børn under 18 år om deres valg af dåb og relaterede emner. Gruppen var udvalgt efter deres status som forældre, og derfor ikke helt repræsentativ for hverken befolkningen som helhed eller børneforældre i Danmark. Gruppen har en højere andel af højt uddannede og studerende. Samtidig har vi interviewet 25 småbørnsforældre i Sydhavn sogn om samme emne. Småbørnsforældrene var fordelt på tre distrikter med hver deres socioøkonomiske profil. I Frederiksholm bor mange ufaglærte og studerende, og flere enlige end familier. Distriktet har sognets højeste andel af indvandrere. Der er lav medlemsprocent af folkekirken, også blandt de 0-4-årige. I Musikbyen bor der ligeledes mange ufaglærte og studerende, men flere familier end i Frederiksholm, og lav medlemsprocent blandt de 0-4-årige. Begge distrikter har en lavere husstandsindkomst end landsgennemsnittet pga. de mange enlige. Det nyeste af distrikterne, Teglholmen og Sluseholmen, er præget af småbørnsfamilier med to indkomster, og har en meget højere husstandsindkomst end landsgennemsnittet. Distriktet har sognets højeste medlemsprocent af folkekirken, også blandt de 0-4-årige, men stadig lavere end på landsplan. De 25 forældre er som gruppe karakteriseret ved at indeholde flere højtuddannede end befolkningen i Danmark som helhed, men alle socialgrupper og typer af uddannelsesniveau er repræsenteret. Forskellige samlivsformer og familietyper er repræsenteret, og spænder lige fra den klassiske kernefamilie til couple living apart og alenemødre med donorbørn. 

Valg af dåb – hvorfor?
I YouGov-undersøgelsen havde 77 procent af forældrene alle børn døbt. De vigtigste faktorer for valget var, at dåben er en familietradition, der markerer navngivningen af barnet. Dåben ses også som en del af det at være dansk. 
Forældrene i interview-undersøgelsen var af hensyn til spredning i materialet ligeligt fordelt mellem forældre, der valgte dåb, og forældre der fravalgte dåb. Deres udsagn om valget støtter resultaterne fra YouGov-undersøgelsen, samtidig med at de nuancerer billedet. Det er vigtigt for forældrene at give børnene et kristent og nationalt værdigrundlag med i livet, men dåben ses som foreløbig og det endelige valg tages af barnet selv i konfirmationsalderen. 

Fravalg af dåb – hvorfor? 
19 procent af forældrene i YouGov-undersøgelsen fravalgte at døbe deres børn, og mere end halvdelen angav, at det var fordi barnet senere skulle vælge selv, om det ville have et tilhørsforhold til kristendommen. Samtidig kunne forældrene ikke sige ja til trosbekendelsen, enten fordi de ikke var religiøse eller fordi de ikke er religiøse på den måde, at de siger ja til hele den pakke, som folkekirken præsenterer i trosbekendelsen. Desuden tilhørte 26 procent af de forældre, som fravalgte dåb, en anden religion. De tre hovedgrunde for at fravælge dåb kan findes i samfundsmæssige bevægelser mod individualisering (barnet skal vælge selv), sekularisering (manglende religiøs tilknytning) og religiøs diversitet (forældre der tilhører en anden religion). I vores interviews fravalgte 50 procent af forældrene dåb af deres børn, og årsagerne til fravalget er for de fleste som i YouGov-undersøgelsen, at barnet skal vælge selv. Barnet skal være fri for tilknytningen til folkekirken, men må selv vælge i konfirmationsalderen. Vi oplevede ikke spørgsmålet om trosbekendelsen som vigtigt for forældrene, selvom en del forældre gav udtryk for manglende religiøs tilknytning. 

Individualiseringen som forklaring på både valg og fravalg af dåb 
Forklaringen bag både valg og fravalg af dåb er altovervejende individualiseringen som tendens og bevægelse i samfundet. Individualisering er ikke ny, men tager fart efter Anden Verdenskrig og får med den nuværende generation af forældre for alvor indvirkning på dåb i folkekirken. Individualiseringen har ændret de vilkår, man er individ og familie på, og pålægger den enkelte selv at skabe mening i livet. Samtidig føler forældrene, at de skal leve autentisk dvs. i overensstemmelse med en indre autoritet. En konsekvens er, at ydre autoriteter ikke tillægges nogen særlig vægt, herunder både sociale og familiære traditioner. Som familier skal forældrene forhandle sig frem til en fælles familieidentitet, som begge skal opleve som meningsfuld i forhold til egen identitet, og autenticitet er her det afgørende argument. Den af forældrene, som har de stærkeste følelser, vinder, og afgør om barnet skal døbes eller ej. Religion er lige som alt andet hele tiden til forhandling og tilvælges i det omfang, den giver mening for forældrene. Man kan forstå forældrene som religiøst frisatte. De er selv opvokset med det frie valg og fører nu valgmuligheden videre: barnet skal selv vælge religiøs tilknytning. 

Årgangsfænomenet – Børn af 68’erne 
Fravalget af dåb kommer i vores materiale også til udtryk som et årgangsfænomen. I YouGov-undersøgelsen er årgange født efter 1970 mere tilbøjelige til at fravælge dåb, ligesom de i mindre grad end de ældre årgange ser sig selv som troende. Det kan også have noget at gøre med sekulariseringstendenser i samfundet, idet de yngre både er mindre troende og mindre religiøst tilknyttet via eksempelvis medlemskab af folkekirken. Sekularisering kommer også til udtryk i en ændret forståelse af dåben. Hvor de ældre generationer lægger mest vægt på dåbens kristne indhold, ser de yngre generationer i højere grad dåben som et kulturelt ritual uden særligt religiøst indhold i YouGov-undersøgelsen. Synet på dåben som ikke-religiøs kan ikke bekræftes af vores interviews, hvor forældrene forstod dåben som knyttet til det religiøse, især blandt de mest ateistiske forældre. 

Hvilken forskel gør religiøs socialisering og kontakten til folkekirken? 
Hvad betyder det for forældrene at folkekirken har været til stede i deres opvækst som en del af deres familietraditioner? I YouGov-undersøgelsen er 90 procent af forældrene døbt, og 93 procent af disse er konfirmeret. 77,5 procent er medlem af folkekirken. Af forældrene i vores interviews i Sydhavn sogn er 85 procent døbt, og 95 procent af disse er konfirmeret. Her ligner gruppen forældrene i YouGov-undersøgelsen. Til gengæld er kun 58 procent medlem af folkekirken, og kun halvdelen har dåb for deres børn. Den folkekirkelige socialisering er en del af det at vokse op i Danmark. Folkekirken har været til stede i mange forskellige sammenhænge igennem informanternes opvækst. Næsten alle har deltaget i aktiviteter med kontakt til folkekirken gennem eksempelvis skole-kirkesamarbejde, og flere har været spejdere eller sunget i kirkekor, men vi kan ikke se nogen entydige sammenhænge mellem kontakten til folkekirken i opvæksten og valg eller fravalg af dåb. Valg eller fravalg af dåb blandt familie og venner blev ikke opgivet som begrundelse for forældrenes eget valg eller fravalg af dåb, men sås mere som en inspiration til valget. Valget er i sidste ende forældrenes eget. 

Hvilken forskel gør kontakten til folkekirken og herunder kontakten til det lokale sogn? 
Vi ser i YouGov-undersøgelsen en sammenhæng mellem brug af folkekirken til gudstjenester og kirkelige handlinger og tilvalg af dåb. Jo mere du bruger kirken, jo mere tilbøjelig er du til at vælge dåb. Deltagelse i kirkelige aktiviteter som børnenes kor og babysalmesang udviste derimod ingen forskel mellem de forældre, der valgte dåb, og de der fravalgte dåb. Vi kan ud fra materialet i vores interviews ikke sige noget om forældrenes kirkegang og brug af kirken til kirkelige handlinger, men deltagelse i babysalmesang havde ingen umiddelbar sammenhæng med valg af dåb. Både forældre der valgte dåb, og forældre der fravalgte dåb, gik til babysalmesang, og forbandt det ikke med dåbsbeslutningen. Det tyder på, at forældrene ser tilbuddet om babysalmesang som et kulturtilbud på linje med andre. Det er ikke knyttet til dåben. 

Medlemskab og egen dåb og sammenhæng med dåbsvalg 
9 procent af forældrene i YouGov-undersøgelsen fravalgte dåb, selvom de var medlem af folkekirken. Så man kun på forældrenes egen dåb, og ikke på om de stadig var medlemmer af folkekirken, fravalgte 13 procent af de døbte forældre dåb af deres egne børn. Af forældre, som overvejer at melde sig ud af folkekirken, var det 30 procent, som fravalgte dåb. Samtidig valgte 37 procent af forældre, som ikke var medlem af folkekirken, at få deres børn døbt. Tallene støtter tesen om individualiseringens indvirkning på forældrenes liv og tegner et billede af forældre, som ikke altid giver det videre, de selv er vokset med, men i voksenlivet tager valg, som er i overensstemmelse med den identitet og mening, de selv skaber i livet.

Demografi og dåb
I YouGov-undersøgelsen er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og fravalg af dåb. Jo længere uddannelse, jo færre vælger dåb. Vi kan ikke se, om der er sammenhænge mellem grad af urbanisering og fravalg af dåb, som en nylig undersøgelse peger på, da vores materiale er regionsopdelt.Vores interviews i Sydhavn sogn bekræfter ikke sammenhængen mellem uddannelsesniveau og dåb, da forældrene fordeler sig jævnt mellem tilvalg og fravalg af dåb indenfor samme uddannelsesniveau. Det er både kontanthjælpsmodtagere og højtuddannede, som fravælger dåben. Da Sydhavn sogn ligger i det gennemurbaniserede København, kan det tyde på, at urbaniseringsgrad betyder mere end uddannelse for valg eller fravalg af dåb. Det vil være interessant at få efterprøvet en sådan tese i en fremtidig undersøgelse af valg af dåb. I vores interviews finder vi i det hele taget ikke særlige forskelle i valg af dåb, synet på dåb og religion, i forhold til uddannelse og bosted. Om forældrene lever i parforhold eller alene, om de har kort eller lang uddannelse, om de er døbt selv eller ej, om de bor i det ene eller andet distrikt i sognet, så er det ikke afgørende for valget af dåb. Valget afhænger af, hvad de kan forhandle sig til ud fra egne og partnerens behov i forhold til identitet og meningsskaben. 

Overførbarhed til hele Danmark 
Kombinationen af landsdækkende data med resultaterne fra Sydhavn sogn giver os mulighed for at pege på dåbstendenser på landsplan. Vi kan derfor opsummere, at det gælder for yngre forældre i Danmark i dag: 
•    Forældrene er generelt meget individualiserede. Meningsskaben i eget liv vejer tungere end tradition, egen dåb og medlemskab. 
•    Dåben ses som foreløbig. De forældre, der vælger dåb for deres børn, ser denne handling som udgangspunktet for barnets senere valg eller fravalg af folkekirkelig tilknytning i konfirmationsalderen. 
•    Forhandling er et livsvilkår i familierne, og det gælder også for valg eller fravalg af dåb.
•    Forældrene vælger religion til og fra, som det giver mening i deres eget liv. Kirkegang og deltagelse i kirkelige handlinger i familien og vennekredsen øger tilbøjeligheden til at vælge dåb. Forældrenes miljø spiller en rolle. 
•    Forældrene er generelt positive over for folkekirken, som har været en tilbagevendende del af de fleste forældres opvækst. Deltagelse i kirkelige aktiviteter som børnenes kirkekor og babysalmesang ses positivt som kulturtilbud på linje med andre, men har ikke direkte indflydelse på valg eller fravalg af dåb.

Vil du vide mere eller sende en bestilling,
så kontakt os på

Tlf.: 33 73 00 33
kirkefondet@kirkefondet.dk